Direkte fra København: Akutpakke eller kaputpakke

Arvestykker kan sætte sindene i kog. Det gælder ikke mindst dagpengesagen, som den socialdemokratisk ledede danske regering har arvet fra den tidligere borgerlige regering, der trods ramaskrig fra venstrefløj og fagbevægelse skar den maksimale dagpengeperiode ned fra fire til to år.

Socialdemokraterne og SF, der dengang kæmpede imod med næb og kløer, har været nødt til at fastholde dagpengeforringelserne for at få De radikale med i regering, og det er dyrt betalt: kritikken har haglet ned over regeringen. Og kritikken er ikke aftaget i styrke, selvom regeringen har lanceret en akutpakke, der skal sikre en særlig jobindsats over for de mange tusinde arbejdsløse modtagere af dagpenge, der i år ryger ud af dagpengesystemet og må fortsætte på den langt lavere kontanthjælp eller helt uden offentlig forsørgelse.

Akutpakken afsætter over tre hundrede millioner kroner til en såkaldt holdholdt akutindsats, der udbyder opkvalificerende kurser til berørte dagpengemodtagere og stiller dem foran i køen til ledige job. Men det skaber så få job, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har erkendt, at det går for langsomt. Hun skyder skylden på den økonomiske krise og fastholder, at akutpakken virker.

Den vurdering står regeringen ret alene med. Mere end 50 procent af danskerne synes, at regeringen har gjort for lidt for at hjælpe de personer, der står til at ryge ud af dagpengesystemet. Den liberale tænketank Cepos mener, at regeringens plan om akutjob vil skævvride arbejdsmarkedet, og borgerlige partier kalder aftalen for urimelig og diskriminerede.

Akutpakken er, ifølge de mange kritikere, ved udvikle sig til en kaput pakke – altså itu. De forudser, at dagpengesagen kan koste regeringen livet, med mindre der kommer fuld tryk på beskæftigelsen. Det sker dog næppe foreløbig. Arbejdsløsheden ligger stadig stabilt på seks procent, som den har gjort de seneste tre år.