Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2019 i Jämställdhet och jämlikhet i Dansk modstand mod EU-regler om barsel til mænd
Dansk modstand mod EU-regler om barsel til mænd
tema

Dansk modstand mod EU-regler om barsel til mænd

| Tekst Marie Preisler, foto: Tomas Bertelsen

EU giver med nye barselsregler en håndsrækning til de danske mænd, der godt kunne tænke sig mere barsel med deres børn, og dem er der en del af. Men i Folketinget er der udbredt utilfredshed med, at EU blander sig i danske familieforhold.

Barselorlov er meget skævt fordelt mellem kønnene i mange EU-lande, også i Danmark, hvor kvinder holder meget længere barselsorlov end mænd – til trods for at en del danske mænd faktisk gerne ville have haft mere tid hjemme med deres små børn.

Danske mænd holder meget mindre barsel end danske kvinder, som tager 90 procent. Danske mænd holder også mindre barsel end mænd i andre nordiske lande - og til trods for, at mange danske mænd faktisk vil gerne have mere tid derhjemme med deres små børn, end de har i dag. I hvert fald i princippet.

Udbredt diskrimination

En rapport fra Institut for Menneskerettigheder fra 2016 fastslår, at mere end hver femte danske mand holder kortere barsel i form af graviditetsorlov, forældreorlov, fædreorlov og barselsorlov, når ham bliver far, end han egentlig gerne vil. At så stor en del af fædrene afstår fra ønsket tid med deres barn forklares i rapporten med familiens økonomi, og at partneren, barnets mor, gerne vil have mest mulig af den samlede tid derhjemme med barnet.

Foto: Tomas Bertelsen

Rapporten viser samtidig, at graviditet og barselsorlov øger risiko for diskrimination på arbejdsmarkedet. Selvom danske forældre er lovgivningsmæssigt beskyttet mod diskrimination på arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet og barselsorlov, er diskrimination et udbredt fænomen på danske arbejdspladser. Næsten hver anden danske kvinde og hver fjerde danske mand oplever diskrimination på jobbet i forbindelse med at blive forældre, fremgår det af rapporten fra Institut for Menneskerettigheder.

Del barsel mere ligeligt

I dét lys har Institut for Menneskerettigheder anbefalet arbejdsmarkedets parter og regeringen at fremme en mere ligelig fordeling af barselsorlov mellem kvinder og mænd. For derved at reducere diskriminationen af kvinder.

Diskriminationen er både konkret og økonomisk. Når kommende mødre fortæller arbejdsgiveren, at de skal være forældre, oplever knap hver femte kvinde, at deres arbejdsvilkår bliver forringet. Hver niende kvinde møder negative reaktioner fra sin chef i kølvandet på udmeldingen om familieforøgelsen. Hver syvende kvinde kommer ikke tilbage til samme arbejdsgiver efter deres barselsorlov, og blandt kvinder, som kommer tilbage til arbejdspladsen, oplever 12 procent at få nye arbejdsopgaver, selvom de ikke selv ønsker det. En del oplever forringede vilkår i form af mindre ansvar eller degradering.

Samtidig viser studier, at ser, at mænd og kvinders gennemsnitlige løn går hver sin vej, når de får børn: Kvindernes løn falder, og denne økonomiske ulighed består livet ud. Den ulige løn og kvinders større tilvalg af orlov og nedsat tid, når de bliver mødre, betyder nemlig, at kvinder indbetaler mindre til pension end mænd, mens de er på arbejdsmarkedet. Derfor har de mindre at leve af end mænd som pensionister.

En varm kartoffel

Trods uligheden er øremærket barsel til mænd politisk en varm kartoffel. Den tidligere socialdemokratisk ledede danske regering havde øremærket barsel til fædre som del af sit regeringsprogram, og øremærket barsel til mænd er også en mærkesag for den danske venstrefløj.

Foto: Tomas Bertelsen

Men selvom det stod i regeringsprogrammet, blev det aldrig realiseret. Det var ikke muligt at skaffe opbakning til en model, som ville tage orlov fra kvinderne og give den til mændene, og det lykkedes ikke at finde en model uden den effekt.

Nu har EU så sikret øremærket barsel til mænd. Men det vækker ingen jubel blandt danske politikere. På tværs af normale partiskel er det en udbredt opfattelse af, at det ikke er noget, som EU bør blande sig i. Det er et rent nationalt anliggende at regulere familiepolitik.

Det er derfor uden den danske regerings støtte, at EU har besluttet, at alle medlemslande i løbet af tre år skal øremærke to måneder til mænds orlov med deres barn – og hvis ikke faderen gør brug af de to måneder, så bortfalder de.

arkivert under:
Fakta om de nye EU-regler

Det nye direktiv gør, at fædre kan tage mindst ti arbejdsdages orlov i tiden omkring fødslen af barnet. Lønnen udgøres minimum af niveauet for sygedagpenge.

Den nuværende EU-lovgivning giver mindst fire måneders orlov per forælder. Heraf er den ene øremærket og kan ikke overgå til den anden forælder. Det nye direktiv bevarer de minimum fire måneders orlov per forælder. To af månederne er øremærkede og kan ikke overgå til den anden forælder.

Læs mere om diskrimination af forældre på arbejdsmarkedet

Institut for Menneskerettigheds rapport ”Diskrination af forældre - oplevelsen af diskrimination i forbindelse med graviditet og barselsorlov” kan læses her

 

Jeg ville have tid hjemme med min datter

Foto: Tomas Bertelsen

Da Malte Conrad for tre år siden blev far, var han ikke i tvivl om, at han skulle tage så meget barselsorlov med løn, han kunne få. 

Læs mere

Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment