Send denne siden
Skriv inn e-postadressen til vennen din, og vi sender vedkommende en e-post med en lenke til denne siden.
- Gode år
-
At nå at få gode år som pensionist skal være en ret efter et langt arbejdsliv, mener regeringen.
- Update: Knap 20.000 personer har ansøgt om ret til tidlig pension.
-
For snart et år siden faldt aftalen om ret til tidlig pension på plads. Tidlig pension er en mulighed for at trække sig tilbage før folkepensionen for dem, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har haft et langt og ofte hårdt arbejdsliv. De første personer, som opnår ret til tidlig pension, kan overgå til ordningen ved årsskiftet.
Indtil den 14. september 2021 har 19.686 personer søgt om ret til tidlig pension.
En mere detaljeret opgørelse af ansøgninger fra august måned, fordelt på a-kasser, viser, at der er relativt flest ansøgere fra 3F og Fødevareforbundet NNF. Til sammenligning er der relativt færrest ansøgere fra Akademikernes a-kasse og Magistrenes a-kasse.
- Sidst: Dansk pensionsreform på plads
-
En politisk aftale sikrer tidligere pension til Arne og andre med mange år på arbejdsmarkedet.
Den socialdemokratisk-ledede danske regering har forhandlet sig frem til en aftale med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti om at at ændre det danske pensionssystem fra 2022. Aftalen indfrier et centralt socialdemokratisk valgløfte om ret til tre års tidligere pension for de, der har været beskæftiget længst.
Beskæftigede defineres i aftalen som både lønmodtagere eller selvstændige, og det tæller også som beskæftigelse, hvis man i perioder af arbejdslivet har arbejdet på deltid, været arbejdsløs af flere omgange eller har været i praktik under uddannelse.
I aftalen er også afsat 100 millioner kroner til styrket arbejdsmiljø i 2023, og der bliver afsat penge til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning i den offentlige sektor.
Flere iagttagere forventer fortsat debat om pensionsalder i kølvandet på aftalen. Folketinget skal nemlig i efteråret 2020 både skal vedtage aftalen om tidlig pension og vedtage en stigning i den generelle pensionsalder.
- Tidlig pension
-
Regeringens forslag om at indføre en ret til tidlig pension, som bygger på, hvor mange år på arbejdsmarkedet man har haft, når man fylder 61 år: Har man som 61-årig været på arbejdsmarkedet i 44 år, får man ret til at gå fra tre år før folkepensionsalderen, mens 42 og 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til at gå fra et eller to år før folkepensionsalderen. Det er en ret man får, uanset om man reelt er nedslidt.
Den tidlige pension vil være på 13.550 kroner om måneden før skat - mindre hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner. Man må gerne supplere pensionen med udbetalinger fra privat pensionsopsparing, og man må gerne arbejde og tjene op til 24.000 kroner om året (før skat), uden at pensionen reduceres.
38.000 personer får ret til tidlig pension i 2022, især ufaglærte og faglærte, og heraf ventes ca. 22.000 at gøre brug af ordningen. Af dem ventes en stor del at være mennesker, der i dag får andre typer overførsel, herunder efterløn.
Ret til tidlig pension skønnes at koste ca. tre milliarder kroner årligt, som regeringen blandt andet vil finde ved at suspendere skattelettelser til de højeste indkomster og ved at pålægge den finansielle sektor en ny afgift.
Det er regeringens ambition, at loven skal vedtages med virkning fra den 1. januar 2021.
- Danske seniorers helbred og arbejdsliv
-
Mange danske seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere.
Årsagerne til, at seniorer forlader arbejdsmarkedet er komplekse men arbejdsmiljøet spiler ofte en væsentlig rolle.
Seniorer er en meget differentieret gruppe
Overordnet set, er seniorerne mere tilfredse med deres arbejde end andre lønmodtagere, men mere bekymrede for arbejdsløshed end unge lønmodtagere.
Generelt set, har seniorerne lidt dårligere selvvurderet helbred, og de angiver mere smerte i muskler og led end de yngre lønmodtagere. Derimod rapporterer seniorerne bedre psykisk helbred end lønmodtagerne på 30-49 år, hvilket gælder både i forhold til depressive symptomer, mentalt helbred og stress.
Seniorerne oplever i lavere grad at blive involveret i tilrettelæggelsen af deres arbejde, og de angiver i højere grad at være udsat for mobning sammenlignet med lønmodtagerne på 18-49 år.
De har mere klare opgaver, færre kvantitative krav i arbejdet og oplever, at arbejdet i mindre grad tager så meget tid, at det går ud over privatlivet.
Tidligere studier viser, at personer med dårligt helbred, fysisk hårdt arbejde og forskellige kemiske udsættelser har større risiko for at forlade arbejdsmarkedet før tid.
Kilde: ”Seniorers Arbejdsmiljø og Helbred - Analyse til Seniortænketanken for et længere & godt seniorarbejdsliv”, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2018
Følg oss på Facebook
Arbeidsforskningsinstituttet
OsloMet – storbyuniversitetet
Postboks 4 St. Olavs plass, 0130 Oslo
Nordisk ministerråd er ikke ansvarlig for innholdet i artiklene