Direkte fra København: Er danskerne drillepinde eller glade for ligestilling?

Det går lystigt for sig i danske swingerklubber, men der tales sjældent om det. Prisen for løjerne har dog været genstand for både juridisk prøvning og politisk diskussion helt ind i regeringen, efter at en forurettet borger har klaget til det statslige organ, Ligebehandlingsnævnet, over en swingerklub, der gav damer billigere entré end mænd. Det er urimelig forskelsbehandling i strid med ligestillingsloven, mente borgeren, og nævnet gav ham ret.

Danskerne klager over stort og især småt i forhold til ligebehandling. De 12 jurister i Ligebehandlingsnævnet har blandt andet behandlet en klage over, at mænd fik gratis adgang til en strikkefestival, hvor kvinder skulle betale 50 kroner for at deltage. Nævnet har også taget stilling til, at et hotel ikke må reservere en etage til kvindelige gæster, at et hospital gerne må kræve betaling for overnatning for en fødendes partner, når den fødende kvinde ikke skal betale. Og at det ikke per automatik er kønsdiskriminerende, når et menighedsråd foretrækker en mand som sognepræst.

Man kan undre sig over den store og kreative klagelyst i lyset af, at ligestillingsstillingsspørgsmål ikke ellers fylder i den offentlige debat på nær samme måde som i eksempelvis de nordiske nabolande. Så hvorfor pludselig denne trang til at kræve ligestilling, hver gang det andet køn får noget, mit køn ikke får? Man kan fristes til den tanke, at der er et gran misundelse involveret. Og at danskernes underfundige humor måske også er på spil her. En indbygget Rasmus Modsat og lyst til at drille systemet lidt. 

Hvis intentionen er at drille, er det i hvert fald lykkedes: regering og Folketing er nu så grundigt træt af de mange underholdende ligestillingsager, at politikerne nu trækker en streg i sandet. Det truer ikke ligestillingen, at singlekvinder slipper billigere ind swingerklubben end mænd, og at dameklip koster mere end herreklip hos frisøren, mener regeringen, der har samlet opbakning fra et samlet Folketing til at indføre en bagatelgrænse i Ligebehandlingsnævnet. 

Fremover kan man kun klage til nævnet over ulighed, man selv har oplevet på egen krop – hvis man har ”individuel, aktuel og konkret interesse i sagen”. Derudover kan nævnet behandle sager af principiel karakter, selvom ingen borger har indbragt sagen.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over for politikerne, var en sag om frisørers prisforskel på herre- og dameklipning. Ligebehandlingsnævnet modtog en klage over at dameklip er dyrere end mandeklip og fastslog, at det var urimelig forskelsbehandling. At tage mere for at klippe damer end mænd er ellers mere reglen end undtagelsen blandt danske frisører, og spørgsmålet blev derfor efter efterfølgende indbragt for domstolene, hvor Ligebehandlingsnævnet blev underkendt. Landsretten fastslog, at frisører gerne må tage en højere pris for klipning af damer i forhold til herrer. 

Det forløb fik regeringen til at varsle et stop for ”pjattede” og ”useriøse” sager uden samfundsmæssig interesse. Ikke for at svække ligestillingen men tværtimod for at værne om den. Bliver folk af anden etnisk baggrund diskrimineret, eller bliver man fyret på grund af graviditet, har det samfundsmæssig interesse. De sager skal nævnet stadig behandle.

Det bliver spændende at se, hvad den kommende bagatelgrænse betyder for danskernes interesse for at klage over manglende ligestilling.