Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2004 i Innovation i Nkt cabels finder nye stier
Nkt cabels finder nye stier
tema

Nkt cabels finder nye stier

| Tekst: Anders Jakobsen

Virksomheden nkt cabels på Sjælland har evalueret første etape af et projekt om erhvervsinnovation og fået et kik ind i fremtiden.

Langt ude på landet i den lille sjællandske landsby Asnæs ligger Danmarks største producent af el-kabler, nkt cabels a/s. På den sidste dag i april er en broget flok studerende fra en række højere læreanstalter mødt op her for at fortælle, hvad de har fundet ud af om virksomheden. 

Det er de såkaldte “Sti-findere”, og de har søgt overalt for give denne virksomhed et kik ind i fremtiden. På virksomheden har en anden gruppe af ansatte – ledere og menige – øvet sig i at kikke indad og finde ud af, om der er noget, der kan gøres bedre. 

Foreløbig er der tale om “de indledende øvelser” til noget, der gerne skulle blive stort. Det kaldes erhvervsinnovation, og dette projekt har været i gang i et halvt års tid. Det skal læres, og dertil er der i midten af maj indledt en kursusrække på LO-skolen i Helsingør i tæt samarbejde med Handelshøjskolen i København, HHK, der er “hjerne-centret” bag projektet, som støttes af EU’s socialfond. Der er en række andre innovationsprojekter i gang i Danmark.

KUBUS-modellen 

I forbindelse med projektet ved nkt cabels er der tilknyttet studerende fra HHK, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Roskilde Universitetscenter, RUC, Farmaceuthøjskolen og tre forskellige fakulteter ved Københavns Universitet. De er tilknyttet Center for Innovation og Entreprenørship ved Handelshøjskolen. 

De benytter bl.a. den såkaldte KUBUS-model: Det er en demokratisk, selvstyrende gruppe, der består af folk med vidt forskellig uddannelse og profession. 

På samme måde handler innovationsprocessen i virksomhederne om at skabe et samarbejde mellem andre og gerne forskellige virksomheder (private og offentlige) i f.eks. en region. Det handler om, at man lægger hinandens viden og kunnen sammen og skaber ny udvikling på et højere plan. I stedet for at konkurrere mod hinanden skal de lære at samarbejde og støtte hinanden – med gensidig respekt. 

Ny virksomhedskultur 

Internt i de enkelte virksomhederne går opgaven ud på at finde ud af, hvordan produktionen kan optimeres. Medarbejdere på alle planer skal lære at finde fejl internt og rette dem – eller foreslå, hvor dan de kan rettes. Og de skal finde nye veje, produkter osv. Men de må første lære det, og derfor skal de på skolebænken på LO-skolen. 

Det handler også om at skabe en helt ny virksomhedskultur – om nødvendigt – så det at foreslå noget nyt bliver en naturlig ting. Det er det ikke nødvendigvis i alle virksomheder, langt fra. De studerende er meget villige til at deltage. Den store opgave lige nu er at få ledere og menige medarbejdere på virksomhederne til at få øjnene op for erhvervsinnovation. Her er nkt cabels et af de gode eksempler på en fremsynet virksomhed, der har givet sig i kast med det. 

To overordnede formål er at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, og at forhindre, at danske arbejdspladser flytter til udlandet, hvor f.eks. arbejdskraften er billigere. Det kan ikke hindres helt, men det kan måske bremses.

Databoxen 

I den enkelte virksomhed gør man således: I en fælles databox lægger både de studerende og medarbejdere via e-mail alle mulige input af relevans for virksomheden. Men kun ledelsen kan kikke i boxen og afgøre, om noget af det kan bruges til at udvikle videre. 

I tilknytning til nkt cabels er der tre grupper hver med 6-8 studerende. De arbejder eksternt, og de får ikke penge af virksomheden, hvilket giver dem en udstrakt uafhængighed. Men de har været på besøg, så de kan se, hvad den producerer og hvordan. Og ledelsen har givet dem guidelines i hvilken retning, der måske er noget at finde.

Salgs- og marketingdirektør på nkt cabels, Peter Hem, fortæller, at de begyndte med at indsamle alle de forslag, de kunne komme i tanke om. Derefter valgte de at arbejde videre med tre områder: Fremtidens installationer, alternativ udnyttelse af produktionsanlægget samt alternative ydelser og produkter.

– Problemet for os er jo, at vi ikke har ressourcer til at tage “helikopter-blikket” på og afsøge det hele. Det er de studerende meget bedre til end os, siger Peter Hem.

Uventet viden 

– Min gruppe har kikket på, hvordan man kan udvikle intelligent emballage. Idéen er at finde en teknik, som mere effektivt advarer, når f.eks. en entreprenør er ved at grave kabler op. Denne opgave handler både om at udnytte delvis ikke-udnyttet produktionskapacitet i virksomheden og om at skabe et nyt, smart produkt, siger Mathilde Kierulff, der studerer kommunikation på RUC.

Jacob de Lichtenberg og Mathilde Kierulff

 – Det er lige dér, hvor der kommer uforventet viden, at innovationen sker. Hvis man samtidig udpeger en retning, som vi kan gå efter, giver det en masse gode idéer, fordi vi i gruppen er så forskellige. Det handler ikke om at finde den eneste geniale idé – men om at skabe en bred vifte af viden, og ved at kombinere den kan der skabes noget helt nyt med flere sider og muligheder, siger Jacob de Lichtenberg, der studerer på DTU. 

Tillidsmanden

For fællestillidsmand Jørgen Bjergskov Nielsen på nkt cabels er det ikke noget problem, at medarbejdere går ind i en proces, der f.eks. kan skabe en mere rationel produktion. Han er helt med på, at det på kort sigt måske kan koste arbejdspladser, men den store gevinst er både, at virksomheden bevares, og at der måske udvikles nye produkter osv., siger han: 

– Det kan ikke nytte noget, at vi sidder tilbage med “rene hænder”, hvis virksomheden må lukke en dag, fordi vi har modarbejdet en positiv udvikling af produktionen. Det handler også meget om ledelsesstil; om at have døren åben – om at lytte og ikke være bange for at rose folk ”på gulvet”, siger Jørgen Bjergskov Nielsen. 

Kurser 

Fra midten af maj gennemføres de første kurser i erhvervsinnovation på LO-skolen i Helsingør i samarbejde med Center for Innovation og Entreprenørship ved HHK. Her deltager medarbejdere fra en række danske virksomheder – bl.a. nkt cabels. 

På kurserne deltager både folk fra ledelse og fra produktion. Det handler bl.a. om at gennemtjekke produktionen for at finde ud af, om det kan gøres bedre, og om at opbygge en virksomhedskultur, hvor det er legalt at foreslå forbedringer, der kan gavne virksomheden. Samt om f.eks. at udvikle nye produkter og forretningsområder. 

Videns-produktion 

Henrik Herlau, leder af Center for Innovation og Entreprenørship.– Problemet er, at vi i disse år bevæger os fra en virksomhedskultur med materiel produktion til en kultur, hvor viden bliver det dominerende område for os danskere, siger Henrik Herlau, leder af Center for Innovation og Entreprenørship. Vi må se i øjnene, at meget af den traditionelle, materielle produktion, som blev skabt i forrige århundrede, vil blive flyttet ud, og derfor er det vores opgave at blive dygtigere til at skabe og udnytte viden – data. 

– Det kræver bl.a., at virksomhederne her i landet holder op med at udkonkurrere hinanden, sådan som vi ser det. I stedet bør de lægge deres videns-mæssige kræfter sammen og skabe resultater på et højere plan. Vi har i vores KUBUS-projekt mange eksempler på, at det kan lade sig gøre, siger Henrik Herlau.

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment