Nordisk samarbejde skal sikre LGBTI-personer ligestilling

Når en LGBTI-person flytter fra et nordisk land til et andet for at arbejde eller bo, kan det være forfra at få anerkendt sit køn eller sin familiesammensætning. Det er én af mange begrænsninger for LGBTI-personer i de nordiske lande, som landenes ligestillingsministre har forpligtet sig til at samarbejde om at forsøge at løse.

De nordiske landes ligestillingsministre udvidede i 2020 deres ligestillingssamarbejde til også at omfatte LGBTI-personer, det vil sige homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede, og med det mål at sikre denne gruppe samme rettigheder, behandling og muligheder som andre borgere i Norden.

Et tillæg til ligestillingsministrenes  generelle samarbejdsprogram udpeger tre strategiske indsatsområder, som de nordiske ministre især skal samarbejde om i 2021 og 2022 for at sikre LGBTI-personer reel ligestilling:

• Større frihed og åbenhed for LGBTI-personer
• Bedre livskvalitet og levevilkår
• Et styrket nordisk netværk og civilsamfund på LGBTI-området. 

På hvert af de tre prioriterede samarbejdsområder er der formuleret konkrete initiativer, som de nordiske lande konkret har forpligtet sig til at samarbejde om. Et centralt element i indsatserne er at sikre, at erfaringer og viden om gode løsninger bliver delt.

En del af indsatsen vil være målrettet LGBTI-børn og -unge, da de udgør en særligt udsat gruppe med betydelig risiko for ensomhed, mobning og eksklusion, viser ”Kartläggning och analys av LGBTI-området i Norden”, en rapport om behovet for indsatser i de nordiske lande, som samarbejdsprogrammet hviler på. 

Samarbejdet mellem landene skal derfor fremme gode eksempler på, hvordan skoler og uddannelsesinstitutioner kan bidrage til inkluderende læringsmiljøer uden mobning og chikane. LGBTI-børn og -unge og børn i regnbuefamilier skal også kunne deltage i foreningslivet og sociale netværk på lige fod med andre.

Ulighed i sundhed og på jobbet

 Der skal også gøres en nordisk indsats for at nedbringe den markante ulighed mellem LGBTI-personer og andre, når det gælder fysisk og psykisk helbred. LGBTI-personer har blandt andet højere indtag af rusmidler, hyppigere tilfælde af selvskade og selvmord, samt højere niveauer af stress end andre i Norden. At mindske sundhedsforskellene vil kræve, at sundhedssystemet forstår de særlige udfordringer, som LGBTI-personer oplever og kan tilbyde den bedst mulige behandling og vejledning, fastslås det i programmet. 

Tilsvarende vil de nordiske ligestillingsministre arbejde for, at der på det nordiske arbejdsmarked sikres videns- og erfaringsudveksling om begrænsninger for LGBTI-personer i arbejdslivet, forskelle i ulighed mellem brancher og måder at øge LGBTI-personers trivsel på jobbet. Den nordiske rapport viser også, at ældre LGBTI-personer kan få særlige udfordringer. Når de går på pension, kan det øge risikoen for ensomhed og isolation.

I front men langt fra mål

Det er kun cirka 70 år siden, at homoseksualitet blev afkriminaliseret i flere nordiske lande og i lang tid derefter blev homoseksuelle klassificeret som psykisk syge. Siden er der sket store forbedringer, og internationalt anses Norden for at være i front, eksempelvis i forhold til lovgivning, der beskytter LGBTI-personer. Men der er fortsat store udfordringer. LGBTI-personers rettigheder trues fra flere sider, og der er i flere nordiske lande er voksende modstand mod LGBTI-spørgsmål, fastslår rapporten.

Anbefalingen i rapporten er, at der sættes ind på flere fronter ved både at nedbryde negative attituder til LGBTI-personer, at styrke beskyttelsen og at sikre øget viden hos en række samfundsaktører – og at håndhæve den lovgivning på området, som allerede findes i Norden.