Færøerne: Er fire uger til far og barn sammen nok?

Barsel er noget færinger taler meget om. Barselssystemet. Barselsorlov. Længden på barselsorlov. Fordelingen af de 52 uger, som forældrene får tildelt i barselsorlov. Barselsudbetaling. Det har folk i Færøerne talt om i mange år. Forældre såvel som politikere. Også politikere som er forældre. En af de her sidstnævnte tog i 2009 sin arbejdsgiver i retten, fordi han, Kári á Rógvi, mente, at han havde ret til to ugers betalt barsel. Resultatet af den dom vender vi tilbage til. Først spoler vi tiden frem til 11. august 2022.

Langt fra 25.000 til 45.000

Formanden for Ligestillingsnævnet i Færøerne, Javnstøðunevndin, er i radioen med en ret så bombastisk udmelding.

- Loftet for barselsudbetaling må være mindst 45.000 kroner om måneden, hvis det skal nytte noget, siger Mai Laksáfoss Simonsen.

Udtalelsen kommer i forlængelse af, at Magnus Rasmussen, Færøernes industriminister, har meldt ud, at loftet for barselsudbetaling netop skal stige - fra 25.000 til 27.000 kroner, som er nok så langt fra 45.000 kroner. Og det er et problem, ifølge Laksáfoss Simonsen, fordi det betyder, at den forælder, som tjener mindst, tager mest barselsorlov - og i Færøerne er det er som regel kvinden.

Mai Laksáfoss Simonsen, foto: kvf.fo

- Det er et strukturelt problem, som gør, at selvom fædrene gerne vil, så er det ikke dem, som tager en længere barselsorlov med barnet, når udbetalingsloftet er så lavt, siger Laksáfoss Simonsen, som ikke står alene med det synspunkt.

Rógvi Olavsson blev far i oktober sidste år. Han undersøgte, hvilke muligheder han og kæresten havde i forbindelse med deres barselsorlov, men de endte med samme løsning som de fleste andre færøske familier: moderen blev hjemme med barnet største delen af tiden.

- Hvis det var sådan, at lønnen fulgte med, så havde jeg helt sikkert taget en større del af barselsorloven, end jeg gjorde, sagde Olavsson til den færøske tv-avis Dagur & Vika den 10. marts i forbindelse med, at oppositionspartiet Framsókn havde et forslag om, at pristalsregulære barselsudbetalingen.

Det forslag blev nedstemt, men nu er diskussionen blusset op igen i forbindelse med industriministerens udmelding om, at udbetalingsloftet skal stige med 2000 kroner.

Barselssystem med børnesygdomme

Loven om barselssystemet på Færøerne er fra 2001 og blev senest ændret i 2020. Den seneste ændring, som siddende regering foretog, var at forlænge barselsorlovsperioden fra 48 til 52 uger. Mødrene har ret til orlov med barnet de første 14 uger. Faderen har ret orlov i fire uger. Efter de 14 uger, som moderen har ret til, har forældrene ret til op til 52 ugers barsel (eller 48 hvis faderen vælger at bruge sine fire uger sammen med moderen inden for de første 14 uger). Forældrene kan frit vælge, hvordan de ordner sig i disse 34 uger. Derfor kan alle fædre i Færøerne i princippet have lige så lang eller længere barselsorlov end moderen. Men her er det problemet med udbetalingen opstår.

I Færøerne tjener mænd mere end kvinder. En opgørelse fra Hagstova Føroya, Færøernes statistik, viser, at i juni i år blev der udbetalt 578,8 millioner danske kroner i løn til mænd, mens der blev udbetalt 371,1 millioner danske kroner til kvinder. I juni sidste år fik de færøske mænd udbetalt 528 millioner kroner i løn og kvinderne 339 millioner.

Det er disse tal, som får Laksáfoss Simonsen i Ligestillingsnævnet til at sige, at det er et strukturelt problem. Hun får støtte fra formanden for forbundet for økonomer og jurister i Færøerne, Búskapar- og løgfrøðingafelag Føroya, Elisabeth F. Rasmussen:

- Vi ønsker os et system, som gør det mere sandsynligt, at fædre tager sin del af barselsorloven, men vi regner ikke med, at 2000 kroner gør udslaget, sagde hun til radioavisen i Færøernes public service-medie Kringvarp Føroya den 12. august. Og det er ikke første gang, at hun retter kritik imod det nuværende barselssystem:

- Det er et samfundsmæssigt problem. Mødrene er længere væk fra arbejdsmarkedet, de mister lønindtægt, pensionsindtægt, og det kan gå ud over deres karrieremuligheder, udtalte hun tilbage i marts måned.

Lagtingsmedlem vs. lagtinget

Så vender vi tilbage til retssagen, hvor et lagtingsmedlem stævnede Lagtinget:

- Sagen drejer sig om, hvorvidt Kári á Rógvi har krav på løn under barselsorlov fra sit arbejde som lagtingsmedlem, stod der i retsdokumenterne. Det havde han ikke, konkluderede Færøernes Ret i august 2011. Det havde mandlige lagtingsmedlemmer ifølge loven ikke krav på. Kvindelige lagtingsmedlemmer havde derimod ret til barselsorlov med løn.

Kári á Rógvi henviste dengang blandt andet til ligestillingsloven, og at han ifølge den havde ret til barselsorlov med løn, da man ikke må forskelsbehandle køn. Men hverken Færøernes Ret i 2011 eller Østre Landsret i 2012 gav ham medhold.

Sagen fyldte en del i medierne. Både i 2009, da sagen startede, i 2011 da den blev kørt i retten første gang, og igen i 2012.

I 2014 var der en anden barselssag, som fik mediernes opmærksomhed.

- Anne Mette skriver historie, kunne man læse på in.fo, et af Færørnes mest brugte nyhedssites, den 25. januar det år. Anne Mette Greve Klemensen, som er præst, var den første præst i Færøerne, som tog barselsorlov. Der blev også skrevet, hvilken dag hendes orlov startede, og hvilken dag hun ville komme tilbage til præstegerningen.

Et barselssystem som skal ændres

Her otte år senere bliver der fortsat lavet mange historier om barselssystemet i Færøerne. Systemet fungerer ikke og skal ændres synes at være et gennemgående tema. Det mente á Rógvi tilbage i 2009, og det er der også mange, som mener i Færøerne i dag. Der er dog langt fra 25.000 til 45.000 kroner - især for dem, som tænker på, at dengang loftet sidst blev ændret var i 2004. Dengang, for 18 år siden, var udbetalingsloftet 35.000 kroner om måneden. 10.000 kroner mere om måneden, end det er i dag.

Nu er der så meget, der tyder på, at udbetalingsloftet, med Rasmussens forslag, vil stige med 2000 kroner. Han er industriminister for den regering, som også fik vedtaget at forlænge barselsorloven med fire uger. Men så er det som oppositionspolitikeren fra Framsókn, Ruth Vang, påpegede:

- Det er meget fint, at vi har forlænget barselsorloven med fire uger. Men jo længere barselsorloven er, og udbetalingsloftet er så lavt, jo længere skal familien leve med et indtægtstab.