Størsteparten af befolkningen er involveret i sorte aktiviteter enten via køb eller salg.
Op imod en fjerdedel af den voksne befolkning har arbejdet sort løbet af et år.
Godt halvdelen af befolkningen har købt sort arbejde inden for et år, og yderligere knap 30 pct. erklærer sig villige til at købe sort arbejde.
Danskerne er imod systematisk sort arbejde for store beløb, men er forstående over for at få småarbejder udført som sort arbejde.
Sort arbejde udgør en ikke ubetydelig del af den danske økonomi og er en omkostning for samfundet.
Rockwool Fondens Forskningsenhed estimerer det mistede skatteprovenu til ca. otte milliarder kroner. årligt. Værdien af det sorte arbejde har været nogenlunde konstant over de sidste 15 år.
Produktive og i sig selv lovlige økonomiske aktiviteter, der burde beskattes, men som ulovligt ikke bliver det, fordi køber og sælger er enige om ikke at fortælle skattevæsenet om dem. Dels egentligt arbejde, fx når bilmekanikeren ordner en defekt motor uden regning. Dels byttehandler og gensidige vennetjenester, fx når blikkenslageren klarer malerens sanitet i det nye badeværelse mod at maleren giver blikkenslagerens stuer en omgang modehvid.