Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2014 i Delingsøkonomien utfordrer fagforeningene i Norden i Politisk opråb: Gør Norden til vækstcenter for deleøkonomi
Politisk opråb: Gør Norden til vækstcenter for deleøkonomi
tema

Politisk opråb: Gør Norden til vækstcenter for deleøkonomi

| Tekst: Marie Preisler

Norden kan blive et blomstrende center for deleøkonomiske eksperimenter til gavn for hele samfundet, men politikerne sover i timen, vurderer den radikale politiker Charlotte Fischer, som sidder i Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Trængselskommissionen og er medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden.

Deleøkonomi kan bane vej for nye, bæredygtige løsninger på en række af de største samfundsproblemer i de nordiske lande. Men det kræver, at politikerne handler nu for at forhindre, at de mange nye deleøkonomiske forretningsmodeller enten dør i fødslen på grund af administrative barrierer eller udløser et B-arbejdsmarked, hvor mennesker arbejder på slavelignende vilkår.

Det mener Charlotte Fischer, der selv er politiker og medlem af det danske regeringsparti De Radikale. 

- Norden har de bedste forudsætninger af alle for at få deleøkonomien til at blomstre til gavn for samfundet, men desværre ser politikerne passivt til, mens deleøkonomien accelererer. Dermed kan vi gå glip af et kæmpe potentiale og risikerer en udvikling på arbejdsmarkedet, som ingen er tjent med, siger hun.

Hun er overbevist om, at de mange nye deleøkonomiske forretningsmodeller, som skyder frem overalt i disse år, kan levere nye og bæredygtige svar på en række af de problemer, som er allersværest at dæmme op for i samfundet i dag, eksempelvis trængsel og trafikproblemer, utryghed, kriminalitet og ensomhed.

- Deleøkonomien gavner både den enkelte og samfundet langt bredere, ikke mindst på klima- og miljøfronten, fordi den reducerer ressourceforbruget. Der er mere end 3.000 ton CO2 at spare hvert år ved at køre sammen, samtidig reduceres trængslen på vejene ved nye deleøkonomiske tjenester på transportområdet som delebilordninger og fælleskørsel, påpeger Charlotte Fischer.

Hun peger på en tjeneste som Gomore, der på få år er vokset til hver dag at kunne sikre mere end 1000 rejsende et lift.

Fjern administrative hurdler

Deleøkonomiske tjenester kan også bidrage til at reducere utryghed og kriminalitet, forudser Charlotte Fischer. Eksempelvis pibler det frem med nye nabohjælp-ordninger, som er både tryghedsskabende og kriminalitetsforebyggende – som alternativ til overvågningskameraer. Og mange af de nye tjenester inden for fælles madlavning og vi-hjælper-hinanden vil gøre det lettere for ensomme ældre og andre uden et stort personligt netværk at bryde isolationen, forudser hun.

At Norden har særlige forudsætninger for at få gavn af deleøkonomi skyldes, ifølge Charlotte Fischer, at tilliden blandt borgerne i Norden er tårnhøj i Norden. Tillid er den vigtigste forudsætning for at turde benytte de nye tjenester. Samtidig er Nordens borgere i forvejen storbrugere af internettet, som deleøkonomien er baseret på.

Hun opfordrer politikerne til hurtigst muligt at iværksætte lovgivning, der både stimulerer og regulerer deleøkonomien. Der er akut brug for at fjerne administrative hurdler og lave klare regler for beskatning og forsikring af deleøkonomiske virksomheder, mener hun.

- Deleøkonomien har brug for gode, klare rammer, så brugerne ved, hvor meget de kan køre eller leje ud uden at få et skattesmæk, og hvilke rettigheder og beskyttelse de har, hvis ting pludselig forsvinder eller går i stykker, eller de selv kommer til skade.

Undgå B-arbejdsmarked

Politikerne må omvendt ikke drukne deletjenesterne i krav om sikkerhed, tilgængelighed og forbrugerbeskyttelse. For deletjenesterne skal netop ikke udvikles til at være professionelle alternativer til hoteller, taxier, mener hun.

Men der er brug for at udforme minimumskrav til løn- og arbejdsvilkår. Ellers kan det gå helt galt:

- Politikere og arbejdsmarkedets parter er nødt til at blive super skarpe på, hvordan vi forebygger, at deleøkonomi underminerer det arbejdsmarked, vi har i dag. Vi må ikke få et B-arbejdsmarked ad bagvejen med slavelignende forhold for medarbejdere i de nye deleøkonomiske virksomheder.

Trafikstyrelsen har politianmeldt taxadeletjenesten Haxi for at få undersøgt, om den bryder taxalovgivningen, men der er brug for at gå langt mere offensivt til værks for at undersøge behovet for rammer, der favner den nye økonomi, mener Charlotte Fischer.

Hun erkender, at deleøkonomien vil koste job og omsætning i nogle brancher. Til gengæld repræsenterer deleøkonomien en enorm innovation i form af nye forretningsmodeller, som rummer et kæmpe potentiale.

Lav offensiv slagplan

Hun anbefaler Nordens politikere at lade sig inspirere af den britiske premierminister, David Cameron, der har fået lavet en grundig udredning af fænomenet. Den ligger til grund, når han næste forår præsenterer en offensiv slagsplan for Storbritannien som deleøkonomiens mekka. Der er behov for at Norden tænker lige så progressivt og lægge nationale strategier for deleøkonomien, understreger Charlotte Fischer.

- I stedet for at istemme koret af bekymrede bør vi gøre som Portland, Amsterdam og snart også Storbritannien og byde deleøkonomien velkommen. Vi skal give den klare, stærke rammer, så dens innovatører og brugere kan trives og blomstre. Nogle steder skal vi give deleøkonomien fortrinsret, eksempelvis på trafikområdet. Det kræver vakse, fremsynede politikere, der tør tage konfrontationen med de etablerede interesser.

Deleøkonomi er endnu ikke en folkesag i Danmark. Kun tre procent af befolkningen har i løbet af det seneste halve år været aktive deltagere i deleøkonomien enten som giver eller modtager, viser en nylig undersøgelse som TNS Gallup har gennemført for Nordea. Hver fjerde brite benytter online-deletjenester.

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment