Dansk revolution for rummeligheden

Der er brug for al den arbejdskraft, der kan skrabes sammen i dagens Danmark. Både for virksomhedernes og samfundsøkonomiens skyld. De ældre, de svage skal helst overtales til at fortsætte med at arbejde så længe som muligt, for ellers sprænges velfærdssystemet i stumper og stykker af den kommende pensionsbombe. Problemet er bare, at arbejdsmarkedet halter langt bagefter, når det gælder rummelighed og arbejdsmiljø. Og dermed har svagere og dermed mindre effektive personer svært ved at få plads. Den situation skal en ny lovpakke fra Arbejdsminister Ove Hygum (S) nu ændre radikalt på. Et af de mere revolutionerende tiltag i pakken er, at dårligt arbejdsmiljø i fremtiden skal afregnes kontant ved kasse 1.

Virksomhederne skal betale cirka 200 kroner pr. medarbejder i arbejdsmiljøafgift. Kun ved at få lavet et certifikat, der viser, at virksomheden har et godt arbejdsmiljø, kan man undgå afgiften, der skal indbringe statskassen en merindtægt på 300 millioner kroner. Virksomheden kan med andre ord få pengene tilbage, hvis de vel at mærke dokumenterer, at de tager arbejdsmiljøet seriøst. Blant andet skal de dokumentere en indsats i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked og sundhedsfremmende foranstaltninger. Det kan for eksempel være at skabe en indretning af arbejdspladsen, der fremmer fysisk aktivitet, sørge for bedre cykelparkering, løbeklubber, tag-trappen-kampagner osv. osv.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er rystet over forslaget, specielt omkring sammenkoblingen mellem arbejdsmiljø, det rummelige arbejdsmarked og sundhedsfremmende foranstaltninger. I DA mener man, at der er tale om tvang på områder, som hidtil har været styret af frivillighed.

- Det er gift for virksomhedernes nuværende indsats på de områder. De vil føle, at de får det her trukket ned over hovedet, når myndighederne kommer med den lange pegefinger og siger: ’Hvis I vil have jeres afgiftskroner tilbage, så skal I sørge for tiltag på disse områder.’ Jeg tror, det vil svække den samlede indsats både i forhold til sundhedstilstanden, det rummelige arbejdsmarked og arbejdsmiljøindsatsen, siger Thomas Philbert Nielsen, underdirektør i DA.

Han tror, at virksomhederne vil finde det så bureaukratisk at leve op til, at forslaget aldrig vil få nogen betydning.

- Jeg vil anbefale mine medlemmer ikke at bruge kræfter på det her system, siger han.

I LO er man derimod begejstrede for den nye afgift, som man tror de enkelte virksomheder vil have forståelse for.

- En lang række virksomheder gør sig umage med at skabe ordentlige forhold, bedre arbejdsmiljø og sundhedsfremmende initiativer. Så virksomhederne er allerede i gang, siger Jan Toft Rasmussen, miljøkonsulent i LO.

Jan Toft Rasmussen mener, at lovforslaget er vitalt i bestræbelserne på at få et bedre arbejdsmiljø på danske arbejdspladser.

- Nu har vi gennem årene kastet millioner efter information og oplysning, holdningsbearbejdelse på dette område, men vi har stadig 60.000 anmeldte arbejdsskader om året. Der er behov for andet end information og vejledning. Vi skal se resultater, og derfor må vi tale det sprog, som virksomhederne forstår, og give dem økonomisk incitament for at skabe et bedre er vitalt i bestræbelserne på at få et bedre arbejdsmiljø på danske arbejdspladser, siger Jan Toft Rasmussen.

Arbejdsgiverne har i debatten om  loven fået uventet opbakning fra både Specialarbejderforbundet (SiD) og Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), som er to af de fagforbund, hvor medlemmerne har de største problemer med dårligt arbejdsmiljø.

- Strafafgiften vil betyde, at virksomheder, der har problemer med arbejdsmiljøet, vil stoppe med at ansætte folk med skavanker for at undgå afgiften. De vil i stedet holde sig til folk uden helbredsmæssige problemer, siger Gunvor Auken, der er socialrådgiver i SiD.

Hun frygter samtidig, at strafafgiften vil få virksomhederne til at fyre ansatte med helbredsproblemer eller måske presse de ansatte, så de ikke anmelder deres arbejdsskader.

Også FOA er betænkt ved konsekvenserne af en strafafgift. Forbundssekretær Inger Bolwinkel vurderer, at indførelsen af en afgift kan ødelægge mulighederne for at få virksomhederne til at tage et større socialt ansvar.

- Det har været en lang proces at få virksomhederne til at tage et større ansvar. Og når vi nu endelig er begyndt at se de første spæde resultater, vil det være forkert at begynde at piske dem. Vi risikerer, at de blokerer fuldstændig, siger Inger Bolwinkel. Hun påpeger samtidig, at det kan blive svært at gennemføre en strafafgift i praksis.

- Hvordan vil man eksempelvis finde ud af, hvad der giver et dårligt arbejdsmiljø? Er det personalepolitikken, arbejdsredskaberne eller indeklimaet? Det bliver nærmest umuligt at finde objektive kriterier, der kan bruges til at bestemme afgiften, siger hun.

I stedet for afgifter foreslår både SiD og FOA, at regeringen bruger langt flere kræfter på det præventive arbejde, hvor virksomheder og ansatte uddannes bedre, når det gælder arbejdsmiljø.