Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Artikler i Portrett i Portrett 2013 i Grønlands Aleqa Hammond henter inspiration hos Mandela
Grønlands Aleqa Hammond henter inspiration hos Mandela
Portrett

Grønlands Aleqa Hammond henter inspiration hos Mandela

| Tekst: Mads Dollerup-Scheibel, Foto: Jacob Ehrbahn NTB Scanpix

Grønlands nye regering har sat forsoning og tilgivelse med den gamle kolonimagt Danmark på dagsordenen.

Grønlandsk politik er bogstaveligt talt i opbrud efter valget den 12. marts. Flyttekasser, ringbind og personlige ejendele står rundt omkring på partigangen i Selvtyret i Nuuks centrum, mens de nyvalgte medlemmer flytter ind på deres nye kontorer, og mødelokaler skifter ejere.

På grund af det midlertidige rod op til det konstituerende møde i Landstinget Inatsisartut fredag den 5. april tager det således lidt tid at finde Grønlands politiske førstedame, Aleqa Hammond, på gangen.

Hun har ikke noget kontor i øjeblikket, men det lykkes at finde en ledig sofa, så interviewet kan gennemføres nogenlunde uforstyrret.

Aleqa Hammond har på flere måder skrevet sig ind i Grønlandshistorien.

Hun har opnået et rekordstort stemmetal på 6.818 personlige stemmer. Og hun er blevet Grønlands første kvindelige landsstyreformand.

Og i disse dage er hun ved at vende sig til den nye virkelighed.

– Vælgerne har nogle store forventninger til mig, og det gør mig meget ydmyg. Og jeg ved, at der følger et stort ansvar med den opbakning, jeg har fået, siger Aleqa Hammond, der samtidig også er opmærksom på signalet i, at hun er Grønlands første kvindelige regeringschef.

– Det er blevet naturligt, at der er kvinder i Inatsisartut. Og vi kæmper ikke for at få politisk ligeværdighed med mændene. Det har vi fået. Og nu har kvinderne også fået den øverste politiske post. Befolkningen har sagt: Vi er klar til en kvindelig leder. Det er jeg beæret over, siger Aleqa Hammond. 

Øget lighed  

Den nye koalition, der ud over Aleqa Hammonds socialdemokratiske Siumut-parti består af det borgerlige Atassut og det nye, nationalistiske parti Partii Inuit (menneskenes parti), kom på plads umiddelbart før påske.

Når det gælder den aktuelle politik, er der tale om klassiske socialdemokratiske dyder, der hører til i en nordisk velfærdsstat: Der skal skabes flere arbejdspladser, ikke mindst i de små samfund. De faglige organisationer skal sikres forhandlingsret, hvis der kommer store råstofprojekter i gang. Og grønlændere må ikke udelukkes fra ansættelse i de kommende store erhvervsprojekter, selvom de udelukkende taler deres eget modersmål.

Forsoning

Og på det mere principielle plan har den sydafrikanske frihedshelt Nelson Mandela indirekte sat et fingeraftryk på landsstyrekoalitionens politiske grundlag "Et samlet land – Et samlet folk."

Koalitionen har sat forsoning og tilgivelse med den gamle kolonimagt Danmark på den politiske dagsorden.

Og tiltaget er direkte inspireret af den proces, der har været i Sydafrika siden 1994, hvor det forhadte apartheid-styre blev opløst.

Aleqa Hammond har hentet inspiration i Nelson Mandelas bog "Eftertanker" fra 2010, som hun lige er blevet færdig med.

– Jeg blev med bogen klar over, hvor vigtigt det er, at der bliver sat ord og handling på et folks mentale frigørelsesproces. Og man skal have en regering, der står bag denne proces og forstår, hvorfor den er vigtig, forklarer Aleqa Hammond, der understreger det afgørende i formålet med processen.

– Det handler ikke om en krig mellem to lande eller en befrielse. Men om forsoning, forståelse og respekt for de ønsker, man har som folk. Og på dette felt har Mandelas bog rørt mig dybt og givet mig inspiration til, hvordan vi kan gøre det, siger landsstyreformanden.

Selvstændighed

Hun peger på, at en tilgivelses- og forsoningsproces er vigtig i en tid, hvor Grønland er i gang med at frigøre sig fra Danmark og på sigt blive en helt selvstændig nation.

Tidsmæssigt har Grønland bevæget sig gradvist hen imod et mere ligeværdigt forhold til Danmark. Først kom Hjemmestyret i 1979, i 2009 kom Selvstyret. Og når Grønland ønsker det, kan en lang række myndighedsopgaver hjemtages fra Danmark.

Men en ting er de konkrete, aftalte forandringer. En anden ting er den mentale proces.

– Meget af vores tankegang og mange af vores handlinger afspejler på mange måder kolonitiden og dens eftervirkninger. Jeg har selv oplevet det med min mor. Hun kunne aldrig finde på at sige en dansker imod, fordi det var dem, der bestemte det hele. Jeg er vokset op i en tid med Hjemmestyre. Den mentale forskel har gjort, at jeg sagtens kan sige en dansker imod og sige den danske regering imod, fremhæver Aleqa Hammond og peger på det næste skridt i den mentale proces.

– Der er tale om opbygningen af en nation på det mentale niveau. Vi skal rejse os som folk og gøre krav på det, som er vores. Vi skal tage ansvar for os selv og vores familier. Og som politikere skal vi tage ansvar for vores land, siger Grønlands politiske førstedame.

Tvangsflytningen

– Hvad er det, Danmark skal have tilgivelse for?

– Det er mange ting. Vi har en fælles historie med Danmark, som ikke nødvendigvis er lyserød. Tag for eksempel tvangsflytningen af beboerne i Thule i 1953. Det var en krænkende handling, og det ligger dybt i os. Men der er ikke mange, som sætter ord på det. Det er stadigvæk meget tabuiseret. Men vi skal turde sætte ord på – også politisk over for Danmark. Vi har en fælles historie, der forpligter begge veje, og vi skal kunne tilgive hinanden for de negative handlinger, siger Aleqa Hammond, der samtidig afviser, at Thule-sagen allerede er uddebatteret, selvom sagen for eksempel har været behandlet i Højesteret for 10 år siden, hvor beboerne endte med at få en beskeden erstatning.

– Sagen var rejst af en NGO (ikke-statslig organisation, red.) og ikke af regeringen Det er i denne sammenhæng vigtigt, at man har en regering, som erkender, at der er nogle spørgsmål, som er vigtige at tage op, siger Siumut-politikeren.

– Hvad skal Danmark konkret gøre i den forsonings- og tilgivelsesproces?

– Vi kan styrke båndene mellem Grønland og Danmark på en anden måde end tidligere. Politisk skal der være en forståelse og en respekt for vores ønsker om øget selvstændighed og brug af vores eget sprog. Desuden kan vi lave fælles debatter om Grønlands og Danmarks rolle i Rigsfællesskabet. Vi kan gøre mere for at lave samhandelsaftaler, kulturelle aftaler og fælles uddannelsesmæssige initiativer, for eksempel via stipendiater, lige som vi kan styrke de kulturelle bånd med musik- og kulturarrangementer, kort og godt folkelige arrangementer, hvor der er en forsoning i gang, og hvor den fælles forståelse bliver styrket, siger Aleqa Hammond.

På kornet

Hvilken bog læser du lige nu?

- Jeg er i gang med flere bøger i øjeblikket, blandt andet bøger om sjælevandring og politiske biografier, for eksempel en biografi om Kofi Annan. Og så kan jeg varmt anbefale Nelson Mandelas bog »Eftertanker.« Den fik mig til at græde flere gange.

Hvilket arbejdsredskab på kontoret værdsætter du mest?

- Computeren. Jeg bruger i høj grad både mail og Facebook. De elektroniske medier er alfa og omega til at nå ud til folk.

Har du et skjult talent?

– Jeg er til hjemmelavede og kreative ting, hvad enten det gælder syltning, bagning eller håndarbejde. Jeg elsker finere madlavning og er en strikkeentusiast. 

Hvad ville du være, da du var barn?

– Jeg ville være læge og blev faktisk optaget på medicinstudiet på Københavns Universitet, men så gik turen til Canada i stedet for.

Fakta

Aleqa Hammond

  • Er født i 1965 i den sydgrønlandske by Narsaq og er vokset op i Uummannaq i Nordgrønland. Mistede som syv-årig sin far, der var på fangst.
  • Har studeret på Arctic College i Nunavut i Canada og er meget internationalt orienteret. Kan tale fem forskellige sprog (grønlandsk, engelsk, dansk, inuktitut og tysk).
  • Har været medlem af det grønlandske landsting Inatsisartut for det socialdemokratiske parti Siumut siden 2005.
  • Har været medlem af Landsstyret Naalakkersuisut for dels Familier og Justitsvæsen, dels Finanser og Udenrigsanliggender fra 2005 til 2008.
  • Blev formand for Siumut i 2009.
  • Har før sin karriere i parlamentet blandt andet beskæftiget sig med turismeområdet, senest som turistchef i Sydgrønland.
Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment