Det nye medlem af Grønlands Landsstyre for finanser og råstoffer, Anda Uldum, står over for en kæmpe udfordring.
Ingen prøveboringer efter olie.
Det går trægt med at få gang i anlæggelsen af miner.
Arbejdsløsheden er høj.
Stort underskud på sidste års finanslov på 275 millioner kroner.
Og i tilgift er der udsigt til skrappe økonomiske reformer for at få skabt balance i de offentlige finanser.
Grønlands nye finansminister og minister for mineområdet, Anda Uldum, fra det borgerlige parti Demokraterne mangler således ikke udfordringer.
Det vakte opsigt, da partiet efter valget i november gik sammen med det socialdemokratiske Siumut. Partierne har ofte haft det som hund og kat i parlamentet Inatsisartut, når det gælder spørgsmålet om, hvordan Grønland skal udvikle sig.
Omvendt er der afgørende områder, hvor de to partier deler politik. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om udvinding af uran, hvor Siumut og Demokraterne begge er tilhængere af, at Grønland ikke skal have berøringsangst på dette område.
Og i tilgift er det også lykkedes for Demokraterne at sætte sit fingeraftryk på råstofpolitikken, så koalitionen nu erkender behovet for, at Grønland skal tilbyde attraktive vilkår, hvis det skal lykkes at tiltrække udenlandske investorer til mineprojekter. Men dette kursskifte er ikke noget quickfix i sig selv. Det tager traditionelt flere år, fra et projekt bliver født, til en mine åbner.
På grund af valget i november og dannelsen af den nye koalition mellem de to partier samt det borgerlige parti Atassut kort før jul, var det umuligt at få en ny finanslov på plads inden nytår.
Den nye koalitions forslag blev præsenteret i sidste måned. Og den tegner et klart billede af, at der venter Grønland store, økonomiske udfordringer.
Koalitionen budgetterer med et underskud på knap 85 millioner kroner i år, mens målet er, at der skal være balance i Landskassen i 2018.
Det er langt fra lige til at få enderne til at nå sammen i år.
Landsstyret, Naalakkersuisut, venter færre indtægter fra den amerikanske Thule Air Base i Nordgrønland, fordi det delvist selvstyreejede selskab Greenland Contractors ikke vandt den seneste udbudsrunde, lige som kvoten på landets meget værdifulde naturressource, rejerne, er dalet med hele 14 procent i Vestgrønland.
Det gør ondt i en tid, hvor Grønland lige som mange andre lande i Norden slås med de klassiske udfordringer på velfærdsområdet: Der bliver flere ældre og færre til at forsørge dem.
– Dødens Gab er en realitet, ikke en fjern trussel, så vi skal have en stram styring af vores økonomi i år og fremover, og vi skal sætte reformer i gang, der dæmper udgifterne, understregede Anda Uldum, da han i sidste måned præsenterede koalitionens udspil til finanslov.
Med udtrykket »Dødens Gab« henviser han til det snarlige gab mellem Landskassens indtægter og udgifter, hvis politikerne på den korte bane ikke får dæmpet omkostningerne og på den lange bane ikke får gennemført økonomiske reformer, så der også i fremtiden bliver råd til velværd.
Landsstyret har i forbindelse med forslaget til finanslov bebudet besparelser på 50 millioner kroner, blandt andet ved at skære i Selvstyrets administration og ved at lægge loft over de offentlige udgifter.
Blandt de nye initiativer, som det nye Landsstyre har sat i gang, er desuden trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter.
Anda Uldum ønsker at inddrage parterne i forbindelse med en række reformer, der skal sikre, at det for eksempel bliver mere attraktivt at arbejde i forhold til at modtage offentlige ydelser.
For der er store paradokser på arbejdsmarkedet.
De seneste tal fra Grønlands Statistik viser, at der i øjeblikket er 4.400 registrerede arbejdssøgende i kommunerne. Men omvendt må arbejdsgivere alligevel importere arbejdskraft i stort omfang, og blandt andet fiskeindustrien mangler traditionelt altid ansatte i højsæsonen.
Og tilsvarende er der også mange borgere på førtidspension.
Så kan det lykkes at få flere borgere ud på arbejdsmarkedet, venter der både bedre livskvalitet for den enkelte samt besparelser på millioner af kroner i den offentlige sektor.
Er født i 1979 i Qeqertarsuaq på Disko-øen.
Er oprindeligt uddannet socialpædagog, men er før sin politiske karriere mest kendt som musiker, dels som guitarist i rockbandet DDR (Disko Demokratiske Republik), hvor han spillede sammen med sine to brødre, dels som sanger på en populær børneplade.
Han blev første gang medlem af Landstinget Inatsisartut for det borgerlige parti Demokraterne ved valget i 2009. Og ved valget i 2014 opnåede han det femtehøjeste personlige stemmetal.
Han blev i 2014 valgt som formand for partiet.
Han blev medlem af Landsstyret Naalakkersuisut for finanser og råstoffer efter at hans borgerlige parti Demokraterne gik i koalition med det socialdemokratiske Siumut og et andet borgerligt parti, Atassut.