Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2020 i Tema: Stängda gränser i Henning Jørgensen ser håb i krisen på Nordens arbejdsmarkeder
Henning Jørgensen ser håb i krisen på Nordens arbejdsmarkeder
tema

Henning Jørgensen ser håb i krisen på Nordens arbejdsmarkeder

| Tekst: Marie Preisler, foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Corona-virus skaber krise for nordiske virksomheder og medarbejdere men også håb om et mere socialt og grønt arbejdsmarked og samfund. Det mener Henning Jørgensen, professor i arbejdsmarkedspolitik og medforfatter til en ny bog.

”Et håbefuldt wake-up call”. Sådan betegnes coronas betydning for de nordiske arbejdsmarkeder af en af Danmarks førende arbejdsmarkedsforskere, Henning Jørgensen. Han er professor på Aalborg Universitet og medforfatter til en ny bog om de seneste 25 års dansk arbejdsmarkedspolitik.

I bogen forudser Henning Jørgensen og to forskerkollegaer, at det det vil koste dansk erhvervsliv dyrt og skabe større ulighed, hvis ikke der sker hurtige ændringer af arbejdsmarkedspolitikken. Den nuværende indsats for at få danskere i arbejde – beskæftigelsesindsatsen - er ifølge Henning Jørgensen ”reaktiv” med fokus på de arbejdsløse som problemet. Ifølge bogen kan dyb og langvarig krise på arbejdsmarkedet kun forebygges med en arbejdsmarkedspolitik, der er langt mere ”proaktiv”, hvor stat og arbejdsmarkedets parter samarbejder om en mere social og grøn vision for samfundet.

Håbefuld ny forståelse

Bogen er skrevet lige før corona-krisen, og selvom corona kan udløse massearbejdsløshed og økonomisk recession, giver krisen Henning Jørgensen et endnu større håb om, at der vil ske store forandringer til det bedre på de nordiske arbejdsmarkeder de kommende år:

- Vi ser i corona-krisen en markant større forståelse af, at vi skal hjælpe hinanden og er fælles om at få samfundet til at hænge sammen. Det ses især på arbejdsmarkedet, hvor vi kun ved at hjælpe hinanden kan komme ud af den her krise. Der tegner sig en ny forståelse, og det er håbefuldt midt i denne svære situation, siger Henning Jørgensen. 

Han peger på, at regering og arbejdsmarkedets parter i de nordiske lande under corona-krisen demonstrerer evne til fællesskab om at gennemføre hurtige, vidtgående og solidariske ændringer. At det er muligt skyldes et nøje afstemt samarbejde mellem parterne, som bygger på den nordisk tradition for brede løsninger og samarbejde – den nordiske model eller flexicurity-modellen. Hjulpet af corona-krisen er den nordiske velfærdsmodellen og den nordiske velfærdsstat ved at få en renæssance, vurderer professoren:

- Der er ved at ske noget afgørende nyt. Velfærdsstaten og den nordiske model viser her i krisen for alvor deres styrke, og de nordiske befolkninger demonstrer her i coronakrisen, at de bakker op om løsninger, hvor vi alle sammen tager mere vare på hinanden. Det er meget håbefuldt.

Han håber og tror, at krisen vil føre det positive med sig, at der opstår forståelse for, at massearbejdsløshed kun kan undgås ved samarbejde om at skabe et mere socialt retfærdigt og grønnere samfund med større hensyntagen til klima og stort fokus på opkvalificering af arbejdsløse.

Gammel og effektiv opskrift

Hans senest bog tager afsæt i 1970’erne og 1980’ernes Danmark, hvor der var økonomisk kriser og høj arbejdsløshed. Den effektive løsning var dengang en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik med massive offentlige investeringer i efteruddannelse af arbejdsløse op gennem 1990erne. Det skete med stærk inspiration fra den svenske arbejdspolitik i 1950erne, det svenske begreb ”vingernes tryghed” og den svenske Rehn-Meidner-model.

Den svenske model bygger på både skub og træk i forhold til arbejdsmarkedet, så der kommer trafik mellem beskæftigelse og ledighed. Det princip kan stadig bruges. Både udbud og efterspørgsel må med i politikken, forklarer Henning Jørgensen.

I 1990erne og frem til 2005 førte Danmark en meget aktiv arbejdsmarkedspolitik, som betød at Danmark i 2007 opnåede fuld beskæftigelse. Den opskrift kan og bør nu gentages, mener han:

Der er brug for at sætte fuld blus under de offentlige investeringer i efteruddannelse af arbejdsløse for at sikre fremtiden for virksomhederne og de mange lønmodtagere, som mister deres job på grund af coronakrisen.

Henning Jørgensen er fortaler for en langt mere aktiv brug af uddannelsespolitik, erhvervspolitik, finanspolitik og arbejdsmarkedspolitik som styringsinstrumenter, som det skete i 1990erne og frem til 2005 men i en ny kombination, der passer til nutidige forhold. Samtidig vil der være brug for et nyt syn på, hvad der er målet med politikken, mener han:

- I 00’erne ophørte uddannelse med at være i fokus i den danske arbejdsmarkedspolitik, i stedet har det handlet om at få ledige i job. Men hvis lønmodtagere skal kunne klare sig på arbejdsmarkedet i 50 år, er det afgørende, at de løbende opkvalificeres – og det gælder ikke mindst nu og på den anden side af corona-krisen. Virksomhederne får samtidig sikret den vigtigste konkurrenceparameter fremover: kvalificeret og motiveret arbejdskraft.

Nye megatrends

Tidligere løsninger kan dog ikke kopieres helt. Arbejdsmarkedet er et andet, fastslår Henning Jørgen. I hans bog udpeges en række aktuelle megatrends, som vil påvirke arbejdsmarkedet og krav til lønmodtagernes kompetencer: 

  • Ny teknologi, fx digitale løsninger
  • Flere såkaldte platformsarbejdere uden samme rettigheder som ansatte på overenskomster.
  • Flere migrantarbejdere
  • Klimaforandringer, der stiller helt nye krav til skal kunne for at sikre sig en plads på arbejdsmarkedet.

For Henning Jørgensen er der ikke tvivl om, at Nordens stærke position inden for digitalisering er en styrke – også aktuelt i håndteringen af corona-krisen. Men uden løbende opkvalificering af arbejdsstyrken i brug af digitale løsninger, kan styrkepositionen hurtigt sættes over styr, advarer han.

arkivert under:
Henning Jørgensen

Professor ved Aalborg Universitet

Medleder af CARMA, et tværvidenskabeligt forskningscenter, der analyserer arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspolitik.

Foto: bokomslag

Medforfatter til bogen ”Aktiv arbejdsmarkedspolitik – etablering, udvikling og fremtid” sammen med to forskerkollegaer på CARMA, Mads Peter Klindt og Stine Rasmussen

Bogen udkom i 2020 på DJØF-Forlaget

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment