Dansk regeringsløfte om grøn flyvning skaber turbulens

Om kun et par år skal flypassagerer uden flyskam kunne flyve mellem danske indenrigsdestinationer som København og Aalborg, fordi danske indenrigsfly til den tid flyver på såkaldt efuel, der ikke skader klimaet. Det er et højt profileret politisk mål for den danske regering.

- Senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute. Og senest i 2030 skal vi kunne flyve helt grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark, sagde den danske, socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen Mette Frederiksen i sin seneste nytårstale, som traditionen tro blev vist på landsdækkende tv.

Ambitiøs målsætning

Løftet til den danske befolkning faldt få uger efter, at regeringen havde fremlagde et udspil til fremme af udviklingen af grønt brændstof til fly, skibe og lastbiler, blandt andet ved at afsætte 1,25 milliarder kroner i støtte til at udvikle såkaldt power-to-x-brændstof. Et grønt brændstof til brug i stor skala i fly skal nemlig først udvikles og certificeres.

Derfor er der ikke meget tid til at indfri statsministerens nytårsløfte. Alligevel har dansk luftfart, Københavns Lufthavne (CPH) og store danske industrivirksomheder straks tilsluttet sig statsministerens ambition. CPH og Luftfartens Klimapartnerskab havde i forvejen en plan for grøn omstilling af luftfarten, men hilser det velkomment, at regeringen vil have helt grøn indenrigsluftfart i 2030:

- Det er både en god, ambitiøs og realistisk målsætning, som branchen bakker op om. Men nye mål kræver også nye tilgange og løsningsmetoder til omstillingen af luftfarten, og det glæder vi os til at samarbejde om, sagde administrerende direktør i CPH, Thomas Woldbye.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen møder flyindustyrien og pressen på Kastrup. Foto_': smk.dk

Ordene faldt efter et møde med statsministeren og de politiske ledere fra regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, omklimaneutraltio, hvordan luftfarten kan omstille indenrigsflyvning til at være 100 procent grøn i 2030. 

Industrien går foran

Målet bliver måske nås endnu hurtigere. Blandt giganter i dansk industri og transport er der tro på og vilje til at udvikle og producere dansk grønt jetbrændstof allerede fra 2025, og at hele Danmarks forbrug af jetbrændstof kan være dækket af grønne brændstoffer allerede i 2027 – tre år tidligere, end regeringens ambitiøse plan lægger op til.

Det meddelte et partnerskab af danske virksomheder i kølvandet på statsministerens udmelding.

Partnerskabet, som kalder sig Green Fuels for Denmark havde i forvejen planer om en dansk produktion af grønne flybrændstoffer, og har nu fremrykket starttidspunktet for en dansk produktion.

- Det bliver en teknologisk udfordring, som vi i Green Fuels for Denmark er klar til at besvare, så vi kan sikre Danmarks grønne førerposition i de kommende årtier og skubbe til et grønt gennembrud for omstillingen af luftfartsindustrien globalt, har topchef Mads Nipper fra energiselskabet Ørsted udtalt.

Green Fuels for Denmark består af SAS, CPH, rederierne A.P. Møller-Mærsk og DFDS, transportgiganten DSV og Ørsted, som den danske stat ejer godt halvdelen af, og som i fremtiden både vil satse på havvind og på at blive nogle af de første i verden som producerer grønne brændstoffer til fx fly og skibe baseret på strøm fra havvindmøller med brug af teknologien power-to-x.

Power-to-x

 Grønne flybrændstoffer er ikke nyt, men intet sted i verden er det endnu lykkedes at etablere en kommerciel produktion med brug en af teknologi, der sikrer, at brændstoffet kan godkendes til fly og produceres i en tilstrækkelig volumen og til en pris, som ikke er meget dyrere end fossile brændstoffer. Det forklarer Marc Normann, senior market director i rådgivningsvirksomheden COWI, der er videnspartner i Green Fuels for Denmark.

- Der er brug for at gå nye veje for at udvikle grønt flybrændstof. Jetfuel til flymotorer består af brint og kulstof, og hovedvejen til grøn jetfuel vil derfor nu og de kommende år være at lave sol- og vindenergi om til brint via elektrolyse og dernæst tilsætte CO₂ lavet fra biomasse og gennem et kemisk procesanlæg omdanne det til grøn jetfuel. Metoden kaldes power-to-x, siger han.

Der arbejdes også nogle steder i verden på at udvikle elektriske fly, det vil sige flymotorer drevet af elbatterier. Der arbejdes også på at udvikle fly, som kan flyve på ren brint og dermed uden behov for jetfuel. De elektriske fly og brintdrevne fly vil måske på sigt komme i anvendelse på kortere flyvninger, eksempelvis danske indenrigsflyvninger, men vil ikke kunne tilbagelægge lange flyrejser, vurderer Marc Normann:

- El er helt generelt at foretrække som energikilde og brændstof, også i transportsektoren, da produktion af grøn el giver mindst energitab. Det har dog alt for lange udsigter, før batteriteknologien er klar til fly, så vi kan ikke få en grøn transportsektor uden også at udvikle grønne brændstoffer til fly og til lange skibstransporter, hvor el ikke kan anvendes.

Dyrere at flyve

Den grønne tænketank Concito har kaldt det ”et fint signal”, at den danske regering vil have grøn indenrigsflyvning, men at det ikke i sig selv batter meget i forhold til at reducere flyenes udledninger. Der er samtidig brug for at udvikle el-fly og for generelt at prioritere elektrificering i alle sektorer, mener tænketanken, som har den tidligere danske EU-miljøkommisær Connie Hedegaard som bestyrelsesformand.

Concito anbefaler også at indføre en passagerafgift, der afspejler den faktiske klimapåvirkning fra flyrejser, så efterspørgslen på flyrejser og emissionerne fra fly falder, og så der kan skaffes penge til den nødvendige udvikling af grønt flybrændstof.  

At flypassagererne skal betale mere for at flyve, og at det bliver dyrt at udvikle teknologien, er også signalet fra det første møde mellem forskere på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og centrale aktører i dansk luftfart. Parterne drøftede, hvordan de sammen kan sikre, at den første 100 procent grønne danske indenrigsrute åbner senest i 2025, og de er enige om, at det vil kræve massiv dansk forskning i power-to-x teknologier og en øget produktionen af el fra vind og sol.