Fælles linje skal afbøde EU-pres på den nordiske model

At EU-lovgivning og EU-domme er stærkt på vej til at undergrave den unikke danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel er et helt misvisende billede. I hvert fald hvis man spørger den danske beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen.

- Stillet lidt skarpt op så er den eneste trussel mod den danske model hos arbejdsmarkedets parter og politikerne. Jeg ser ingen trusler udefra, sagde beskæftigelsesministeren i sin tale ved en konference om EU og den danske aftalemodel, som den nordiske fagbevægelse (NFS), og den danske tænketank Europa var værter ved 25. september i København. Konferencen var opfølgning på rapporten ”Europa og den nordiske aftalemodel”, som netop er udgivet af NFS og Nordisk Ministerråd.

Jørn Neergaard Larsen har været Danmarks beskæftigelsesminister siden dannelsen af den nye Venstre-regering i juni 2015, og inden da var han i 19 år direktør for Dansk Arbejdsgiverforening (DA), økonomisk vismand, dommer i arbejdsretten og medlem af Dagpengekommissionen. Han kender dermed den danske og nordiske arbejdsmarkedsmodel ind og ud og er varm fortaler:

- Jeg er uforbeholden i min anerkendelse af måden, arbejdsmarkedets parter udvikler modellen. Den er noget af det mest globale, der findes noget sted i verden. 

Han ser modellen som garant for et arbejdsmarked, hvor lønmodtagere let kan skifte job, og peger på, at den mulighed bliver brugt flittigt: Cirka 750.000 danskere får på et år nyt arbejde, og det sikrer, ifølge ministeren, en ”fantastisk dynamik og produktivitet”. Ministeren kender heller ingen anden model, der indeholder så meget social kapital og sund udvikling af virksomhedskultur.  

Panderynker hos ministeren

 Alligevel er der grund til panderynker, mener ministeren. For modellen er under pres. Men presset ser han ikke komme fra øget EU-regulering og EU-domme. For parterne på det danske arbejdsmarked er, ifølge ministeren, eminent dygtige til at spotte, hvor der er brug for at flette EU-regelværk sammen med det danske aftalesystem. Parterne finder de nøgler, der skal til.

Problemerne skyldes, ifølge ministeren, at danske forsørgelsessystemer åbner for en fødekæde af offentlig forsørgelse. Det er ikke en trussel mod den danske aftalemodel, men det er en opgave, der skal løses, fastslog ministeren, der ved mange lejligheder også før han blev minister har erklæret sig som varm fortaler for at beskære de offentlige ydelser. Han har blandt andet kaldt Danmark et ”taberland” i forhold til Sverige i forhold til antal voksne i den arbejdsdygtige alder, der bliver forsørget af staten. 

Jørn Neergaard Larsen efterlyser samtidig en større grad af fælles fodslag mellem de faglige organisationer, eksempelvis i forhold til det ømtålelige spørgsmål om, hvorvidt EU skal lovgive om mindsteløn. Den danske og nordiske fagbevægelse ser generelt lovbestemt mindsteløn som en katastrofe, mens lønmodtagerorganisationer i mange andre EU-lande ønsker lovbestemt mindsteløn som et værn mod social dumping og urimelige vilkår på arbejdsmarkedet, og hovedparten af EU’s medlemslande har også allerede en national mindsteløn. Den uenighed skaber uklarhed og gør det vanskeligere at forklare EU-Kommissionen og EU-Domstolen, at der er brug for at strikke løsninger sammen, der tilgodeser den danske arbejdsmarkedsmodel, mener beskæftigelsesministeren.

Kom ud af boblen

Formanden for NFS, Bente Sorgenfrey, medgav ved konferencen, at der er meget stor uenighed i europæisk fagbevægelse om lovbestemt mindsteløn, og at det giver klare udfordringer i forhold til at give europæisk fagbevægelse et tydeligt mandat i dialogen med EU. 

Fra højre til venstre: Bente Sorgenfrey, Pernille Knudsen, Lizette Risgaard.

I fagbevægelserne i sydeuropæiske lande er et stort ønske om lovbestemt mindsteløn. Bente Sorgenfrey understregede, at hun er imod både lovbestemt mindsteløn og almengøring af overenskomster, som det praktiseres i Norge, men spørgsmålet må kunne diskuteres, selvom det er kontroversielt i den nordiske fagbevægelse.

- Vi kan ikke sidde i vores egen lille boble og ikke ville se på udfordringerne, sagde hun. 

NFS repræsenterer næsten ni millioner lønmodtagere i Norden som medlemmer af i alt 16 LO-organisationer, tjenestemands- og akademikerorganisationer, herunder den danske hovedorganisation FTF med 450.000 offentligt og privat ansatte danske lønmodtagere, som Bente Sorgenfrey er mangeårig forbundsformand for.

En egentlig EU-fastsat mindsteløn synes ikke realistisk i en overskuelig fremtid, men de nordiske modeller er i stigende grad undtagelsen i Europa, fastslår rapporten ”Europa og den nordiske aftalemodel”. I rapporten beskriver en række eksperter, hvordan EU-lovgivning og EU-rets indvirker på de nordiske landes arbejdsretslige regler, eksempelvis om løn.