Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Artikler i Direkte fra i Direkte fra København i Direkte fra København: Ikke en eneste folkevalgt i magteliten
Kommentar

Direkte fra København: Ikke en eneste folkevalgt i magteliten

| Af Marie Preisler

Fagforeningsledere og erhvervslivets topchefer sidder solidt på magten i Danmark og har mere indflydelse end politikere, viser en ny kortlægning. Det har både fordele og ulemper.

Den danske arbejdsmarkedsmodel er en meget magtfuld størrelse. Det dokumenterer en videnskabelig kortlægning af magteliten i Danmark. 423 danskere er udpeget som den absolutte magtkerne, fordi de er forbundet med flest andre magtfulde personer via officielle og formelle netværk, bestyrelser, kommissorier og relationer til kongehuset. Magtkernen er defineret ved at være forbundet til mindst 199 andre magtfulde.

Den nye rangordning af magtens mænd og kvinder viser et tankevækkende mønster: Top15 tæller ikke en eneste folkevalgt. End ikke statsministeren er med i magttoppen, der er totalt domineret af fagforeningsformænd og topchefer i store virksomheder og arbejdsgiverorganisationer. 

At arbejdsmarkedets parter sidder så tungt på magten er særligt tankevækkende i lyset af, at fagforeningerne i disse år mister medlemmer i stort tal. Både arbejdsmarkedets parter og arbejdsmarkedsforskere de senere år har advaret om, at medlemsflugten i kombination med øget pres for mere fælles lovgivning i EU risikerer at udhule og på sigt helt kan true den såkaldte flexicuritymodel for arbejdsmarkedet. Modellen, som er unik for Danmark og det øvrige Norden indebærer, at de fleste aftaler på arbejdsmarkedet indgås mellem arbejdsgivere og arbejdstagere uden lovgivning. Og magtkortlægningen tyder på, at den model indtil videre lever og har det godt – ydre pres og medlemsflugt til trods.

Helt øverst i magtelitens top sidder Claus Jensen, formand for Dansk Metal, der er Danmarks femte største LO-forbund. Han er ret ukendt i den brede offentlighed, men det skal man ikke tage fejl af, for han er den person i hele Danmark med det suverænt bedste netværk. At formanden for et LO-forbund besidder den position, har Claus Jensen selv begrundet med den danske model. Han har i forbindelse med magtkortlægningen udtalt følgende om det meget tætte netværk mellem fagforeninger og virksomheder: ”Det er jo derfor, at vi aldrig har haft revolution i Danmark. Vi analyserer nogle problemer, så bliver vi enige om, at de skal løses til glæde for samfundet”.

At medlemmerne af magteliten bidrager til stabilitet ved at tale med hinanden, mener også forskerne bag kortlægningen, begge sociologer på Københavns Universitet. Men de ser også store ulemper ved, at arbejdsmarkedets parter sammen har så stor magt. Magteliten er nemlig svær at komme ind i, medlemmerne af den har en fælles interesse i at bevare magten, og eliten er ikke repræsentativ for det danske samfund. Det ser forskerne som et demokratisk problem.

København

Köpenhamn spiral

Den gamle børsen i Köpenhamn

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment