Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2019 i Inkludering i Danskere skal arbejde længere - som nordmænd og svenskere
tema

Danskere skal arbejde længere - som nordmænd og svenskere

| Tekst: Marie Preisler

Nordmænd og svenskere arbejder længere end danskere, blandt andet fordi deres pension bliver større for hvert ekstra år på arbejdsmarkedet. Det er én af i alt 11 gode erfaringer med at fastholde seniorer i arbejde, som bliver fremhævet i en ny analyse.

Danmark kan på en række punkter lære af Norge og Sverige i forhold til at få seniorer til at blive på arbejdsmarkedet, fastslår en ny analyse fra det danske Beskæftigelsesministeriet. Analysen fremhæver, at det norske og svenske pensionssystem giver et tydeligt økonomisk incitament til at arbejde længere.

I Norge og Sverige betaler man hele arbejdslivet ind til en offentlig pension, så jo flere år i arbejde, desto større pension. I Danmark er den offentlige pension, kaldet folkepension, derimod et fast beløb, og pensionens størrelse afhænger af personlige forhold. Ifølge analysen er denne forskel på pensionssystemer en vigtig del af forklaringen på, at svenskere og nordmænd går senere på pension end danskere.

Danskere pensionerer sig først

I Danmark er 57 procent af de 60-64-årige i arbejde. I Norge arbejder markant flere i samme aldersgruppe, nemlig 64 procent, og i Sverige arbejder hele 68 procent af de 60-64-årige. Danskerne sakker også bagud, når det gælder lysten til arbejde efter at være fyldt 65 år: 7 procent danskere arbejder efter at være fyldt 65 år, 11 procent af nordmændene og 10 procent af svenskerne.

I de seneste 15 år er der sket en positiv udvikling i andelen af danske seniorer i arbejde. I 2002 arbejdede 10 procent af de 67-årige i Danmark, 15 år senere arbejdede 19 procent af de 67-årige, men Danmark ligger stadig langt bag Norge og Sverige målt på seniorer i job. Og det besluttet et politisk flertal i det danske Folketing i 2018 at gøre noget ved. Der blev nedsat en tænketank, der skal føde ideer til, hvordan danskerne kan få et længere og godt seniorarbejdsliv. Der blev i tilleg bestilt en analyse af, hvordan Danmark kan kopiere Norge og Sveriges succes med at få seniorer til at blive længere i arbejde.

Forskjellige pensjonssystemer

Analysen foreligger nu. Den er udført af konsulenthuset Deloitte og fastslår, at svenske og norske erfaringer ikke uden videre kan bruges i Danmark med samme resultat, fordi pensionssystemer og arbejdsmarkeder er forskellige, men at 11 erfaringer i Sverige og Norge er så gode, at Danmark kan lade sig inspirere af dem.

Nogle af de 11 erfaringer er målrettet seniorer, andre har fokus på at skabe et arbejdsmiljø for alle, der forebygger tidlig afgang fra arbejdsmarkedet. Desuden kan Danmark lære af svenske og norske erfaringer, når det gælder om at skabe et pensionssystem, som gør det økonomisk attraktivt at udsætte pensionering.

I både Sverige og Norge er pensionssystemet indrettet sådan, at pensionsudbetalingen bliver større for hvert ekstra år, man bliver på arbejdsmarkedet, og det har dokumenteret effekt. Analysen henviser til studier, der viser, at seniorer i større omfang udskyder pensionen, når størrelsen på den udbetalte offentlige pension afhænger af den enkeltes samlede indbetaling til pensionssystemet igennem hele arbejdslivet. Det er i både Sverige og Norge også lettere at beslutte at blive på arbejdsmarkedet, uden at det får konsekvenser for, hvor stor pension, man får. I Danmark bliver indtægter over en vis grænse modregnet i pensionen.

En personlig beslutning

I både Danmark, Sverige og Norge beslutter den enkelte medarbejder selv, hvornår han eller hun vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Deloittes analyse har set på de faktorer, som har størst betydning, når en medarbejder beslutter at fortsætte i arbejde eller trække sig tilbage. Hvordan vurderer medarbejderen sit helbred og sin tilfredsheden med sit arbejdet? Hvor længe har medarbejderen udsigt til at leve og være rask? Hvordan arbejdspladsen tilgår seniormedarbejdere, og om uddannelse og kompetenceudvikling er tilbud til seniorer på arbejdspladsen.

Analysen viser, at der er markante ligheder og markante forskelle, når seniorer i de tre lande skal træffe den vigtige beslutning om pensionstidspunkt. I alle tre lande er der generelt en høj grad af tilfredshed med jobbet blandt medarbejdere, der er fyldt 50 år. Cirka ni ud af ti er tilfredse med arbejdsforholdene. Til gengæld er der store nationale forskelle, når seniormedarbejdere vurderer deres eget helbred. Danske seniorer ser i snit deres helbred som ringere end seniorer i Sverige og Norge gør, viser data fra Eurostat, som indgår i analysen.

Danske seniorer oplever i markant mindre grad end norske og svenske seniorer, at deres helbredsproblemer har relation til deres arbejde. Syv procent af seniorerne i Danmark helbredsproblemer som følge af arbejdet, mens det er tilfældet for mere end dobbelt så mange norske seniorer (15 procent) og næsten tre gange så mange svenske seniorer (20 procent).

Der er generelt et positivt syn på seniorer på arbejdspladser i Danmark. Alligevel er kompetenceudvikling for seniorer mindre udbredt på danske arbejdspladser end på svenske og norske. I Danmark deltager 24 procent af medarbejdere, som er fyldt 65 år i arbejdsrelateret kompetenceudvikling. I Norge er tallet 27 procent, i Sverige 28 procent.

Fordelagtigt at arbejde længere

Pensionssystemet spiller en væsentlig rolle, når den enkelte medarbejder beslutter at sige farvel til arbejdslivet, fastslår analysen. Både Sverige og Norge har via pensionsreformer skabt systemer, der adskiller sig fra det danske, og som gør det økonomisk fordelagtigt at arbejde længere. Sverige indførte tilbage i 1998 en indkomstbestemt pensionsoptjening, og Norge har med en større reform af det norske pensionssystem i 2011 også gjort det mere økonomisk attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet.

I alle tre lande findes både offentlige pensioner, arbejdsmarkedspensioner og frivillige, privatopsparede pensioner. Derudover er der i Danmark en særlig efterlønsordningen men også incitamenter til at fravælge eller udsætte efterløn eller at arbejde ved siden af efterlønnen. Danskere kan også udskyde udbetalingen af folkepension med op til ti år og opnå et tillæg til pensionen, og lige før Folketingsvalget i 2019 blev der indgået en politisk aftale om en ny type seniorpension forbeholdt seniormedarbejdere med dårligt helbred efter mange år på arbejdsmarkedet.

Alle tre lande har også forskellige ordninger, der skal gøre arbejdspladser seniorvenlige og forebygge nedslidning. På arbejdspladsniveau findes en række seniorpolitikker på tværs af de tre lande, eksempelvis om seniorsamtaler, ekstra fridage, omfordeling af opgaver og kompetenceudvikling.

Analysen kan ikke fastslå, om flere danske seniorer ville arbejde, hvis Danmark gjorde som Norge og Sverige. Det skyldes, at det i alle tre lande småt med dokumentation for, at de anvendte metoder til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet har positiv effekt på arbejdsudbuddet.

Om forskellen på pensionssystemer i Danmark, Norge og Sverige

Danmark:

Folkepensionsalderen mellem 65,5-68 år afhængigt af fødselsår. For personer, der har sparet op til efterløn, er det muligt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet 3-5 år inden folkepensionsalderen. Foruden de offentlige pensionsordninger er arbejdsmarkedspensioner udbredte i det danske pensionssystem, ligesom det er muligt at spare op privat. For at tilskynde seniorer til at blive i arbejde, selvom de har nået den formelle pensionsalder, er der en række økonomiske incitamenter i det danske pensionssystem: ventetillæg, øget fradrag for arbejdsindkomst, skattefri seniorpræmie og mulighed for udbetaling af efterlønsbidrag eller skattefri præmie ved udskydelse af efterlønnen.

Norge:

Det er muligt at få udbetalt offentlig pension fra det 62. år. Det er muligt at få udbetalt dele af pensionen, hvis man ønsker det, og pensionen kan kombineres med arbejdsindtægter uden, at udbetalingerne påvirker hinanden. Ifølge den norske lovgivning skal der betales 18,1 procent af indtægterne til en personlig pensionsbeholdning (dog med et øvre loft). Pensionens størrelse afhænger derfor af, hvor meget man har indbetalt til pensionsbeholdningen gennem hele sit arbejdsliv, hvilket giver et økonomisk incitament til at blive i arbejde. Som supplement til den offentlige pension har stort set alle en arbejdsmarkedspension. Med det formål at fastholde seniorer i arbejde skal personer på 69 år eller derover betalt en mindre afgift til det offentlige socialsikringssystem (folketrygden), så en større del af lønnen udbetales.

 Sverige:

Man kan gå på pension, når man er 61 år. Det er muligt at få udbetalt dele af pensionen, hvis man ønsker det. Ifølge den svenske lovgivning skal der betales 16 procent af de skattepligtige indtægter i afgift til pensionssystemet (dog med et øvre loft). Når man beslutter sig for at få udbetalt pension, bliver pensionsudbetalingens størrelse udregnet efter, hvor meget man har arbejdet og dermed indbetalt til pensionssystemet gennem hele arbejdslivet. Det giver et økonomisk incitament til at arbejde længere. Arbejdsmarkedspensioner er udbredt i Sverige, ligesom det er muligt at supplere med en privatopsparet pension. Der er mere lempelige skatteregler for personer over 65 år for at tilskynde seniorer til at arbejde længere. Derudover betaler arbejdsgivere mindre i arbejdsgiverafgift for denne gruppe af medarbejdere. Det skal tilskynde arbejdsgivere til at fastholde og ansætte seniorer.

Kilde: ”Nordisk sammenligning af arbejdsmarkedet for seniorer”, Deloitte for Beskæftigelsesministeriet, 2019

 
Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment