Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2014 i Arbeidsmiljøet: hvordan skape forandring til det positive? i Jeg følger sikkerhedsinstrukserne – de er jo ikke lavet for sjov
Jeg følger sikkerhedsinstrukserne – de er jo ikke lavet for sjov
tema

Jeg følger sikkerhedsinstrukserne – de er jo ikke lavet for sjov

| Tekst: Marie Preisler, foto: Tomas Bertelsen

For Mathias Schou Sørensen og mange danske unge er et job i et supermarked starten på arbejdslivet og den første erfaring med arbejdsmiljøudfordringer. Dem oplever unge flere af end andre medarbejdere.

Unge og nyansatte har flere arbejdsulykker og fysiske belastninger som tunge løft og dårlige arbejdsstillinger end mere erfarne kolleger, men det gælder ikke 19-årige Mathias Schou Sørensen. Han har lært at passe på sig selv og sine kollegaer i det supermarked i København, hvor han arbejder:

- Jeg har fået en god oplæring i at arbejde på sikre måder, eksempelvis har vi udstyr og regler, der skal sikre, at vi undgår tunge løft. Jeg overholder dem, for de er jo ikke lavet for sjov, og jeg kan mærke det med det samme i kroppen, hvis jeg løfter noget tungt frem for at bruge 30 sekunder mere på at bruge udstyret. 

14 ud af 16 medarbejdere er unge

Trods sin unge alder har årige Mathias Schou Sørensen allerede fire års erhvervserfaring: som 15-årig fik han sit første fritidsjob i supermarkedskæden Føtex, og mens han gik i gymnasiet, arbejdede han ved siden af i en butik i supermarkedskæden Netto, hvor han efterfølgende har fået fuldtidsjob. Butikken ligger i hjertet af København og har 16 medarbejdere, hvoraf de 14 er under 24 år. De mange unge kollegaer er en af årsagerne til, at Mathias Schou Sørensen er meget glad for sit job:

- Jeg trives rigtig godt i jobbet, og det skyldes i høj grad, at vi er så mange unge medarbejdere. Jeg er på bølgelængde med mine kollegaer, fordi de også er unge, og der er en fantastisk stemning, og vi arbejder godt sammen.

Han oplever, at kollegaerne er gode til at passe på og tage hensyn til hinanden. Eksempelvis døjer han selv med en sportsskade i knæet, som betyder, at han skal være særligt varsom med måden, han løfter kasser og flytter rundt på paller. Og det tages der udstrakt hensyn til, oplever han.

Vil læse videre

Få måneder efter sin ansættelse, blev han forfremmet fra salgsassistent til førsteassistent, hvilket indebærer, at det visse dage er han visse dage har ansvar for at åbne eller lukke butikken. Indimellem møder han på en aftenvagt en ubehagelig kunde, men han har ikke været ude for røveri og aldrig været bange:

- Jeg oplever det ikke som et stort problem, for min butikschef har været meget omhyggelig med at forklare, hvordan vi skal agere.

For tiden arbejder Mathias Schou Sørensen fuld tid – det vil sige 37 timer om ugen. Men han ser ikke sig selv arbejde i et supermarked på længere sigt. Planen er at spare sammen til en udlandsrejse, og derefter søger han ind på en videregående uddannelse.

- Jeg er her nok ikke resten af arbejdslivet, selvom jeg er reelt glad for jobbet. Mit knæ kan ikke tåle et så fysisk job, og jeg vil gerne læse økonomi, men jeg kan sagtens forestille mig, at tage vagter her ved siden af studierne også.

 

 
Om unge og arbejdsmiljø

Unge og nyansatte er særligt udsatte på arbejdsmarkedet og kommer oftere ud for ulykker end deres erfarne kolleger. Unge danske mænd mellem 18-24 år har 40 procent større risiko for at komme ud for en arbejdsulykke, mens kvinder i samme aldersgruppe har hele 80 procent større risiko, sammenlignet med gennemsnittet. Det skyldes blandt andet fysiske belastninger som tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Unge mellem 18-24 år melder om flere skub og træk i arbejdstiden, mere arbejde med ryggen vredet eller foroverbøjet og mindre tid med siddende arbejde end personer over 30 år. 

Til gengæld oplever danske unge og nyansatte at have et bedre psykisk arbejdsmiljø end deres ældre kollegaer på mange punkter - eksempelvis mindre tidspres, bedre ledelseskvalitet og færre følelsesmæssige krav. 

Kilder: Unge arbetstagares arbetsmiljö i de nordiska länderna, 2013, Arbejdsmiljø og Helbred 2012, NFA, m.fl.

Fem råd til at sikre unge og nyansatte en god start på jobbet
  1. Husk, at unge medarbejdere er lige så forskellige som alle andre. De skal ikke behandles som en ensartet gruppe. De er i meget forskellige forløb i overgangen fra ungdomsliv til voksenliv og fra skole til arbejdsliv. 
  2. Fokuser på den måde, arbejdet er organiseret på og den arbejdskultur, de unge befinder sig i. Den kontekst, unge arbejder i, har stor betydning for deres sundhed og sikkerhed.
  3. Alle medarbejdere skal gennem en kvalificerende og effektiv introduktion, oplæring og løbende opfølgning – også de deltidsansatte.
  4. Undgå at uhensigtsmæssige arbejdsrutiner går i arv. Suppler sidemandsoplæring med anden form for træning ellers risikerer man, at dårlige vaner og rutiner bliver arvet.
  5. Husk at sikre en åben ('no blame') og lærende arbejdskultur omkring negative hændelser som ulykker, mobning, osv.

Kilde: Seniorforskere Pete Kines og Johnny Dyreborg, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Mette Lykke Nielsen, Center for Ungdomsforskning.

 
Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment