Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Artikler i Direkte fra i Direkte fra Nuuk: i Direkte fra Nuuk: Kinesiske lønninger skaber splid
Kommentar

Direkte fra Nuuk: Kinesiske lønninger skaber splid

| Tekst: Mads Dollerup-Scheibel

Politikerne skal forholde sig til, om Grønland skal sige ja til kinesiske arbejdere – til kinesiske lønninger.

Fødestedskriterium.
Ordet er blandt de mest omstridte i Grønland og stammer fra en tid, hvor en lokal og en tilrejsende ansat i hjemmestyret og den danske stat arbejdede side om side, men hvor den udsendte medarbejder fik betragtelig højere løn end den lokale.

De grønlandske politikere skal i fremtiden tage stilling til, hvorvidt der skal indføres et nyt fødestedskriterium, men denne gang med omvendt fortegn.

Debatten har ulmet i flere år og har taget til i forbindelse med, at politikerne i løbet af de kommende måneder skal forholde sig til to meget store erhvervsprojekter.
En af verdens største producenter af aluminium, det amerikanske selskab Alcoa, har i godt seks år forhandlet med Grønland om at opføre et smelteværk. Billig energi i form af vandkraft gør Grønland til en attraktiv partner.
Den samlede udgift til projektet ventes ifølge de seneste beregninger at blive på cirka 20 milliarder danske kroner.
Ifølge beregningerne skal der bruges op imod 2.700 ansatte, når byggeriet er på sit højeste. Med i alt 17 millioner arbejdstimer gør selv små ændringer i timelønnen en forskel på den samlede bundlinje. Og netop udgifterne i anlægsfasen er blandt de store knaster, der skal høvles væk, hvis aluminiumsprojektet skal blive til virkelighed.
Ydermere har det britiske mineselskab London Mining i år søgt Selvstyret om tilladelse til at opføre en jernmine ved Isukasia, 150 kilometer nordøst for Nuuk.

Mineselskabet har beregnet det samlede anlægsbudget til 13,7 milliarder kroner. Når anlægsfasen er på sit højeste, vil 3.000 ansatte være beskæftiget i Isukasia. Og også her spiller udgifterne i anlægsfasen en afgørende rolle.

I et land med kun 57.000 indbyggere kan Grønland umuligt selv levere al arbejdskraft til så store projekter. Og kommer arbejdskraften omvendt fra for eksempel Kina, er det muligt at ansætte arbejdere til lønninger, der ligger betragteligt under de satser, som håndværkere får på grønlandske byggevirksomheder i dag.
Men løsningen er meget omstridt. Det grønlandske LO-fagforbund SIK har direkte afvist synspunktet ud fra begrundelsen om en lighedstankegang for de ansatte på arbejdsmarkedet.
Og tilsvarende er Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) meget skeptisk. Arbejdsgivernes pointe er, at sådanne ordninger kan gøre det umuligt for lokale virksomheder at være med i projekter på lige vilkår, ligesom Selvstyret kan risikere at vente lang tid på skatteindtægter, hvis de ikke kommer ind i kraft af A-skatter fra de ansatte.

Omvendt vil arbejdsgiverne ikke afvise at drøfte lønninger, der er lavere, end i de nuværende overenskomster. Men der er behov for faste regler om lønniveauerne, og de lokale virksomheder skal have mulighed for at tage del i de opgaver, de kan magte.
De grønlandske politikere afviser over en bred kam, at Grønland skal indføre social dumping. Men her hører enigheden også op.
Således er partierne i landsstyret splittet.
Det borgerlige koalitionsparti Demokraterne mener for eksempel, at der ikke er tale om social dumping, hvis en kinesisk ansat i Grønland får løn efter kinesiske standarder.
Omvendt understreger det venstreorienterede koalitionsparti Inuit Ataqatigiit, at SIK og GA bør aftale løn- og arbejdsforholdene for de mange tilkaldte ansatte, ligesom der skal være mindstekrav på området, som ikke må konflikte med grønlandske love og tiltrådte, internationale konventioner.

I denne sammenhæng kan ILO’s konvention 94 komme til at spille en afgørende rolle, når det gælder fortolkningen af social dumping.

Ifølge konventionen bør for eksempel Selvstyret ikke give tilladelser til de store anlægsprojekter, hvis de ansatte får lavere løn og dårligere forhold, end de nuværende medarbejdere inden for samme branche.

Danmark tiltrådte konventionen i 1955, mens det endnu er uklart, hvorvidt konventionen også gælder for Grønland.
Landstinget skal dog på den kommende efterårssamling drøfte et forslag om at pålægge landsstyret at følge ILO-konventionens regler om arbejdsklausuler. Og bliver det forslag vedtaget, vil fødestedskriteriet igen være et udtryk, der hører hjemme i historiebøgerne.



Nuuk

Direkte fra Nuuk

Nuuk er er hovedstaden på Grønland.

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment