Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2015 i Nordisk håndsrækning til unge udenfor i Motivation skaffer udsatte unge uddannelse
tema

Motivation skaffer udsatte unge uddannelse

| Tekst: Marie Preisler

Indsatser der skal hjælpe udsatte unge i job og uddannelse skal understøtte den unges egen indre motivation, og det kræver blik for, at udsatte unge er vidt forskellige, fastslår dansk ungdomsforsker og forfatter til ny bog om motivation.

Selvom alle unge i dag er klar over, at uddannelse er meget vigtig, er der en forholdsvis stor gruppe, som hverken har uddannelse eller job, og alle nordiske lande har derfor diverse indsatser og projekter, der skal få unge uden uddannelse i gang med uddannelse. For at lykkes med det, skal projekter og indsatser arbejde med den unges indre motivation og tage højde for, at udsatte unge har vidt forskellige udfordringer, fastslår Noemi Katznelson, der er lektor, ph.d. og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet-København og en af Danmarks førende eksperter i udsatte unge.

- Den unges motivation har signifikant betydning for, om det lykkes at få en uddannelse, og i dag ved unge godt, at det er vigtigt, at få en uddannelse. Alle unge har en høj grad af ydre motivation for uddannelse. Til gengæld mangler mange udsatte unge indre motivation, og denne indre motivation er det nødvendigt at understøtte, siger Noemi Katznelson.

Hun er involveret i adskillige forskningsprojekter om barrierer og veje til at få udsatte unge i uddannelse og job. Hun er også medforfatter til flere bøger om unges motivation og læring, og hun var inviteret oplægsholder ved en nordisk konference om bekæmpelse af ungdomsledighed 25. marts 2015 med den danske Beskæftigelsesministerium og Nordisk Ministerråd som værter.

Her slog Noemi Katznelson til lyd for at have arbejde med den unges indre motivation som central ingrediens, når de nordiske lande iværksætter indsatser for at hjælpe udsatte unge i gang med og gennem en uddannelse. 

- Man kan komme langt ved at pålægge unge at tage en uddannelse, men motivation er de unges drivkraft. Der er evidens for, at unges motivation har stor betydning, og der er behov for at arbejde med kvaliteten af motivationen.

Se kritisk på begrebet motivation

Hun opfordrer til at se kritisk på begrebet motivation. Mange opfatter motivation som en individuel egenskab. Derfor er der tidligere i ungeindsatser brugt mest energi på at undersøge, hvilke uddannelser og erhverv den unge har motivation for. Det udgangspunkt skal vi væk fra, mener Noemi Katznelson. Motivation er snarere en sum af erfaringer. Eksempelvis kan viden og relevans virke motiverede, når eksempelvis en ung oplever, at matematikkundskaber er nøgle til at komme videre. Relationer kan også motivere, eksempelvis vil nogle unges være motiverede for at deltage i et uddannelsesprojekt, hvis de møder søde mennesker i projektet.

- Motivation er en sammensat størrelse, og det er vigtigt, at fagprofessionelle arbejder med forskellige aspekter af det til forskellige unge. 

Fem profiler på udsatte unge

Indsatser for at få udsatte unge i uddannelse og job må ikke anskue udsatte unge som en homogen gruppe. De er meget forskellige og det skal afspejles i indsatsens arbejde med den unges motivation, fastslår Noemi Katznelson. Den store forskel på udsatte unge illustrerede hun ved konferencen ved at præsentere fem profiler på udsatte unge:

1.      Jeg kan bare ikke klare presset:

En ny gruppe udsatte unge, der har faglige kompetencer men er psykisk sårbar og oplever forventningspresset som så stort, at de måske dropper ud af flere ungdomsuddannelser. Ser kun barrierer inde i sig selv.

2.      Jeg er ikke vant til at gå i skole:

Har arbejdet som ufaglært og skal overvinde barrierer i forhold til uddannelse.

3.      Jeg er vant til at klare mig selv:

Har fraværende forældre, måske med misbrug, og klarer sig selv fra dag til dag. Overnatter måske hos venner og er kompetent problemløser på den korte bane men uden uddannelsesorientering.

4.      Jeg vil bare være normal:

Har måske været indlagt på en psykiatrisk afdeling og har en dyb længsel efter normalitet og drømme om uddannelse og arbejde, der ikke er forankrede i realiteterne. Det giver nederlag og splittelse.

5.      Tatovør eller tømrer?

Er meget uafklaret om uddannelse og identitet. Udfordres af, at uddannelse er mere end adgang til arbejde. Det er også svar på søgen efter identitet og mening.

Hun ser tre tendenser i tiden , der skaber øget polarisering i ungegruppen, og som indsatser og projekter for at nedbringe ungdomsledigheden er nødt til at forstå og takle for at lykkes:

  • De fleste har større opbakning hjemmefra end tidligere, og hvor unge uden den opbakning får endnu sværere ved at klare sig.
  • Øget sårbarhed på grund af en øget individualisering og forventningseksplosion i ungegruppen, der gør det til norm at være perfekt.
  • Unge lever ungdomsliv i længere tid end før, og dermed bliver det vanskeligere at opdage unge, der er ikke klarer voksenlivets krav og bliver marginaliserede.

Se alle artiklene i tema

arkivert under:
Fakta

Noemi Katznelson

Ungdomsforsker Noemi Katznelsons anbefalinger til at tilrettelægge ungeindsatser:

  • Sørg for en høj grad af fagprofessionalisme til at håndtere kompleksiteten i gruppen
  • Skab horisontalt samarbejde mellem de forskellige indsatser og professionelle omkring de unge
  • Skab vertikalt samarbejde imellem indsatser, så indsatser ikke starter forfra hver gang
  • Der skal være sammenhæng mellem sociale sektor og uddannelsessektor
  • Skab overblik over feltet og dermed mulighed for systematisk vidensdeling og vidensudvikling, koordinering etc.
  • Ingen unge bør overlades til sig selv i længere perioder
  • Lav forskellige succeskriterier for forskellige unge. For nogen uddannelse, for andre beskæftigelse på nedsat tid og under særlige vilkår, alternative uddannelsesmuligheder etc.
  • Unge der er parate til uddannelse har gavn af brobygningsforløb til uddannelse med undervisning, praktik og mentorer.
Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment