Danske virksomheder mangler viden om AI

Danmark er i front internationalt i relation til at bruge AI på etiske forsvarlige måder og i den offentlige sektor, men erhvervslivet halter bagefter. Små og mellemstore virksomheder (SMV), som udgør størstedelen af det private arbejdsmarked, mangler viden om at bruge kunstig intelligens (AI) og har svært ved at rekruttere it-specialister.

Det viser en ny rapport, udarbejdet for Nordisk Ministerråd som led i arbejdet med at gøre Norden til en ledende region inden for digitalisering, etisk AI og ansvarlig brug af data inden 2030. Rapporten gør status på, hvordan den nordiske region bruger data og kunstig intelligens (AI), og peger også på veje til at styrke de enkelte nordiske lande og det nordiske samarbejdes arbejde med AI.

For Danmarks vedkommende peger rapporten på et problem, som er beskrevet igen og igen i rapporter de senere år men stadig ikke løst: virksomhederne ved ikke nok om AI og arbejder derfor kun i begrænset omfang med AI.

”Vores research til rapporten viser, at især mange SMV'er kæmper med digital transformation og har svært ved at bruge deres tilgængelige data rigtigt, blandt andet fordi de ikke har de fornødne ressourcer og kompetencer. Derfor prioriterer de AI lavt og har svært ved at lave en businesscase for AI”, skriver konsulentvirksomheden EY, som har udarbejdet rapporten for Nordic Innovation, en organisation under Nordisk Ministerråd.

Stor offentlig støtte

Skiftende danske regeringer har prioriteret at gøre Danmark til global frontløber inden for AI, og SMV’erne er vigtige for at det lykkes. I Danmark er to ud af tre medarbejdere i den private sektor ansat i en SMV, og I 2019 stod danske SMV'er for godt 63 pct. af den samlede værdiskabelse i den private sektor. Fra forskellige offentlige puljer har der derfor været afsat betydelige summer til at få SMV’ernes AI-brug op i gear. Men foreløbig har støtten ikke for alvor sat skub i AI-udviklingen.

Mange af hindringerne er fælles for virksomheder i de øvrige nordiske lande, men der er også specifikke danske udfordringer, herunder mangel på:

• Medarbejdere med den nødvendige tekniske viden til at udvikle og bruge AI
• Investeringer
• Datavedligehold.

Der er i Danmark også et ”særligt bemærkelsesværdigt gab” mellem AI-kompetencerne hos virksomheder i landdistrikterne og i de fire største byer: København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Rapporten ser dog tegn på, at danske SMV'er i kraft af den store offentlige støtte er begyndt at rykke sig en smule i forhold til digitalisering og AI-adoption. Industrien er lidt længere i brug af data, og nystartede små danske virksomheder er langt fremme, når det gælder om at udvikle eller anvende AI.

Rapporten udpeger også best practices i hvert nordisk lands arbejde med AI. I Danmark fremhæves blandt andet et offentligt støttet udviklingsprogram, AI Denmark, for sit arbejde med at fremme AI i SMV. AI Denmark støtter 120 udvalgte virksomheder, der gerne vil arbejde mere og bedre med AI, og det sker i tæt samarbejde med forskere på danske universiteter.

Det offentlige Danmark fører an

Danmark fik en national strategi for AI i 2019 med det ambitiøse mål, at Danmark skal være frontløber inden for ansvarlig brug udvikling og brug af AI, og rapporten konkluderer, at Danmark udmærker sig ved indsatser, der skal fremme etisk og ansvarlig brug af AI:

“Danmark har en særligt stærk offentlig sektor, når det gælder AI-udvikling”, og rapporten roser Danmark, herunder danske virksomheder, for at være optaget af at udvikle og bruge AI med fairness og åbenhed.”

Det danske D-mærket bliver i rapporten fremhævet som eksempel på best practice inden for etisk AI. Det er en frivillig mærkningsordning, udviklet af danske erhvervsorganisationer i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk. Mærket kan anvendes af virksomheder, der lever op til en række regler for IT-sikkerhed og ansvarlig brug af data.

”Danmark har et stærkt digital fundament, men også adskillige udfordringer, der hindrer landet i at blive en frontløber inden for AI”, opsummerer rapporten.

Bud på bedre nordisk AI-samarbejde

Rapporten peger også på fem områder, hvor de nordiske lande med fordel kan beslutte mere nordisk samarbejde:

1. Deling af nationale data om vigtige områder som sundhed, skat og beskæftigelse. At dele disse data til brug i etisk AI kan give de nordiske lande en international konkurrencefordel og skabe bedre og mere effektive velfærdsydelser.
2. Nordisk samarbejde om at udvikle og brande etisk brug af AI. Det kan tiltrække international opmærksomhed og investeringer
3. Styrkede AI- og data-kompetencer blandt organisatoriske ledere i Norden, så de prioriterer investeringer i AI
4. Støtte til partnerskaber mellem virksomheder og forskningsinstitutioner om at løse AI- og data-udfordringer, hvilket vil gavne begge sektorer
5. Deling af viden og best practices mellem de nordiske lande.

 Rapporten giver to konkrete forslag til nordiske AI-samarbejdsprojekter:

 - Systematisk læring mellem nordiske lande om, hvordan SMV’er øger brugen af AI. Blandt andet ved at landene deler nationale data

-  Nordiske workshops for beslutningstagere I Norden og de førende aktører inden for AI og databrug, hvor de sammen finder veje til at gøre Norden til førende AI-region.