Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2013 i Europa letar efter nya sätt att skapa jobb i Fra udsat kvinde til strikkepige
Fra udsat kvinde til strikkepige
tema

Fra udsat kvinde til strikkepige

| Tekst: Marie Preisler, foto: Tomas Bertelsen

Den danske sociale entreprenør Nina Brandi involverer med succes langtidsledige og udsatte kvinder i sin strikkevirksomhed mormor.nu, der sælger hjemme- og maskinstrik til hele verden.

Rundt om i Danmark sidder 130 bedstemødre og strikker børnetøj til virksomheden Mormor.nu, der netop har sendt en stor leverance afsted til en kunde i Korea. Kundelisten og produktsortimentet vokser støt. Seneste nyskabelse er strikvarer til voksne, som bliver fremstillet og solgt af kvinder, der har været uden for det danske arbejdsmarked i årevis.

En af dem er Dianna Martine Lindemann, hun er 31 år og har været på kontakthjælp i seks år, før det kommunale jobcenter i Frederiksberg Kommune i foråret 2013 tilbød hende et strikkekursus hos mormor.nu. Kurset gik så godt, at hun bagefter kom i jobpraktik hos mormor.nu, og bagefter blev hun ansat i virksomheden. I første omgang med løntilskud fra kommunen, men hun er på vej til at få job i mormor.nu på helt almindelige vilkår.

- Jeg har ingen uddannelse, en asperger-diagnose og har haft det svært med forandringer, så der er aldrig lykkedes for mig at have et rigtigt job - før nu. Det her job er lige mig, og jeg føler mig meget heldig at lave noget, jeg godt kan lide, siger Dianna Martine Lindemann.

Hun arbejder 30 timer om ugen for mormor.nu og udfører en række arbejdsopgaver, eksempelvis udvikler hun strikkedesigns, opdaterer webbutikken, pakker ordrer og betjener kunder i butikken.

Følte pligt til socialt ansvar

Hendes arbejdsgiver, Nina Brandi, har stået i spidsen for mormor.nu de seneste seks år. Hun har længe haft en drøm om at supplere virksomheden produktion af strik til børn med strik til voksne og ville samtidig gerne taget et større socialt ansvar ved at tilknytte nogle udsatte kvinder, eksempelvis indvandrerkvinder, da det ikke kræver gode danskkundskaber at betjene strikkemaskiner, forklarer hun.

Foto: Tomas Bertelsen

- Virksomheden voksede ikke så hurtigt, som jeg gerne ville have. Der er grænser for, hvor meget mine 130 strikkedamer rundt om i landet kan nå at strikke til mig. Så jeg ville i gang med at bruge strikkemaskiner og synes samtidig, at jeg som virksomhedsejer har pligt til at løfte et socialt ansvar.

Hun gik derfor til Den sociale Kapitalfond, der sagde ja til at yde et lån og rådgivning, og fik et samarbejde i stand med Frederiksberg Kommunes særlige afklarings- og beskæftigelsesenhed, F86, om at tilbyde et kursus i maskinstrikning hos mormor.nu til kvinder, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet i job.

Syv kvinder gik i gang med kurset, alle gennemførte og med så godt resultat, at Nina Brandi var parat til at lade dem alle sammen fortsætte i jobpraktik, og det sagde F86 ja til. I dag - ni måneder efter strikkekursets start - er fire af de syv kvinder stadig tilknyttet mormor.nu. To af dem er fortsat i jobpraktik, en tredje er blevet ansat på lageret 23 timer om ugen. 

Noget at stå op til

Lagermedarbejderen hedder Loubna Bouayadi. Hun er fra Marokko og den eneste af de fire indvandrerkvinder, der startede på strikkekurset, som stadig er i virksomheden.

- At få job i Danmark kræver dansk joberfaring, så det har været svært for mig at finde arbejde. Jeg er rigtig glad for at være her. Vi hygger os rigtig meget sammen, siger Loubna Bouayadi.

Dia Dahl er enig. Hun er 41 år og uddannet beklædningsdesigner men har været uden for arbejdsmarkedet i en årrække på grund af personlige problemer. Hun er nu i jobpraktik i mormor.nu, og det har givet hende markant større livskvalitet:

- Det har hjulpet mig til at få min hverdag til at hænge sammen, og det er meget berigende at opleve, at nogen har brug for det, jeg kan og gør og at vide, at der går nogen rundt i verden med tøj, som jeg har været med til at lave, siger hun.

Foto: Tomas Bertelsen

Mens hun fortæller, betjener hun en af strikkemaskinerne. Det foregår på gammeldags manér med hulkort.

Nina Brandi er glad for ”strikkepigerne”, som hun kalder sine medarbejdere. Og hun er klar til at tage flere udsatte kvinder ind i sin virksomhed, selvom oplæringen tager meget mere af hendes tid, end hun havde forventet.

- Jeg har lært undervejs, at langtidsledige typisk har mange flere problemer end ledighed. Flere af mine strikkepiger har psykiske problemer og andre svære forhold privat, som gør det umuligt at gå ind og passe et almindeligt job fra første dag. Det har taget tid, men bagefter har jeg nogle ekstremt loyale medarbejdere, siger hun.

Hun havde for nylig besøg af den danske beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, der gav udtrykt for, at hun gerne ser mange flere initiativer som mormor.nu og flere af den type samarbejder med jobcentre.

Ingen universalløsning

Frederiksberg Kommunes jobcenter er også tilfreds med samarbejdet med mormor.nu, fastslår Johanne Schneider, kontorchef i F86:

- Det er startet meget lovende. Kvinderne har været meget motiverede, og hvis bare to ud af de første otte kvinder, der har været på strikkekursus og i jobpraktik hos mormor.nu, ender med at komme i arbejde, er det samtidig en god forretning for kommunen.

Hun ser et initiativ som mormor.nu som et godt bidrag til at få langtidsledige og udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet men advarer mod at tro, at socialøkonomiske virksomheder og socialt entreprenørskab kan løse opgaven for alle langtidsledige.

- Det er en kæmpestor udfordring for os som samfund, at der er en gruppe mennesker, som er skrøbelige og hvis liv let vælter, så de ikke kan passe et arbejde. Det er svært at tåle for en virksomhed, der skal løbe rundt og tjene penge, så det er ikke alle, der kan rummes.

Der er også brug for partnerskaber mellem virksomheder og det offentlige og for projekter, der har en socialøkonomisk tankegang men er offentlige jobprojekter, vurderer kontorchefen. 

Ikke alt kan sættes på formel 

Mormor.nu har fået støtte fra Trygfonden og fra Den Sociale Kapitalfond, der er Danmarks første sociale venturefond. Den sociale Kapitalfonds direktør Lars Jannick Johansen har i en årrække arbejdet med sociale iværksættere som rådgiver, bestyrelsesmedlem og strategiudvikler. Han er meget tilfreds med de foreløbige sociale resultater af investeringen i mormor.nu.

- Det er en spændende socialøkonomisk virksomhed, der arbejdet på et felt, som vi finder meget perspektivrigt, nemlig at indlemme meget udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Og de foreløbige resultater er positive. Flere af de deltagende kvinder er stadig i virksomheden, og det har aldrig været forventningen, at alle kvinderne endte med et fast job. Det er mormor.nu for lille til at rumme, siger han.

Han ser det som en vigtig opgave at støtte sociale entreprenører i at gøre deres forretningskoncept konkurrencedygtigt. Sparring og højt kvalificeret rådgivning om virksomhedsdrift er derfor centrale elementer i den støtte, som Den Sociale Kapitalfond yder til foreløbig fire danske virksomheder.

Men uanset hvor dygtigt drevet socialøkonomiske virksomheder bliver og hvor mange der kommer, vil de aldrig kunne erstatte socialt arbejde, fastslår Lars Jannick Johansen.

- Potentialet i socialt entreprenørskab er stort. De kan formentlig være med til at hjælpe mange udsatte ind på arbejdsmarkedet, men ikke alt socialt arbejde kan sættes på forretningsformel. Der en gruppe borgere med så tunge sociale og personlige problemer, at vi er nødt til at acceptere en randzone af projekter med socialøkonomiske elementer men som ikke kan drives som en forretning.

Behov for nordisk samarbejde

Han er overbevist om, at socialt entreprenørskab kan fremmes ved at Norden samarbejder tættere om sociale investeringer.

- Sammen vil de nordiske lande stå stærkere, når EU bevilger midler til området, og de nordiske markeder er hver især små men ligner hinanden og er på cirka samme niveau i forhold til sociale virksomheder, så vi kan få stor værdi ved at slå vores erfaringer og ressourcer sammen, siger han.

Han var medlem af den danske regerings særlige udvalg for socialøkonomiske virksomheder, som i sensommeren 2013 fremlagde en stribe anbefalinger til, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at få flere mennesker med sociale problemer tilknytning til arbejdsmarkedet. Foreløbig er ikke mange socialøkonomiske virksomheder i Danmark, og de er generelt små. Men antallet er i stærk vækst, men det kræver et langt sejt træk at øge antallet og der er brug for en national strategi, fastslog udvalget.

Den faste stab i Mormor.nu

diskuterer en ny kollektionsprøve. Fra venstre: Dia Dahl, Loubna Bouayadi, Nina Brandi, Dianna Martine Lindemann og Vivi Søborg. (Bilde ovenfor).

Om mormor.nu

Stiftet i 2004

Producerer og sælger håndstrikket børnetøj, fremstillet af danske bedstemødre og maskinstrikket kvalitetstøj til voksne, produceret af langtidsledige og udsatte kvinder.

Produkterne bliver solgt i webshoppen www.mormor.nu, via forhandlere i bl.a. New York, Sydkorea, Australien, Sverige, Norge, England og fra en fysisk butik i bydelen Frederiksberg i København, hvor virksomheden også har sit lager og produktionen af maskinstrikket kvalitetstøj til voksne. 

Har fået støtte fra Den Social Kapitalfond og Trygfonden til at investere i strikkemaskiner og uddanne uuddannede kvinder i at betjene dem.

Garn

 

 

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment