Massiv dansk satsning på at skaffe uddannelse og job til unge

Da Stine Rasmussen Draslov blev gravid og droppede ud af husholdningsskole som 17-årig havde hun ikke drømt om, at det var starten på syv år uden fast arbejde. Som 24-årig arbejdede hun et år på en tankstation, og så fulgte endnu en periode som ledig. Hun er nu 27 år og i jobpraktik i et supermarked som led i et landsdækkende projekt, der skal skaffe unge ledige uddannelse og job.

- Jeg har gået uden job i rigtig mange år og havde til sidst helt opgivet at få et arbejde, så det er rart at være i gang igen. Jeg har noget at fortælle, når jeg kommer hjem. Før havde jeg aldrig rigtig noget at bidrage med, når min mand fortalte om sin arbejdsdag. Jeg gik jo bare derhjemme, siger hun.

Jobbet i en Netto-butik i et butikscenter i Greve syd for København har hun fået anvist af det kommunale jobcenter. Greve Kommune, hvor hun bor, er blandt de 14 kommuner, der er med i projekt ”Unge – godt i gang”. Projektet er led i regeringens plan for at få flere unge i uddannelse og job, og projektet resulterer i den hidtil mest grundige danske kortlægning af, hvilke redskaber der har effekt i forhold til at skaffe unge ledige i gang med job eller uddannelse.

Stine Rasmussen Draslov er en af de i alt 2000 unge, der er udtrukket til at deltage i projektet. Hun og de øvrige deltagere får en særlig stor støtte og opbakning fra jobcenteret og tilknyttes en mentor. Når projektet er slut, skal resultaterne sammenlignes med resultater fra en kontrolgruppe på andre 2000 unge ledige, der ikke har fået særbehandling af deres jobcenter.

Drøm om blive pædagog 

For Stine Rasmussen Draslov er den ekstra støtte meget vigtig. Hver 14. dag får hun besøg på jobbet af en medarbejder fra jobcenteret, og hun mødes også regelmæssigt med den mentor, som hendes arbejdsgiver, Dansk Supermarked, har udpeget.

- Det er rigtig rart med den ekstra støtte. Jeg har nok brug for mere firkantede rammer om mit arbejde end de fleste andre. Jeg vil for eksempel helst have skrevet ned på en seddel, hvad jeg skal lave i løbet af arbejdsdagen. Så kan jeg altid spørge, om der er mere jeg skal, når jeg har udført de opgaver, der er aftalt.

En dag om ugen er Stine Rasmussen Draslov tilmeldte ordblinde undervisning, men det er langt fra hver uge, hun kommer af sted, erkender hun. Undervisningen er arrangeret af jobcenteret, der har bevilget hende en bærbar computer med et program, der kan læse tekster højt. Det hjælper hende meget, at hun nu kan scanne breve fra for eksempel kommunen ind og få dem læst højt, hvis hun har svært ved at læse dem.

Stine Rasmussen Draslov har ingen uddannelse ud over 10. klasse i folkeskole, men hun har altid drømt om at uddanne sig til pædagog. Den uddannelse er dog for lang og svær, synes hun. Så hun finder det mere realistisk, at hun engang uddanner til social- og sundhedsassistent, fordi den uddannelse er kort.

- Jeg kan godt forestille mig at arbejde med ældre mennesker i hjemmeplejen. Men når jeg går i gang med en uddannelse, skal det være noget, jeg kan gennemføre. Så det bliver ikke nu. Min søn er fire år, så jeg vil ikke arbejde fuld tid, og jeg føler mig ikke klar til at tage en uddannelse. 

Ny landsdækkende ungeenhed

 Et stort flertal i Folketinget vedtog med ungepakken sidste efterår at sætte en lang række initiativer i gang for at forhindre, at det danske arbejdsmarked taber en generation på gulvet, som aldrig bliver ordentligt integreret på arbejdsmarkedet.

Der er afsat næsten en halv milliard kroner til en aktiv beskæftigelsespolitik for unge mellem 18 og 30 år. Ungepakken indeholder både bløde tiltag som mentorordning og skrappe midler som at skære i børnepengene, hvis unge under 18 år ikke følger deres uddannelsesforløb. Jobcentrene skal generelt spille en mere aktiv rolle og kan tilbyde læse-skrivekursus eller virksomhedspraktik, når det kan hjælpe den unge videre.

Der er bred enighed blandt politikere og arbejdsmarkedets parter om, at der er brug for en helt ekstraordinær og målrettet indsats for at få flest mulige unge ledige i job eller uddannelse. Unge uden uddannelse er mere berørte af ledighed og har længere ledighedsperioder end personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Som led i indsatsen er der 1. april i år etableret en ny national ungeenhed, der skal hjælpe landets kommuner og jobcentre til at optimere ungeindsatsen. Enheden har sammensat et rejsehold, der vil tage rundt til alle landets kommuner for at sprede kendskabet til de gode eksempler og den nyeste viden på ungeområdet.

- Alle er enige om, at ungdomsledighed er et stort, alvorligt og akut problem, og at mange flere unge skal hjælpes i gang med uddannelse eller job. Mange ufaglærte job er forsvundet under krisen og kommer ikke igen. Vi skal have flere i gang med en uddannelse, og vi skal især sikre, at de gennemfører deres uddannelse, siger koordinator for den nye nationale ungeenhed, Kurt Nielsen.

25-årig med tre uddannelser 

En af de unge, som har forstået vigtigheden af at uddanne sig er 25-årige Michael Hartmann Ejlerskov. Han er nu med støtte fra sit jobcenter gået i gang med sin tredje uddannelse. Efter folkeskolen blev han uddannet butiksassistent og arbejdede to år i tøjbutik. Derefter tog han en forsikringsuddannelse og arbejdede i et forsikringsselskab. Da han blev opsagt fra sit job som forsikringssælger sidste år, gik han ledig i tre måneder, men så fik han et tilbud fra jobcenteret om at uddanne sig til lægesekretær og takkede ja. 

- Det var lidt en satsning at gå i gang med en ny uddannelse, jeg ikke kendte meget til. Men jeg risikerede at blive sendt i aktivering og fik rigtig god og grundig hjælp på jobcenteret, der tog sig tid til at spørge ind til min situation og finde noget, der kunne forenes med, at jeg har to små børn. Derfor sagde jeg ja, siger Michael Hartmann Ejlerskov.

Efter et indledende skoleforløb har han netop haft første arbejdsdag som lægesekretær på børneafdelingen på Roskilde Sygehus.