Flest svenskere jobpendler til Danmark

 De fleste kunder i Københavns butikker bliver indimellem ekspederet af svenske butiksassistenter, og gæsterne på etablissementerne i Nyhavn er vant til at få øllet serveret af en svensktalende tjener. Svenskere har overhalet tyskere og polakker som den nationalitet, der i størst omfang pendler fra hjemlandet til Danmark for at arbejde.

Sverige er nu det af Danmarks nabolande, hvorfra flest pendler over landegrænsen for at arbejde på danske arbejdspladser. Ifølge den seneste jobpendlingsstatistik fra Arbejdsmarkedsstyrelsen pendlede 13.253 svenskere i 2011 til og fra arbejde i Danmark – svarende til at 8.374 danske fuldtidsjob var besat af svenske pendlere.

For fire år siden var det Danmarks sydlige naboer, Tyskland og Polen, der toppede listen over jobpendlernationaliteter på danske arbejdspladser. Men jobpendlingen til Danmark er aftaget markant i kølvandet på den økonomiske krise, der for alvor ramte Danmark i 2009.

Få danskere arbejder i Sverige

I 2008 – før krisen – arbejdede 19.855 tyske pendlere i Danmark (svarende til 10.911 fuldtidsjob). Sidste år var antallet halveret. Antallet af polske jobpendlere var i 2008 næsten lige så stort og er nu også næsten halveret. Den svenske jobpendling er også gået tilbage men ikke nær så voldsomt som den tyske og polske.

De svenske jobpendlere i Danmark arbejder især inden for handel, i transportsektoren, på hoteller og restauranter, i sundhedssektoren, med rengøring og som videnarbejdere. Tyske jobpendlere er fortrinsvis beskæftiget inden for industrien, i byggebranchen, i transportsektoren og i mindre omfang inden for handel og rengøring.

Danske arbejdsgivere ansætter langt flere litauiske pendlere end tidligere inden for landbrug og rengøring. Der er dog kun cirka 3000 litauere, der pendler til Danmark for at arbejde, og yderst få jobpendler til Danmark fra Estland, Letland, Norge, Finland og Island.

Der er ikke statistik for, hvor mange danskere, der jobpendler i nabolandene, men det står fast, at strømmen af danskere der jobpendler til Sverige er langt lavere end strømmen den modsatte vej. Øresundsinstituttet anslår, at kun cirka 700 danskere pendler over Øresund for at arbejde på den svenske side. Dertil kommer at en del danskere, der er flyttet permanent til Sverige på grund af lavere leveomkostninger.

Ny viden om svenske jobpendlere

At jobpendlingen mellem Danmark og Sverige svinger op og ned med de økonomiske konjunkturer er ikke et nyt fænomen, fastslår Øresundsinstituttets administrerende direktør, Anders Olshov. Han peger på, at antallet af svenske jobpendlere var på noget nær himmelflugt i tiåret fra 1999 til 2009, og at der nu er tale om et mindre fald.

Samme tendens viser en ny rapport fra Nordisk Ministerråd: Gränspendlingen från Sverige till Danmark och Norge åren 2001-2008. Rapporten, som Statistiska centralbyrån har udarbejdet, fastslår, at hele 47.000 personer pendlede fra Sverige til Danmark och Norge i 2008, hvilket var en stigning på hele 166 procent siden 2001.

Rapporten ser også nærmere på, hvem de svenske jobpendlere er, og hvor de bor. De svenskere, der arbejder i Danmark, bor især i den sydvestlige del af Skåne, mens svenskere med job i Norge bor mere spredt i Sverige men med en vis koncentration i Västra Götalandsregionen, Värmlands- och Dalarnas län.

Cirka halvdelen af de svenske grænsependlere har en gymnasial uddannelse og en tredjedel har yderligere uddannelse, især virkomhedsøkonomer, teknikere og sygeplejersker og læger. Mere end en fjerdedel af de svenskere, der jobpendlede til Danmark og Norge i 2008, var mellem 16 og 24 år.

Lang tradition for jobpendling

Svensk arbejdspendling til Danmark har en lang historie. Ifølge Immigrantmuseet for indvandringens historie i Danmark immigrerede mere end 81.500 svenskere i slutningen af 1800-tallet til Danmark for at finde arbejde især i landbruget, som tjenestefolk og i anlægsarbejder. En del svenskere var derudover beskæftiget som sæsonarbejdere.

For at undgå udnyttelse af den svenske arbejdskraft blev det i 1884 bestemt ved svensk lov, at det kun var svenskere, der måtte hverve i Sverige. Arbejderne blev sendt til Danmark eller Nordtyskland med skib ofte i større grupper og ikke sjældent under dårlige vilkår. Størstedelen af de svenske immigranter var unge mænd og kvinder fra landet.

I landbruget var svenskerne beskæftiget bl.a. i dyrkningen af sukkerroer, der begyndte i Danmark fra 1870. Fra 1880erne begyndte skånske bønder at dyrke sukkerroer og den svenske arbejdskraft på de danske roemarker blev gradvist erstattet af østeuropæiske sæsonarbejdere.

En del svenske piger arbejdede desuden som malkepiger eller som tjenestepiger i byerne. I 1800-tallet var ca. hver tiende af tjenestepigerne i København fra Sverige.

En del blev dog boende i Danmark og blev dansk gift. En række særlige aftaler i 1880erne og ’90erne mellem Danmark og Sverige betød, at svenske indvandrere fik særlige rettigheder. Blant annet fik de adgang til fattighjælp efter 12 år i Danmark.