Peter Hummelgaards opgave: At sikre nedslidte tidlig pension

Danmarks beskæftigelsesminister siden juni 2019 er med egne ord søn af en kuffertslæber og en rengøringsdame og lærte hjemmefra, at det er vigtigt at give de kortest uddannede og lavest lønnede ordentlige vilkår, og at et fair arbejdsmarked ikke kommer af sig selv.

Derfor stillede han op til Folketinget for Socialdemokratiet og takkede ja til posten som beskæftigelsesminister i statsminister Mette Frederiksens regering, hvor hans minister-svendestykke bliver at skabe politisk flertal til et centralt socialdemokratisk løfte fra valgkampen: At sikre nedslidte lønmodtagere tidlig pension.

At give nedslidte betonarbejdere og buschauffører mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før deres kroppe siger fra var et af de store temaer i valgkampen og er en mærkesag i fagbevægelsen. At indfri løftet bliver dog ikke let, for regeringspartneren De Radikale indgik før folketingsvalget en aftale med den borgerlige opposition - blå blok - om tilbagetrækning, som ligger langt fra Socialdemokratiets udspil.

Peter Hummelgaard erkender, at han er på en svær opgave, men at han arbejder på fuld tryk for en løsning, og at hjælp til nedslidte for ham er et spørgsmål om retfærdighed. Ordet ”retfærdighed” bruger han ofte. Også i debatbogen ”Den syge kapitalisme”, som han udgav i 2018. I bogen giver han sit bud på en ny social kontrakt mellem grupper i samfundet, der arbejder imod ulighed og for et mere retfærdigt samfund.

Hans allerførste gerning som minister var at indlede forhandlinger om en hjælpepakke til de mest trængte børnefamilier på integrationsydelse og kontanthjælp i Danmark, og han har varslet reformer af arbejdsmarkedet, der skal få flere fra passiv forsørgelse til job. Reformerne vil have tre hovedspor: At sikre de nødvendige jobkompetencer hos dem, der i dag står uden for arbejdsmarkedet – blandt andet flygtninge og indvandrere. Bedre arbejdsmiljø, så færre bliver syge af at gå på arbejde. Og så skal det gøres rarere og lettere for seniorer at vælge at blive på arbejdsmarkedet, efter at de har nået pensionsalderen. 

Beskæftigelsesministeren har taget skarpt afstand fra et centralt element i den tidligere regerings beskæftigelsespolitik: at få flere ud i arbejdsstyrken ved at skære i velfærdsydelser til eksempelvis arbejdsløse og flygtninge ud fra en tro på, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Vi har samlet portrætter af flere nordiske arbejdsministrer her