Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2010 i Tema: Norden skjerper regler for sykefravær i Samtale som middel mod sygefravær
tema

Samtale som middel mod sygefravær

| Tekst: Marie Preisler

Alle sygemeldte medarbejdere og ledige i Danmark skal fremover til samtale hos arbejdsgiver eller a-kasse om deres sygdom efter senest fire ugers sygemelding. De nye regler får en blandet modtagelse.

Nye regler fra årsskiftet forpligter alle danske arbejdsgivere til at afholde en samtale med sygemeldte, inden den syge har været væk fra arbejdspladsen i fire uger. For ledige gælder samme krav. Inden fire uger skal den ledige til samtale i a-kassen om sin sygdom.

De nye regler får en kølig modtagelse hos landets socialrådgivere, der ser det som en mistænkeliggørelse af ledige. En af Danmarks førende eksperter i arbejdsmiljø og sygefravær, Tage Søndergård Kristensen, kalder de nye regler en dårlig ide.

- De nye regler er ikke en god ide. Hele indsatsen mod sygefravær beror på en vrangforestilling om, at der er højt sygefravær. Statistikkerne viser, at sygefraværet i Danmark er meget lavt sammenlignet med Norge og Sverige, og sygefraværet er ikke steget i mange år, siger Tage Søndergård Kristensen, dr.med., sociolog og tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, nu uafhængig forsker og konsulent.

De nye regler om sygefraværssamtaler er resultat af en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter og et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, de radikale og Liberal Alliance. Aftalen skal nedbringe sygefraværet med 20 procent og indeholder en lang række initiativer. Men de nye regler vil ikke være en effektiv medicin, forudser Tage Søndergaard Kristensen.

- Den store interesse for fraværet hviler i udgangspunktet på en antagelse om, at fraværet er for højt og kan nedbringes. Men regeringens egne tal om fravær viser, at det danske fravær i 2004 i gennemsnit lå på ca. 10 dage per år. Til sammenligning var gennemsnittet 25 dage i Sverige, 22 i Norge og 15 i Holland og Finland. Også Frankrig, Belgien og Canada lå højere end Danmark.

Kritik af krav til syge ledige

Regeringens tal viste også, at Danmark lå i bund, sammen med Tyskland, når det gælder fravær af mindst en uges varighed. Holland, Norge og Sverige lå på mindst det dobbelte.

Der mangler samlet pålidelig statistik over fravær, vurderer Tage Søndergaard Kristensen. Men omfattende analyser fra fraværsprojektet ASUSI, der gennemgår samtlige tilgængelige danske datakilder, viser stabilt fravær de sidste 20-30 år.

- Danmark har altså ikke et højt sygefravær men et stramt arbejdsmarked med stigende krav og meget lille rummelighed. Vores største problem er den store udstødning af folk med helbredsproblemer, så det er forstemmende, at trepartsaftalen ikke indeholder et eneste krav til arbejdsgiverne om at medvirke til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.

De nye regler er velsignet af de store fagforeninger. Blandt socialrådgiverne i landets a-kasser og jobcentre er der derimod ikke begejstring over, at de nu skal tvinge syge ledige til opfølgende dialog om deres sygdom inden fire uger. Og efter samtalen skal a-kassen orientere jobcenteret om mulighederne for at aktivere den syge. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, ser reglerne som en mistænkeliggørelse af syge ledige.

Bettina Post

- Det er en rigtig god ide, at arbejdsgiver og medarbejder har tidlig dialog ved sygdom, så den syge føler omsorg og får en plan for at vende tilbage til jobbet. Men en ledig skal jo ikke tilbage i noget job i a-kasse, så den samtale ligner mest af alt et pres for, at alle skal stå til rådighed – også de syge.

Socialrådgivernes formand oplever, at debatten om sygefravær har ensidigt fokus på at presse aktivering af den syge igennem. En indsats mod ventelister i sundhedsvæsnet ville være et langt mere effektivt middel til at få syge mennesker hurtigt i gang igen, mener hun.

De nye regler for sygefraværssamtale i Danmark:

Lønmodtagere skal:

Senest 4 uger efter første sygedag skal arbejdsgiveren indkalde den syge til en samtale om, hvornår og hvordan han eller hun kan vende tilbage til arbejdet. Det kan fx være en drøftelse af arbejdstidens længde, eller særlige hensyn i form af ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder, hjemmearbejde. Sygefraværssamtalen er som udgangspunkt personlig.

Er medarbejderen for syg til at deltage i en personlig samtale, kan den afholdes telefonisk.

Arbejdsgiveren har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad medarbejderen fejler. Man er kun forpligtet til at oplyse, hvilke funktionsbegrænsninger, sygdommen giver i forhold til arbejdet. Tillidsrepræsentant eller anden bisidder må deltage i samtalen.

Ledige skal:

Ledige skal til en tilsvarende afklarende samtale i deres a-kasse efter højst fire uger. Hvis den ledige ikke kan møde op til samtalen, afholdes den telefonisk.

Samtalen er første led i en sygedagpengeopfølgning, som kommunen har ansvaret for. Den skal afdække, hvornår den ledige regner med at kunne stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet igen. Hvis sygdommen medfører en begrænsning i arbejdsevner, eksempelvis inden for bestemte fag eller bestemte opgaver, skal det drøftes, hvilket arbejdsmarked, den ledige vil kunne vende tilbage til.

Efter samtalen skal a-kassen informere kommunen, om den ledige har deltaget i samtalen, og hvornår den ledige regner med at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet igen. Kommunen bruger oplysningerne til at vurdere, om der er behov for særlig hjælp eller en hurtig indsats. At undlade at deltage i samtalen kan koste ret til sygedagpenge i en periode. 

 

h
This is themeComment