Danmarks socialstyrelse gav svindler frit spil

KFUM's sociale arbejde, foreningen Cystisk Fibrose og Danske Døves Landsforbund. Det er nogle af de organisationer for socialt udsatte og mennesker med handicap, der har fået tilskud fra Socialstyrelsen, som i stedet endte i lommerne på en medarbejder, Britta Nielsen.

I mere end 40 år har hun arbejdet i den danske statsadministration med udbetaling af støtte til projekter for socialt udsatte. Som medarbejder i Socialstyrelsen modtog hun i 2016 det danske kongehusets fortjenstmedalje i sølv 40 års tro tjeneste, men to år efter overrækkelsen af medaljen kom det frem, at hendes tjeneste ikke var så tro: En regnskabskontrol afslørede, at hun siden 1993 har flyttet et trecifret millionbeløb fra de sociale projekter over på sin egen konto.

Pengene har hun brugt på blandt andet guld, dressurheste og luksusvilla i Sydafrika, indtil svindelen blev opdaget af Socialstyrelsen i september 2018. Hun flygtede ud af landet, men blev anholdt og lod sig efterfølgende udlevere til Danmark og har erklæret sig delvis skyldig i embedsmisbrug og svindel.

Chefer uden ansvar

Nu kører sagen mod hende ved retten, hvor hun for første gang har forklaret, hvorfor hun stjal penge – og et centralt element i hendes forklaring er, at det var nemt at tage penge fra arbejdspladsen, og at både medarbejderne og ledelsen vidste det.

- Det var en stående joke, at man nemt kunne indsætte sit eget kontonummer og så tage til Bahamas, sagde Britta Nielsen i retten.

Børne- og Socialministeriet, som Socialstyrelsen hører under, har nedsat to eksterne undersøgelser af, hvad der skete, og hvordan det kunne ske. Den ene undersøgelse har påpeget en lang række svagheder i sikkerheden i Socialstyrelsen, eksempelvis at medarbejdere som Britta Nielsen både udbetalte penge og kontrollerede regnskaber i projekterne.

Den anden undersøgelse har konkluderet, at ingen chefer i hverken Socialstyrelsen eller i Børne- og Socialministeriets departement kan stilles tjenesteligt til ansvar for de mangelfulde sikkerhedsprocedurer. Den konklusion er begrundet med, at der der ikke er nok dokumentation for den del af svindlen, der foregik før 2015. Efter 2015, hvor Socialstyrelsen har haft ansvaret for at bevilge tilskud til de sociale projekter, er der dokumentation, den viser, at der ikke er begået tjenesteforseelser i de funktioner i styrelsen, der har håndteret administrationen af tilskud. Britta Nielsens chefer kan ikke gøres ansvarlige, vurderer statens advokat, Kammeradvokaten, der har udført undersøgelsen.

Udsatte får deres penge

Sagen fik den daværende konservative børne- og socialminister Mai Mercado til at varsle ”oprydning” og store ændringer i forvaltningen af den type udbetalinger, herunder at departementet overtager kontrollen, og at en ny enhed fører tilsyn. Hun har betegnet sagen som ”pinlig” og forsikret, at ingen modtagere af tilskud fra Socialstyrelsen vil blive snydt. Alle med et retmæssigt krav på penge fra Socialstyrelsen, får deres penge.
Britta Nielsen har i retten flere gange erklæret, at hun gerne ville have stoppet sin svindel, men at det blev en afhængighed, og at hun derfor ville ønske, at Socialstyrelsen havde indført sikkerhedsprocedurer, som umuliggjorde den type svindel, hun udførte:
- Jeg havde det rigtigt skidt med at tage de her penge, har hun blandt andet udtalt i retten.
Hendes advokat, Nima Nabipour, har forud for retssagen udtalt, at Britta Nielsens straf bør være mildere end ellers i tilsvarende svindelsager, fordi kontrolforanstaltningerne på arbejdspladsen var utilstrækkelig, så det var nemt at svindle.