Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2014 i Teknologin omformar arbetslivet i Danmark sætter turbo på velfærdsteknologien
tema

Danmark sætter turbo på velfærdsteknologien

| Tekst: Marie Preisler

Den offentlige sektor skal i langt højere grad forpligtes til at anvende velfærdsteknologi på eksempelvis plejehjem og hospitaler, mener den danske regering. En del er i gang, men et egentlig gennembrud lader vente på sig.

Velfærdsteknologi er af det nye sort i Danmark og bliver af regeringen og stadig flere kommuner udråbt til en vigtig del af løsningen på et af de største samfundsproblemer i de nordiske lande: at der i fremtiden ikke er hænder nok til at sikre velfærden.

En lang række pilotprojekter med velfærdsteknologi er de seneste år gennemført i kommuner og på hospitaler, og de foreløbige erfaringer tyder på, at der er et kæmpe potentiale, men at gevinsterne er ikke så ligetil at udnytte som først antaget.

Konkret har kommuner blandt andet eksperimenteret med at lade robotstøvsugere gøre rent for ældre, og en række plejecentre og hospitaler har installeret særlige toiletter med indbygget vaske- og tørrefunktion, så beboere og patienter selv kan klare toiletbesøg uden hjælp. På sygehusene sparer læger og sygeplejersker også tid ved automatisk genkendelse af kræftvæv, automatisk pakning af kirurgiske instrumenter og lettere adgang til data, og der er gode erfaringer ned elektronisk plaster, sensorlagner, der forebygger liggesår og med at lade hjertepatienter overvåge eget helbred online.

Men afprøvningerne har også vist, at potentialet ikke er så ligetil at udnytte det. Nogle kommuner har indført støvsugerrobotter og siden droppet dem igen, fordi borgerne ikke mente, de gjorde ordentligt rent. Og de allerførste forsøg med vasketoiletter tydede eksempelvis på, at der kun var meget begrænset tid at spare for plejepersonalet ved at borgeren selv går på toilettet, fordi en del borgere ikke var i stand til at betjene den nye teknologi selv. Men andre steder er gevinsterne enorme.

Bred løsningerne ud

Det er udvikles hastigt flere og bedre robotteknologier, der har til formål at lette arbejdsbyrden og forbedre arbejdsmiljøet for pleje- og sundhedspersonale og samtidig øge livskvaliteten og trygheden for den enkelte borger og samtidig spare ressourcer i det offentlige, især i ældre- og handicapsektoren.

Regeringen presser på for at få den udvikling til at tage yderligere fart og har iværksat en større strategisk satsning for at brede effektive velfærdsteknologiske løsninger ud til hele den offentlige sektor. Det er et erklæret mål at få den offentlige sektor til i langt højere grad at forpligte sig til at tage velfærdsteknologi i brug på eksempelvis plejehjem og hospitaler, og regeringen har etableret en særlig fond - Fonden for Velfærdsteknologi – med den opgave at samle veldokumenterede erfaringer om, hvordan velfærdsteknologi kan forny og effektivisere den offentlige service.

Danmark og de øvrige nordiske lande står i de kommende år over for en række udfordringer, der kan forringe den offentlige velfærd eller gøre den langt dyrere: Der bliver stadig flere ældre, men samtidig færre til at forsøge dem. Samtidig lider stadig flere af kroniske og behandlingskrævende sygdomme. Oveni betyder den økonomiske krise, at der er færre penge i de offentlige kasser.

Derfor må og skal den offentlige sektor effektiviseres og i langt højere grad målrettes til enkelte borgers behov, fastslår regeringen og peger på, at de nye velfærdsteknologier som løsninger, der ikke kræver flere medarbejdere eller at de nuværende arbejder hårdere.

Medarbejderne med ombord

Set fra medarbejdernes perspektiv bidrager velfærdsteknologi til at frigøre ressourcer, så der er mere tid til at hjælpe og assistere borgerne, eksempelvis ved at bruge teknologier, der erstatte tunge løft ved bad eller toiletbesøg. Og regeringen og kommunerne forventer, at teknologierne også vil være med til at gøre job i velfærdssektoren mere attraktive, så det bliver lettere at tiltrække unge medarbejdere, hvilket bliver en stor udfordring på sigt.

Men på den korte bane møder velfærdsteknologien en del modstand fra medarbejderne. Fagforeningerne anerkender velfærdsteknologi som bidrag til bedre arbejdsmiljø og en nøgle til at få bedre tid til kontakt og omsorg til borgeren. Men teknologien skal kun tages i brug på områder, hvor medarbejderne føler, at det understøtter deres faglighed, understreger FOA, Danmarks tredjestørste fagforbund, der organiserer offentligt ansatte i plejesektoren. Det er afgørende for FOA, at de berørte faggrupper bliver inddraget i beslutningerne omkring indførelse og implementering af ny teknologi på deres område.

Den nye teknologi ændrer arbejdsgange, ansvarsfordeling og skal tilpasses de enkelte sektorer. Derfor er det en stor udfordring at få borgere og medarbejdere til at støtte op om brugen af dem. Det kræver systematisk inddragelse af medarbejderne i hele processen. De skal have kompetencer og uddannelse og gives medejerskab til projektet, og det kniber det med i praksis, vurderer Susanne Rasmussen, konsulent i Teknologisk Institut og oplægsholder ved en stor konference om velfærdsteknologi, som kommunerne er vært ved i maj 2014.

Teknologisk Institut vurderer, at en ny velfærdsteknologi kan være alt lige fra ”en fordyrende helvedesmaskine” til ”et selvstændighedsgørende mirakel og en økonomisk kæmpebesparelse”. Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Kommunerne må ikke tro, at bare de indfører robotteknologi, kan de plukke penge ned fra træerne, fastslår Socialstyrelsen, der har ledet mange af forsøgene med velfærdsteknologi.

 

 

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment