Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2017 i En nordisk visjon for den digitale platformøkonomien i Disruption rokker ved den nordiske aftalemodel
Disruption rokker ved den nordiske aftalemodel
tema

Disruption rokker ved den nordiske aftalemodel

| Tekst: Marie Preisler, foto: Foto: Signe Fiig, Coop

Parterne på de nordiske arbejdsmarkeder er nødt til at tilpasse den nordiske arbejdsmarkedsmodel til deleøkonomi, førerløse trucks og andre nye trends på arbejdsmarkedet – ellers vil andre gøre det, vurderer en dansk ekspert. I Danmark har regering og parterne på det danske arbejdsmarked taget hul på opgaven i et nyt organ: ”Disruptionrådet”.

Supermarkedskoncernen Coop transporterer mange ton varer hver dag, og en del af dem bliver flyttet rundt af førerløse trucks. Coops hovedkontor i Albertslund ved København fik derfor besøg af statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) og flere andre medlemmer af den danske regerings nye disruptionråd i forbindelse med, at rådet holdt sit første møde 15. maj 2017.

Disruption betyder ”afbrydelse” og er i Danmark blevet lidt af et modeord for de forandringer, teknologien skaber. Disruptionrådet er af statsministeren og et bredt sammensat partnerskab med ministre, arbejdsmarkedets parter, erhvervsledere og eksperter. Rådets opgave at pege på veje til, at de mange nye trends som digitalisering, robotter og kunstig intelligens kan gøre Danmark rigere og give bedre velfærd –og samtidig pege på, hvordan danskerne trygt kan gå denne fremtid i møde, hvor mange traditionelle job forsvinder, herunder jobbet som truckfører.

Hvilke veje Disruptionrådet vil anvise er for tidligt at sige, men der bliver brug for efteruddannelse af de medarbejdere, der mister deres job, når flere arbejdsopgaver kan løses uden medarbejdere, fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen, mens han fik demonstreret Coops førerløse trucks:

– Den her teknologi har en masse godt i sig. Vi undgår nedslidning og monotont gentagne bevægelser, men der er selvfølgelig også jobfunktioner, som forsvinder, og derfor skal vi opfinde nogle nye. Hvis man er uddannet til at køre truck, og trucken pludselig bliver førerløs, så skal man lave noget andet, og så skal man efteruddannes, så man kan løse en anden jobfunktion, sagde statsministeren.

Uddannelse, opkvalificering og omskoling er også nøgleord i en nye pjece, ”Forlæns ind i fremtiden”, som Statsministeriet har udsendt i forbindelse med Disruptionrådets første møde.

Værn om fællesskabet

Foto:

Med ved statsministerens besøg hos Coop var også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (Venstre) og formanden for dansk LO, Lizette Risgaard. LO-formanden er også medlem af disruptionrådet og har i debatindlæg i flere medier givet udtryk for, at hun ikke frygter, at disruption vil medføre teknologisk massearbejdsløshed.

Men hun ser disruption som en udfordring for den danske arbejdsmarkedsmodel og henviser blandt andet til, at næsten fire ud af ti jobfunktioner på det danske arbejdsmarked kan automatiseres allerede i dag. En faggruppe, der er truet af disruption er de postbudene, fastslår LO-formanden:

”De knokler i stadigt højere tempo, godt og samvittighedsfuldt. Alligevel er deres arbejde ved at forsvinde. For vi sender mails og sms’er i stedet for at skrive breve. Der gør livet lettere for rigtigt mange, men postbudene betaler prisen for den udvikling”.

Hun ser det som en central opgave for disruptionrådet at give en hjælpende hånd til de borgere, der ikke får gavn af de nye teknologiske muligheder:

”Fællesskabet skal sørge for en hjælpende hånd til dem, de teknologiske tigerspring efterlader. Ellers vil vores samfund ikke hænge sammen.”

Flere arbejdsformer

En dansk ekspert i deleøkonomi og digitalisering, Anna Ilsøe, forudser også, at den danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel kommer under forøget pres på grund af de nye trends. Anna Ilsøe er lektor og ph.d. ved instituttet FAOS på Københavns Universitet og leder aktuelt to forskningsprojekter – det ene om digitalisering af servicearbejde, det andet om digitale platforme.

- Strukturen på arbejdsmarkedet er i disse år ved at ændre sig. Vi er på vej fra en jobøkonomi til en opgaveøkonomi, og det har meget store konsekvenser. Mange job vil forsvinde og nye vil opstå, men mange af de nye job er på mindre trygge vilkår, end vi hidtil har været vant til i de nordiske lande.

Hun forventer, at flere i fremtiden vil have deltidsjob eller blive aflønnet per opgave eller være både deltidsansat og tage honorarlønnede opgave ved siden af. Det kræver en tilpasning af den nordiske model, for den er lagt an på, at de fleste på arbejdsmarkedet arbejder fuld tid og sparer op til deres alderdom via en overenskomstfastsat arbejdsmarkedspension og er dækket under sygdom og barsel.

I den nye opgaveøkonomi vil mange være underforsikrede og stå alene med den opgave at spare op til eksempelvis barsel og alderdom. Og det scenarium vil åbne for, at nye aktører kommer ind og tilbyder tryghedsskabende forsikringsløsninger:

- Hvis ikke arbejdsmarkedets parter selv udvikler løsninger her, vil private aktører gøre det. Så vil vi se eksempelvis forsikringsselskaber tilbyde borgerne produkter, der kan reducere usikkerheden, siger Anna Ilsøe.

Førerløse trucks

Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen blir demonstreret Coops førerløse trucks.

Den danske regering ser ti nye digitale muligheder
  1. Internet of things - at maskiner, enheder mv. kan kommunikere med hinanden og automatisk udveksle data. Fx at et køleskab selv bestiller mælk til levering om eftermiddagen, hvis det registrerer, at den sidste liter blev drukket til morgenmaden.
  2. Kunstig intelligens og machine learning - bruges ofte i forbindelse med maskiner, der er i stand til at ”blive klogere.” Området er under udvikling – men mulighederne er vidtrækkende og involverer løsning af opgaver, der ikke er rent rutineprægede. F.eks. tolkning fra ét sprog til et andet og genkendelse af skjulte og komplicerede mønstre og sammenhænge i data.
  3. Augmented Reality/Virtual Reality - en teknologi, hvor brugeren bl.a. kan se computergenererede billeder sammen med billeder fra den virkelige verden, eller hvor man med digitale ”briller” kan opleve at blive placeret inde i et andet virtuelt rum. Kan bl.a. bruges i underholdningsindustrien, til reparation af maskiner eller i byggeriet, hvor ingeniøren kan gå rundt inde i en model af det nye hus og se, om der er fejl i konstruktionerne.
  4. Kvantecomputere - fortsat under udvikling. De vil kunne få meget stor regnekraft og tillade behandling af meget komplicerede algoritmer, der f.eks. kan forbedre kryptering.
  5. Intelligente robotter - kan udføre stadig mere avancerede opgaver meget præcist i industriproduktionen, herunder bevægelser baseret på input fra sensorer. Intelligente robotter har været i brug i industrien i mange år. Korea, Japan og Tyskland har flest industrirobotter pr. ansat. Danmark er nr. 5 i verden. Det er højt set i lyset af, at Danmark ikke har en bilindustri.
  6. 3D-print - kan skabe et tredimensionalt objekt via software. Ikke så udbredt i Danmark endnu. Kan i fremtiden betyde, at private f.eks. selv kan printe produkter, de lige har købt på nettet. Og på nogle områder vil produktionsomkostningerne potentielt kunne sænkes meget.
  7. Selvkørende biler - kan på sigt automatisere kørslen. I dag udstyres biler med semi-automatisk software, mens fuldautomatik endnu er på prøvestadiet. Kan give mulighed for mere sikker trafik, bedre udnyttelse af kapacitet på vejene og hurtigere transport.
  8. Cloud computing (”skyen”) - bruges til at tilgå større computerkraft eller data. Anvendes af 42 pct. af danske virksomheder. Cloud computing kan give meget mere fleksibel og skalerbar computer-kapacitet for den enkelte virksomhed, der ofte lejer sig til computer-kraft på månedsbasis.
  9. Block-chain - en fælles digital tillids-, kommunikations-og udvekslingsplatform og er en form for avanceret database. Block-chain teknologi er f.eks. bag digitale valutaer som bitcoin. Mulig anvendels i fremtiden er f.eks. pengeoverførsler for personer i lande, hvor de ikke har adgang til bankkonto.
  10. Big data analyse er behandling af store datamængder fra sensorer i virksomhedernes produkter, eolocation, sociale medier og anden internetadfærd mv.

Kilde: Pjecen "Forlæns ind i fremtiden", udgivet af den danske regering i maj 2017

h
This is themeComment