Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2019 i Välfärdens fördelning i Stor økonomisk vækst og flere fattige på Færøerne
Stor økonomisk vækst og flere fattige på Færøerne
tema

Stor økonomisk vækst og flere fattige på Færøerne

| Tekst: Rólant Waag Dam, foto: Bakkafrost

Det går rigtig godt på Færøerne. Men det går også skidt på Færøerne. Sidste år viste en undersøgelse, at Færøerne var det land i Europa med størst økonomisk vækst. Samme periode voksede tallet af færinger, som lever i risiko for fattigdom fra 8,9 til 10,5 procent. »Det er en foruroligende tendens«, siger Sonja Jógvansdóttir, fagforbundskoordinator på Færøerne.

Det går godt på Færøerne. Og det har gået godt i mange år. Det er især tydeligt i bybilledet i hovedstaden Thorshavn. Der bliver bygget tunneler, skoler, hospitaler og en række andre store offentlige og private bygninger. En undersøgelse lavet af Nordisk Ministerråd understøtter det, som alle færinger kan se hver dag, hvilket fik den færøske avis Dimmalætting sidste år til at konkludere:

"Det går godt i Norden, men det går bedst på Færøerne".

Størst økonomiskt vækst i Norden

State of the Nordic Region 2018, som undersøgelsen hedder udkom sidste år og påpeger, at bruttonationalproduktet på Færøerne er vokset 10,3 procent. Island, som var nummer to på listen, har en vækst på 6,3 procent.

De gode tider kommer også til syne på andre måder.

"Med knap 50.000 indbyggere og en isoleret plads i den nordlige del af Atlanterhavet siger det næsten sig selv, at det ikke vrimler med milliardærer i det 1.399 kvadratkilometer store øsamfund Færøerne. Men de er der", skrev det danske medie Finans i 2017.

De henviste til Regin Jacobsen og Oddvør Jacobsen som i 2016 blev de første milliardærer på Færøerne. Avisen Berlingske udråbte Regin Jacobsen til at være laksekonge og laksekongen konkluderede i avisen:
"Det er gået meget godt".

Et udsagn som med rette dækker udviklingen for Bakkafrost, som Regin Jacobsen og Oddvør Jacobsen er hovedaktionærer i. Det er også en ganske præcis beskrivelse af udviklingen i det færøske bruttonationalprodukt. Alligevel er fagforbundskoordinatoren Sonja Jógvansdóttir bekymret um udviklingen på Færøerne.

- De seneste par år har vi set, at samfundet er blevet ufatteligt meget rigere, men lønningerne er ikke steget på samme måde, konstaterer hun. Et udsagn hun har belæg for, ifølge den færøske Nationalbanks rapport for 2018.

Der står der blandt andet, at mens prisen på et hus i Thorshavn i 2016 blev 14 procent dyrere i forhold 2015, så steg indtægten efter skat kun fem procent.

Flere i risiko for fattigdom

Samtidig med, at huspriserne stiger, vokser antallet af dem, der er i risiko for at leve i fattigdom. “At the risk of powerty” er et internationalt begreb, som bliver brugt af blandt andet Eurostat. Hagstova Føroya, Færøernes centrale myndighed for statistik, lavede disse målinger for første gang i 2009. Dengang var tallet 8,9 procent. Det er steget næsten hvert år sidenhen og den nyeste måling, som er fra 2017, lyder på 10,5 procent. Det kan ikke være rigtigt, mener Sonja Jógvansdóttir.

Foto: Björn Lindahl

Sonja Jógvansdóttir på NFS kongress i Malmø. Foto: Björn Lindahl.

- Et almindeligt arbejde skal være nok til at sikre en almindelig hverdag. Men sådan forholder det sig ikke for alle, siger hun.

To af dem, der arbejder med folk, som lever under trange økonomiske kår, er socialrådgiverne Siri Joensen og Barbara Olsen. De udtalte til færøsk radio, Kringvarp Føroya, sidste år, at de flere gange har oplevet folk, som er rigtig dårligt stillede, ja direkte sultne.

- Vi har oplevet forældre, som har fortalt, hvordan de har givet deres børn mad, men så selv har siddet sultne. Det burde de måske ikke, hvis de kontaktede de rette myndigheder, men disse folk er altså dårligt stillede, fortalte de.

En udfordring i denne sammenhæng er, at det er svært for myndighederne at nå ud til dem, som har brug for det. Heri Petersen, fuldmægtig i socialstyrelsen på Færøerne, har været med til at skrive en rapport om fattigdom på Færøerne og har tidligere udtalt, at fattigdom på Færøerne ikke er synlig på samme måde, som i andre lande:

- Det kan ikke ses på folk her, at de er fattige. De bor ikke i bestemte områder og der er heller ikke tale om bestemte folkeslag. I flere af de nordiske lande har vi bydele hvor der mestendels bor indvandrere eller flygtninge, vi har socialt belastede områder, hvor der bor folk med en lav indkomst og store sociale udfordringer. På Færøerne findes dem der lever i risiko for fattigdom i hele samfundet. Derfor er det også svært finde løsninger som rammer bredt, sagde Heri Petersen i radioprogrammet Radarin om fattigdom på Færøerne sidste år. Og dette er noget, som socialrådgiverne også kan skrive under på:

- Når vi kommer hjem til folk, så har vi oplevet, at de lever under særdeles dårlige forhold. Nogle af dem kender ikke til andet. De er måske selv vokset op under lignende omstændigheder. Og hvis ingen andre har lagt mærke til det, så kan det være svært at vide, hvor man kan søge hjælp. 

Foto: Björn Lindahl

Fattigdom på Færøerne ikke er synlig på samme måde, som i andre lande, her er havnen i Tórshavn. Foto: Björn Lindahl.

Et skrøbeligt og smukt samfund

På Færøerne findes der ikke konkrete tal for, hvor mange befinder sig i denne situation. Men de 10,5 procent, som der tal på, og som levede i risiko for fattigdom, svarer til omkring 5000 mennesker. Det 10,5 procent er mindre end resten af Norden, men det er for meget, siger Sonja Jógvansdóttir:

- Når du er så lille et samfund, så er det også et meget skrøbeligt samfund. Derfor betyder det enkelte individ utrolig meget. Men sådan et lille samfund er også et smukt samfund, fordi når vi ser noget, som vi burde gøre noget ved, så er det en del nemmere at gøre det end i andre større samfund. Det må da være vores fordel.

arkivert under:
Milliardærer også på Færøerne

Det vrimler ikke med milliardærer på Færøerne. Men Regin Jacobsen og Oddvør Jacobsen blev de første milliardærer der 2016. De er hovedaktionærer i Bakkafrost, med produktionsfaciliteter i blandt andet Fuglafjørður (billedet ovenfor).

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment