Der skal turbo på ligestillingen, lover Danmarks nye ligestillingsminister Manu Sareen, der især har tænkt sig at kæmpe mod kvindevold og kønsopdeling af arbejdsmarkedet – blandt andet ved at få flere kvinder i lederjob og på bestyrelsesposter.
Det er gået den forkerte vej med ligestillingen mellem kønnene de seneste år, fastslår den danske regering i sit regeringsgrundlag, der varsler en række ligestillingsinitiativer. Og ligestillingsminister Manu Sareen har ikke tænkt sig at lade det blive ved snakken – der skal handles både i Danmark og internationalt, fastslår han.
- Der er ingen tvivl om, at vi kan gøre det endnu bedre i Danmark. Vi har stadig en lang række udfordringer, som regeringen ønsker at gøre noget ved. Med en lang række initiativer vil vi have ligestilling op i et nyt gear i Danmark, siger han.
Ligestillingsministeren har netop overleveret sin årlige perspektiv- og handlingsplan på ligestillingsområdet til Folketinget. Planen sætter en ny offensiv ligestillingspolitisk dagsorden, vurderer ministeren. Planen adresserer en række af de ligestillingsproblemer, som det ligger ministeren allermest på sinde at gøre noget ved:
- Jeg har tre ting, som jeg synes er rigtig vigtige. For det første skal vold mod kvinder italesættes. Ligesom prostitution, er vold mod kvinder et kulturelt fænomen. Vi har en kultur, hvor det er i orden at gå til en prostitueret og i orden at slå kvinder. Det er helt klart noget, der optager mig at få ændret på. For det andet er det vigtigt at få flere kvinder i ledelse og flere kvinder på bestyrelsesgangene.
For det tredje skal vi have gjort noget ved de barrierer, der forhindrer ligestilling mellem kønnene. Vi er jo umiddelbart meget ligestillede, men der er alligevel en masse usynlige barrierer. For eksempel brænder jeg for at lave om på det kønsopdelte arbejdsmarked, som er et udslag af et meget kønsopdelt uddannelsesvalg.
Han vurderer, at Danmark er kommet rigtig langt med ligestillingen i Danmark.
– Det bliver jo meget tydeligt for en, når man f.eks. hører om alle de kvinder i verden, der mangler basale rettigheder, og hvor man er milevidt fra at have noget, der bare minder om den form for ligestilling, vi har herhjemme.
Men han erkender samtidig, at inden for Norden er danske kvinders position ikke prangende. Danmark har bundrekord i Norden på kvindeandel i topledelse og bestyrelser. Og Danmark har den laveste andel kvindelige entreprenører (:selvstændige) i Norden og lavere andel end i EU som helhed. Det kan bedre barselsregler for selvstændige ændre på, forventer ministeren:
- Det er rigtigt, at vi har et efterslæb i forhold til iværksættere og selvstændige. Derfor er jeg også meget glad for, at beskæftigelsesministeren har meldt ud, at hun vil forsøge at finde en løsning, så der kan blive etableret en barselsudligningsordning for selvstændige. Jeg tror at en sådan ordning vil betyde, at flere kvinder tør kaste sig ud i livet som selvstændig.
Ministeren er også ivrig efter at få flere kvinder i bestyrelserne – både i Danmark og i EU
- Vi ved fra undersøgelser, at flere kvinder i bestyrelser skaber bedre resultater for virksomheden. Der er derfor ingen tvivl om, at vi selvfølgelig skal have flere kvinder i bestyrelser. Det er ganske simpelt spild af gode kræfter, når kun så få af de mange kompetente og veluddannede kvinder, vi har i Danmark, får muligheden for at bringe deres kvalifikationer i spil i bestyrelseslokalerne. I mine øjne er det det hul i hovedet i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for alle gode kræfter. Herudover handler det her om, at alle skal have mulighed for at være med til forme det samfund, vi lever i – derfor er det vigtigt, at der er lige adgang til samfundets magtfulde positioner.
Men han vil foreløbig ikke afsløre, om han går ind for lovpligtige kvoter som i Norge:
- Vi har sagt, at vi vil vurdere forslag om kvoter på baggrund af køn. Det arbejder er vi i fuld gang med. Samtidig ser vi på andre modeller for, hvordan man kan sikre flere kvinder i bestyrelser. For faktum er, at der er mange forskellige modeller for, hvordan man kan gøre det. Jeg har bl.a. rejst spørgsmålet blandt de andre lande i EU for at høre, hvordan de arbejder med udfordringen. Vi er nu i gang med at finde en model, der passer til Danmark.
EU’s ligestillingskommissær, Viviane Reding, gav sidste år i marts de europæiske virksomheder ét år til frivilligt at øge andelen af kvinder i bestyrelserne. Næsten ingen virksomheder har dog tilsluttet sig den frivillige ordning. Derfor har Viviane Reding varslet EU-lovgivning. Det har i flere medier været nævnt, at hun nu er tæt på at foreslå en EU-regel om, at 30 procent af bestyrelsesposterne i 2015 skal besættes af kvinder.
Det vil Manu Sareen dog ikke kommentere:
- EU-kommissær Vivianne Reding er i øjeblikket meget optaget af kvinders under repræsentation i virksomhedsbestyrelser. Jeg synes, det er vigtigt at få sat problemstillingen på dagsordenen og kan kun bakke op om, at Kommissionen sætter fokus på problemet. Hvad Kommissionen vil stille forslag om, i forhold til konkrete initiativer, som f.eks. regulering, kan jeg endnu ikke udtale mig om.
Mens den danske regering ikke vil forholde sig til kvindekvoter, vil den gerne lovgive om tvungen barsel til mænd. Regeringen vil øremærke op til tre måneder af barslen til far. Det anser Manu Sareen ikke for utidig indblanding i familiernes dispositioner:
- Bestemt ikke. Når vi kigger på fordelingen af barsel imellem mødre og fædre, er det tydeligt, at det stadig oftest er mødre, der tager det primære ansvar. Vi ved fra undersøgelser, at når mødre først har taget den store del af barslen, er det typisk også dem, der fortsætter med at have det primære ansvar. Jeg er sikker på, at det vil have en sneboldeffekt på en masse andre ting også. Vi skal have skabt et nyt mindset, hvor vi ikke automatisk forudsætter, at mødre er bedre forældre end fædre.
Under det aktuelle danske EU-formandskab lægger han mange kræfter i at sikre, at ligestilling er højt på både den europæiske og den globale dagsorden. Og han har lige repræsenteret EU ved FN’s kvindekommissions samling i New York.
- Som formand repræsenterer Danmark i sin formandskabsrolle alle 27 medlemslande. Vi har derfor en afgørende rolle i, at EU's arbejde med ligestilling forløber effektivt og uden problemer. Globalt har vi også en rolle. EU er en drivkraft i det globale ligestillingsarbejde. Det er afgørende, at vi er med til at sikre, at EU stadig er det – og at EU holder fanen højt, når det kommer til at sikre kvinders rettigheder og ligestilling globalt.
Også det norske formandskab i Nordisk Ministerråd har ligestilling på dagsordenen, og det hilser Manu Sareen velkommen:
- Det er spændende initiativer. Det glæder mig blandt andet at se, at det norske formandskab følger op på det danske formandskabs tværnordiske kortlægning af mænd i omsorgsfag. Norge sætter også fokus på de to tværgående prioriteringer i samarbejdsprogrammet: integrering af et køns- og ligestillingsperspektiv (kønsmainstreaming) samt aktiv deltagelse af mænd og drenge. Det er vigtige indsatsområder, og jeg vil følge arbejdet.
For den danske minister er formel ligestilling kun et skridt på vejen. Det der tæller er lige muligheder.
- Formel ligestilling handler om, at kvinder og mænd har samme rettigheder og er lige for loven. Og det har vi jo opnået i Danmark. Det betyder dog ikke, at kvinder og mænd har reelle lige muligheder. F.eks. kan vi jo se, at der ikke er reel lige adgang til ledelse og bestyrelsesposter. Det vidner om, at der stadig er nogle barrierer, vi skal have overkommet for at opnå reel ligestilling.
Den vigtigste barriere for lige muligheder for mænd og kvinder er, ifølge Manu Sareen, de normer, der lægger bånd på den enkeltes frie udfoldelse. F.eks. i forhold til hvad man kan uddanne sig til eller beskæftige sig med som henholdsvis pige, dreng, kvinde eller mand.
- Piger mødes eksempelvis ofte med forventninger om, at de ikke interesserer sig for teknik og it, mens drenge mødes med en forventning om, at de er mere urolige og ikke-boglige. Det begrænser den enkeltes frie valg. Men det betyder også, at vi ikke får brugt alle gode kræfter, der hvor de kunne gøre allermest gavn. De normer skal vi have rusket op i, slutter han.
Den danske ligestillingsminister elsker at lave mad og har skrevet en kogebog, men for tiden betyder ministerjobbet mindre tid til at lave mad og med sine børn mindre, end han gerne ville. ”Arbeidsliv i Norden” har taget en temperaturmåling på ligestillingen hjemme hos Manu Sareen:
Hvor ligestillede er du og din hustru, efter din mening?
Jeg synes, vi er meget ligestillede, forstået på den måde, at vi er ligeværdige. Vi respekterer hinanden højt og værdsætter det hinanden gør og er gode til.
Hvad er din kones profession – arbejder hun fuld tid?
Hun er sundhedsplejerske og arbejder lige nu på deltid. Det startede hun allerede med, inden jeg blev minister. Det er et ønske hun altid har haft.
Hvordan er de huslige pligter fordelt hjemme hos dig – før og efter du blev minister?
Det er klart at lige for tiden, hvor jeg arbejder rigtig meget, og hvor Anya er på deltid, er det primært hende, der trækker det store slæb. Jeg gør dog så meget, jeg overhovedet kan være med til. Og så ved vi jo begge, at jeg ikke er minister for altid – og at fordelingen på et tidspunkt igen vil blive meget mere lige. Men der er ingen tvivl om, at bare fordi man er minister slipper man ikke for at støvsuge.
Hvem laver maden – du eller din hustru?
Jeg elsker, at lave mad og gør det så tit jeg overhovedet kan komme til det. Jeg har faktisk udgivet en kogebog med indisk mad. Jeg laver dog ikke så meget mad for tiden, som jeg kunne tænke mig.
Tog du selv barsels- og forældreorlov?
Ja, jeg tog noget orlov, men jeg har faktisk ikke taget så lange barsler. Og det har jeg mange gange ærgret mig over. Jeg har dog bl.a. taget orlov fra det politiske i en periode, så jeg kunne bruge mere tid med familien Jeg har også været rigtig meget sammen med mine børn i andre perioder, fordi jeg ofte har haft jobs med fleksible arbejdstider, der har gjort, at jeg eksempelvis har kunnet hente dem tidligt fra institution og skole. Jeg har også kunne flexe mit arbejde, så det passede med min orlovsperiode fra det politiske. Jeg vil faktisk sige, at noget af det hårdeste ved at have det job jeg har, er at være så meget væk fra mine børn. Jeg savner dem tit rigtig meget.