Dansk og nordisk indsats for cirkulært og bæredygtigt byggeri

I foråret 2023 er der indflytning i 60 nye lejligheder i en forstad til Danmarks næststørste by Aarhus, som adskiller sig fra resten af verdens boligbyggerier. Der bliver nemlig tale om et såkaldt cirkulært byggeri, hvor bygherren har en målsætning om at 90 procent af alle bygningsdele skal kunne skilles ad og genbruges.

Det forklarer Jesper Kort Andersen, projektleder i Udviklings- og Byggeafdelingen i boligselskabet Lejerbo, som opfører det epokegørende byggeri:

– Som almen boligorganisation ligger det i vores historiske arv at tage samfundsansvar, og klimapåvirkningen er en reel trussel mod vores samfund, og byggeriet er i den sammehæng en stor klimasynder. Derfor er det naturligt for os at bidrage til løse fremtidens klimaudfordring, og vi kan derfor nu som de første opføre et boligbyggeri efter principperne i cirkulært byggeri.

Lejerbo valgte i april 2021 den totalentreprenør, som skal opføre det nye cirkulære boligkompleks, som er døbt Circle House. Lejerbo har i udbuddet definere flere cirkulære tildelingskriterier blandt andet at::

- Materialer med såkaldt materialepas vægter højere – det vil sige at ingredienserne i hvert byggemateriale er deklareret, så renheden af dem og at deres CO2-belastning er nøje dokumenteret i form af data, som branchen har nem adgang til.

Det skal være let at afkode et byggemateriales CO2-belastning.

- Byggeriet skal være opført efter princippet ”Design for adskillelse”- det vil sige at enkeltdele kan udskiftes uden at være nødt til at udskifte store bygningsdele, og at bygningsdele kan genbruges. 

Brug for standarder

 Både materialepas og design for adskillelse er centrale forudsætninger for, for arkitekter, entreprenører og bygherrer kan bygge og renovere bygninger på måder, der belaster klimaet mindre end i dag, fortæller Tine Lange, indehaver af rådgivervirksomheden Responsible Assets, der rådgiver den danske byggebranche om bæredygtigt byggeri:

- Vi kan kun nå klimamålene, hvis byggeriets store klimaaftryk bringes markant ned, så det haster med at få byggeriet til at benytte, genbruge og genanvende klimavenlige byggematerialer. Det kræver fælles standarder for, hvordan man opgør og deler data om, hvad ethvert byggemateriale indeholder, og hvad materialets klimabelastning er i alle dets ”livsfaser”. Med det på plads kan byggeriet overskue at bruge klimavenlige materialer og bygge klimavenligt.

Klimavenligt byggeri kræver fælles standarder, vurderer Tine Lange, der rådgiver den danske byggebranche om bæredygtigt byggeri.

At nå dertil er til gengæld ingen let opgave, for der findes ikke nationale, nordiske eller internationale fælles standarder for bæredygtigt og cirkulært byggeri, men der arbejdes hen imod det på mange fronter. Dansk Standard og de europæiske søsterorganisationer er bl.a. i gang med det arbejde, forklarer Tine Lange.

Nordisk fordel

Hun ser også det nordiske samarbejde som et oplagt forum at udvikle standarder i og at dele data og gode erfaringer med klimavenligt byggeri.

- Det er lige nu ekstremt vigtigt at dele alle gode erfaringer med bæredygtigt og cirkulært byggeri, som høstes i de enkelte lande. Eksempelvis er Sverige langt fremme i arbejdet med at udvikle materialepas, og den viden kan deles via det nordiske samarbejde, som også kan tale med fælles og stærk stemme i internationale fora for at få skabt globale løsninger på byggeriets klimabelastning.

De nordiske bolig- og byggeministre iværksatte i 2020 en fireårig handlingsplan med nordiske indsatser, der skal gøre bolig- og byggesektoren mere klimavenlig via en række satsninger på innovative og grønne løsning. Målet er, at Norden skal være førende inden for bæredygtige og konkurrencedygtige boliger og byggeri med lavere miljø- og klimapåvirkning. (læs mere her:)

Tine Lange forudser, at der venter en vigtig global konkurrencefordel for nordisk byggeri, hvis et samlet Norden handler hurtigt og klogt.

- I dag er alle klar over, at byggeriets klimabelastning skal ned, og hvis Norden skaber fælles og ambitiøse konkurrencevilkår for bæredygtigt byggeri kan efterspørgslen eksplodere – som det er sket for dansk vindmølleteknologi.

Både genanvendelse og genbrug

Tine Lange ser Lejerbos Circle House-projekt som et vigtigt pionerprojekt, hvor alle boligselskabets opbyggede erfaringer med at udvikle materialepas og design for adskillelse vil blive stillet til rådighed for byggebranchen. Der skal dog også flere andre midler i brug for at sikre, at der i tide kommer volumen i det bæredygtige byggeri, vurderer hun.

Det haster med at genanvende og genbruge flere byggematerialer.

Personligt er hun tilhænger af afgift på CO2. Hun håber, at der med tiden kommer lovkrav om dokumentation af alle byggematerialers CO2-tryk. Og det er hendes klare opfattelse, at genanvendelse af byggematerialer i nye byggeprodukter har større potentiale end direkte genbrug:

- Der er lige nu stort fokus på genbrug, hvor elementer i en bygning pilles ud og får nyt liv et andet sted, men den proces er foreløbig ret ”håndholdt” og tidskrævende, og det kan derfor ikke løse byggeriets store klimaudfordring alene. Tilstrækkelig volumen i bæredygtigt byggeri kræver et kommercialiseret marked for genbrug af byggematerialer og for at genbruge dele af kasserede byggematerialer i nye byggeprodukter.

Både genbrug og genanvendelse kræver materialepas – præcise data om, hvad hvert byggemateriale indeholder og om dets CO2-belastning.

Offentlige krav

Bæredygtigt byggeri i tilstrækkelig stor skala vil også kræve, at man stimulerer  efterspørgslen, for ellers vil bygherrer og entreprenører vælge det, de plejer. Derfor ska statslige, regionale og lokale myndigheder forpligtes til at stille krav om bæredygtighed, når de udbyder et byggeprojekt. Sådan et krav vil for alvor få byggebranchen til at arbejde seriøst med bæredygtigt byggeri, forventer Tine Lange, der aktuelt samarbejder med et hold advokater og arkitekter om at give et på et bud på, hvordan offentlige udbud af byggeri, der er designet med genbrug eller produkter, der kan genanvendes, skal udformes.

Nordisk Ministerråds generalsekretær Paula Lehtomäki har udtalt samme ønske om, at store ejendomsejere som kommuner, regioner og staten går foran og fremmer mere bæredygtigt og klimavenligt byggeri.

Paula Lehtomäki har også understreget vigtigheden af, at Norden samarbejder om at udvikle metoder til at beregne byggematerialers klimatryk gennem hele materialets ”livscyklus”- fra materialet produceres, under opførslen af bygningen og når bygningen er i brug. Disse data skal være let tilgængelige, og der skal være grænseværdier for et boligbyggeris klimatryk pr. kvadratmeter, og den grænseværdi skal de anvendte byggematerialers samlede klima-udledning overholde.

Det pointerede generalsekretæren i en tale, hun holdt til deltagerne i et møde 23. marts 2021 i EU-projektet New European Bauhaus. Til mødet havde EU-Kommissionen inviteret Nordens arkitekter, ingeniører, bygherrer med flere til at give nordiske bud på at bygge både bæredygtigt, med høj æstetik og til gavn for brugerne af byggeriet. Paula Lehtomäki sagde blandt andet:

- At fastsætte grænseværdier er ingen nem opgave. Det er vigtigt at samarbejde om beregningsmetoder, data og kompetenceudvikling af alle vores arkitekter og ingeniører.

Bæredygtighed gavner beboere

For Lejerbo har arbejdet med at udvikle Circle House åbenbaret nye muligheder for at højne kvaliteten til fordele for beboerne. Det har nemlig vist sig, at kravet om sunde materialer og at byggematerialerne skal kunne bruges igen, giver mulighed for at gå mod et et sundere miljø inde i lejlighederne til gavn for beboerne og udsigt til færre udgifter til renovering og dermed mulighed for holde boligudgifter for beboerne nede. Det forklarer projektchef i Lejerbo, Jesper Kort Andersen.

Circle House sikrer også bedre boligkvalitet for beboerne.

- Det har været vigtigt for os, at byggeriet både var cirkulært og har øget kvaliteten af boligerne til gavn for beboerne, og til vores positive overraskelse har vi erfaret, at cirkularitet og høj boligkvalitet går hånd i hånd. At bygge cirkulært er ikke kun en pligt og en udgift, det giver også mange fordele.

Lejerbo deler blandt andet sine erfaringer i netværket Circle House Lab for 70 virksomheder fra den danske byggebranche, som samarbejder om at finde løsninger i fællesskab. Blandt deltagerne er også Dansk Standard, der ud fra virksomhedernes input arbejder på nye standarder for cirkulært byggeri.

Dansk strategi for bæredygtigt byggeri

Den danske regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, SF, Konservative og Alternativet indgået en aftale, der sikrer indfasning af CO2-krav til alle større byggerier fra 2023, og at der fra 2025 skal stilles CO2-krav til nybyggeri generelt.

”Vi kommer med aftalen til at bringe byggeriet ind i en ny grøn tidsalder, hvor klimavenlige løsninger går hånd i hånd med sunde, gode og billige byggerier”, sagde indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, da aftalen blev offentliggjort den 5. marts 2021.