Boss Ladies viser piger veje ind i mandefag

”Det er ikke spor besværligt for jer at ansætte kvinder. Vi kan klare opgaverne lige så godt som mændene, og I skal ikke opstille kvinde-skurvogne ude på byggepladsen”, siger 22-årige Amalie Schwartz og ser rundt på kredsen af håndværksmestre, der er samlet til stormøde om, hvordan andelen af kvinder i deres virksomheder kan øges.

- Men mange af jer arbejdsgivere i byggeriet tror, at kvinder indebærer bøvl ude på byggepladserne. Det er en myte. Min egen erfaring er, at det skaber bedre tone og stemning på en arbejdsplads, når der ikke kun arbejder mænd. Mændene begynder sågar at rede håret, før de går på arbejde, siger Amalie Schwartz med et grin.

Håndværksmestrene griner med og lytter opmærksomt. De er alle sammen mænd og underleverandører til entreprenørvirksomheden BAM Danmark, der for Københavns Kommune er i gang med at bygge tre nye skoler og en svømmehal – en stor opgave, hvor bygherren kræver af underentreprenørerne, at de deltager i dagens stormøde, og at de har en vis andel lærlinge med i opgaveløsningen – det vil sige, at de skal skabe lærepladser til elever, der er i gang med en håndværksmæssig uddannelse.

Amalie Schwartz i samtale med blandt andre malermester Bo Bjerregaard og tømrermester Christoffer Crillesen.

En del af de lærlingepladser bør naturligvis gives til piger, mener Amalie Schwartz. Men at få en læreplads som pige er svært, selvom byggeriet generelt akut mangler arbejdskraft og har svært ved at finde lærlinge:

- Jeg måtte være utroligt vedholdende før min nuværende arbejdsgiver sagde ja til at give mig en læreplads. Jeg var i praktik der i flere skoleferier og gik derhen hver uge gennem lang tid og spurgte, før det lykkedes at få en læreplads, fortæller hun.

Piger skal i gymnasiet

Mødet foregår i en skurvognsby i den københavnske bydel Ørestad, hvorfra skole- og svømmehalsbyggeriet bliver styret. Til hverdag arbejder Amalie Schwartz i et elektrikerfirma på Lolland, men hun har sagt ja til at køre til København for repræsentere Boss Ladies Ambassadørkorps ved stormødet.

De deltagende underentreprenører er indkaldt til af bygherren og hovedentreprenøren BAM Danmark, hvis projektdirektør Carina Dahl Philipsen byder velkommen og udtrykker opbakning til det arbejde, som Amalie Schwartz og Boss Ladies udfører for at få flere kvinder i byggeriet.

Som ambassadør for Boss Ladies tager Amalie Schwartz rundt på skoler og byggepladser for at lette pigers vej til job i mandefag.

Amalie Schwartz er én blandt mere end 350 kvindelige lærlinge og uddannede kvindelige håndværkere, som i projekt Boss Ladies er trænet i at være ambassadører og tage ud på folkeskoler og erhvervsskoler og til møder med byggeriets parter for at holde oplæg om, at man som pige kan få et spændende arbejde i bygge-, anlægs- og installationsbranchen og inden for maritime og tekniske fag, som ellers mest tiltrækker drenge – og at arbejdsgiverne med fordel kan vælge pigerne til.

Det er Amalie Schwartz’ personlige erfaring, at piger, som fristes af en uddannelse inden for byggeri eller i tekniske fag blive forsøgt overtalt til at droppe ideen – både af egen familie og venner og studievejledere:

- Jeg droppede ud af gymnasiet efter seks måneder, fordi jeg ikke kunne sidde stille nok, og mødte modstand fra både min familie og studievejlederen på gymnasiet, som sagde, at jeg var for klog til at blive håndværker.

Dermed var modstanden mod hendes håndværkeruddannelse dog ikke overstået. Hun var den eneste pige i sin klasse på erhvervsskolen, hvor man uddannes til håndværksmæssige fag, og på hoved-skoleforløbet af elektriker-uddannelsen oplevede hun at blive mødt med så stor mistillid fra både mandlige faglærere og øvrige elever, at hun næsten brød sammen, fortæller hun:

- Jeg var tæt på at give op, fordi alle så på mig som mindre dygtig, fordi jeg er en pige, og selvom jeg fik topkarakterer i alle fag.

22-årige Amalie Schwartz elsker sit job som nyudlært elektriker.

Heldigvis for Amalie Schwartz fik hun uforbeholden støtte fra den arbejdsgiver, hvor hun havde læreplads, og hvor hun nu har fast job – og allerede med ansvar for egne byggesager.

- Men der er brug for at give andre piger en lettere vej til at blive håndværker end jeg havde, påpeger hun.

Ene kvinde - mange mænd

Under 10 procent af det samlede antal beskæftigede i bygge-, anlægs- og installationsbrancherne er kvinder, og hovedparten af kvinderne arbejder i servicejob i brancherne. Så der mangler kvindelige rollemodeller og det er en del af baggrunden for projektet Boss Ladies, forklarer Trine Bentsen, udviklingschef i Foreningen Divers, der driver Boss Ladies, som har eksisteret i foreløbig fire år:

- I de her brancher har kvinderne typisk været eneste pige på erhvervsskolen, eneste kvindelige lærling på arbejdspladsen, og efter endt uddannelse er de typisk også den eneste kvindelige medarbejdere på byggepladsen og i skurvognen. Hvis der er andre kvinder, sidder de på kontoret i et administrativt job.

Boss Ladies’ ambassadører fungerer som rollemodeller og forsøger at give flere piger interesse for håndværk og teknik. Samtidig arbejder Boss Ladies for at få arbejdsmarkedets parter på alle niveauer til at lette vejen til job for kvinder i brancherne.

Bortvist for sexisme

Boss Ladies ser fem centrale benspænd for at få flere kvinder i håndværk og teknik, forklarer Trine Bentsen. Piger:

• Vejledes af familie og skole og venner til at gå gymnasievejen
• Overses på erhvervsskolerne
• Behandles sexistisk af nogle faglærere på erhvervsskolerne
• Har meget svært ved at få læreplads – nogle skriver 100 ansøgninger, før det lykkes
• Mødes med en hård og sexistisk tone på mange arbejds- og byggepladser.

En boss lady-ambassadør oplevede, da hun gik på erhvervsskole, at en faglærer sagde til hende, at: ”Jeg kan ikke koncentrere mig om at undervise dig, når du står der med savsmuld på brysterne”.

To lærlinge i samtale: Amalie Schwartz og Osama Louati, som er ved at uddanne sig til ventilationstekniker.

 Sexismen kender Amalie Schwartz også til. I et enkelt tilfælde ude på en byggeplads, hvor håndværkere fra mange firmaer arbejdede samtidig, blev hun tiltalt så groft, at hun gik til  byggelederen, efter at en mandlige håndværker fra et andet firma havde opfordret hende til ’lige at sprede benene’.

- Jeg har valgt at blive håndværker, fordi jeg trives med en kontant og drillende tone, og jeg har kun gode og ordentlige kollegaer, men der er tit en eller anden mandlig håndværker fra et andet firma, der ikke kan tale ordentligt. Den slags skal der slås hårdt ned på, og det blev der heldigvis også i den pågældende situation. Den pågældende håndværker blev øjeblikkeligt bortvist, fortæller Amalie Schwartz.

 At tonen på pladserne kan være hård, genkender Bo Bjerregaard, indehaver af Malerfirmaet 2B, der har entreprise på malerarbejde på en af de skoler, Københavns Kommune er ved at bygge. Malermesteren tager ordet og forklarer, at en tredjedel af hans medarbejdere er kvinder, og at han bestemt også oplever, at det gavner omgangstonen på arbejdspladsen at have kvinder ansat:

- Malerfaget er et af de eneste i byggeriet med høj andel af kvindelige medarbejdere, da piger gerne vil arbejde som malere. Derfor er det nemt for mig at ansætte kvinder, og det gør jeg med glæde. Der er mindre mandehørm i mit firma, fordi jeg har kvinder ansat. De kan godt ude på en byggeplads møde en stor smed, der skal være lidt sjov, men fordi omgangstonen i vores firma er god, skræmmer det ikke mine kvindelige medarbejdere, siger Bo Bjerregaard.

Kvindevenlige skurvogne

Københavns Kommune er Danmarks suverænt største kommune og dermed en stor spiller i byggeriet og arbejder aktivt på at tiltrække flere kvinder til byggebranchen. Det sker blandt andet via samarbejde med og krav til entreprenører, der byder på kontrakter med kommunen. Det forklarer Jonas Rønsholt Rasmussen, CSR-konsulent i Københavns Kommune. Han repræsenterer bygherren ved stormødet og holder et oplæg, hvor han inviterer de deltagende entreprenører til samarbejde:

- Københavns kommune har ikke indført kvindekvoter, men vi byder byggebranchen op til dans: Vil I være med til at skabe de forandringer, der skal til for at få flere kvinder i byggeriet? spørger han de forsamlede entreprenører.

Han forklarer, at Københavns Kommune har indgået et strategisk samarbejde med Boss Ladies om et pilotprojekt med en række initiativer, der skal ændre kulturen i byggeriet. Kommunen overvejer blandt andet krav om, at de skurvogne, der bliver brugt på kommunale byggepladser, skal leve op til de nyeste standarder. I de gamle modeller er det ikke muligt at låse indefra, når man skifter tøj eller er i bad, og der er ikke poser til hygiejnebind. 

At bygherrer stiller den type krav til de udførende entreprenører er en blandt flere anbefalinger, som Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar har udarbejdet som led i en rapport fra 2021 om kulturen i byggeriet og kvinders trivsel i branchen.

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar er en interesseorganisation med over 100 medlemmer, der arbejder for en ansvarlig bygge- og anlægsbranche. Foreningen har formuleret fem råd til bygherrer, der vil arbejde med mere kønsdiversitet blandt samarbejdspartnere og leverandører:

• Stil krav om en god tone
• Plan for sikkerhed og sundhed indeholder psykisk arbejdsmiljø
• Et sted at henvende sig, hvis man oplever grænseoverskridende adfærd.
• Ingen plakater af nøgne damer i skurvognen
• Skab fællesskaber på byggepladsen