Manu Sareen: ligestilling er nøgle til integration

Alle skal ind i kampen for mere ligestilling i de etniske minoritetsmiljøer, mener Danmarks ligestillingsminister Manu Sareen (R), der siden den seneste ministerrokade også har været minister for børn, integration og sociale forhold. Ligestilling kan være den manglende nøgle til integration, forklarer han i dette interview med Arbeidsliv i Norden.

- Undertrykkelse og manglende ligestilling i nogle etniske minoritetsmiljøer kan være den nøgle, vi har ledt efter til at opnå bedre integration. Mere ligestilling giver bedre dialog og bedre integration, siger Manu Sareen.

Når den danske regering om kort tid udsender sin næste perspektiv- og handlingsplan for ligestillingen i Danmark vil indsatsen i de etniske minoritetsmiljøer derfor være opprioriteret i forhold til tidligere. 

Manu Sareen har selv rødder indvandrermiljøet og har i over 20 år arbejdet med integration. Han er født i Indien, flyttede med sine forældre til Danmark som treårig og har arbejdet mange år som pædagog og socialarbejder, før han blev politiker. Så han har med egne øjne set, at der er store udfordringer med ligestillingen mellem kønnene i dele af de etniske minoritetsmiljøer. I nogle tilfælde er der, ifølge ministeren, tale om egentlig undertrykkelse, og i grelle tilfælde resulterer det i vold eller tvangsægteskab. 

Tidligere har han troet, er ligestillingsproblemerne ville løse sig selv, men han tog fejl, erkender han i dag:

- Mange af os troede, at i tredje generation af indvandrere i Danmark ville ligestillingsproblemerne fade ud, men det er ikke sket, og jeg er bekymret. Der er sket strukturelle fremskridt - piger fra etniske minoritetsmiljøer er bedre uddannet og flere kvinder er kommet i beskæftigelse – men jeg møder stadig forfærdelige historier om social kontrol, undertrykkelse og ufrihed.

Stærk social kontrol

Han peger på, at der er en gruppe piger og kvinder i de etniske minoritetsmiljøer, som kontrolleres ned til mindste detalje. Som ikke får lov til at tage i svømmehallen, gå til fødselsdage eller gymnasiefester. Og som er underlagt et massivt pres for at bevare deres mødom, indtil de bliver gift. Samtidig er der en lille gruppe kvinder, som lever med vold fra deres ægtemænd, og der er piger og drenge – et mindretal skønner ministeren – som er vant til fysisk afstraffelse.

Der er tal bag ministerens ord: Ni ud af ti indvandrerpiger oplever social kontrol i forhold til parforhold og seksualitet, og hver tredje af dem oplever den sociale kontrol som stærk. Mange flere kvinder end tidligere kontakter et kvindecenter på grund af æresrelaterede konflikter, og der sker et tilsvarende boom i antal unge, der kontakter Rehabiliteringscenter for Etniske unge i Danmark.

Stigningen kan være udtryk for, at flere oplever undertrykkelse og ulighed. Men også for, at flere siger fra over for den. Begge dele taler for handling nu, pointerer ministeren. Han varsler nye initiativer fra National strategi mod æresrelaterede konflikter, som regeringen igangsatte i 2012. Der er også brug for en fortsat forebyggende og holdningsbearbejdende indsats i udsatte boligområder og for en indsats i grundskolen, fastslår Manu Sareen.

Støtte til ungdomsoprørere

Han lover samtidig støtte til det ungdomsoprør, som han ser ulme blandt unge fra indvandrermiljøerne i vrede over undertrykkelse og på forskelsbehandling af piger og drenge. De unge vil ikke finde sig i det længere, og det er helt fantastisk, mener ministeren. Som eksempel nævner han er den unge danske digter med palæstinensisk baggrund, Yahya Hassan, hvis nylige digtsamling om en opvækst med vold, svigt og kriminalitet er blevet den bedst sælgende debutdigtsamling i danmarkshistorien og har sat brand i den offentlige debat.

Ministeren vil blandt andet understøtte oprøret fra de unge gennem diskussioner i miljøerne, så de unge får endnu mere power til at sige fra. 

- Grundtanken er, at viden og debat fører til forandring, og vi vil også række ud og støtte forældrene, når det er svært, siger Manu Sareen.

Danske forældre på banen

Men det er også nødvendigt, at forældre til etnisk danske børn løfter stemmen, understreger han. Vi må ikke lukke øjnene for undertrykkelse, og at piger holdes hjemme. 

- Når Fatima ikke må komme med til fødselsdag, og når hendes forældre ikke melder sig til forældremødet, skal de øvrige forældre reagere og forklare dem, hvorfor det er vigtigt at være med. Vi politikere kan lovgive, og kommunerne laver projekter, men det næste store skridt skal vi danskere tage sammen. 

Om danskerne hidtil har ladet Fatima i stikken, fordi vi er konfliktsky og ikke vil blande os i andre kulturer og traditioner, vil ministeren ikke svare på. 

- Men der er plads til at gøre det bedre. Det er vigtigt at vi står værn om vores værdier i forhold til at give drenge og piger lige muligheder, og at du og jeg tør sige højt, at nogle måder at handle er bedre end andre.

Han appellerer også til imamer og andre med lederstatus i minoritetsmiljøer om at reagere imod undertrykkelsen. Det er i sidste øjeblik, hvis det skal have indflydelse på ligestillingen og integrationen de næste ti år, mener Manu Sareen.

Hans mål er større ligestilling men ikke, at unge fra minoritetsmiljøerne skal overtage alle danske normer.

- Målet er på ingen måde at gøre alle unge til del af den herskende danske ungdomskultur med druk, fest og farver til langt ud på natten. Det kan være godt for nogen. Det var godt for mig. Men derfor er det ikke godt for alle. Derimod er det godt og bør være en ret for alle at have friheden til egne valg og over egen krop, siger Manu Sareen.