Milliardplan for CO2-fangst kan give Danmark nye job

Den danske regering har fremlagt et nyt milliardudspil, ”I mål med fangst og lagring af CO2”, som skal udvikle en dansk industri for fangst og lagring af CO2 - også kaldet CCS. Det kan og skal give Danmark en international frontløber-position inden for grøn omstilling og skabe nye arbejdspladser, vurderer Danmarks erhvervsminister, Morten Bødskov:

-Ved at samle ressourcerne og skabe klare rammevilkår for CO2-fangst og -lagring baner vi vejen for en stærk dansk industri, der ikke kun reducerer vores klimaaftryk, men også skaber vækst og arbejdspladser. Vi går målrettet efter at udnytte vores kompetencer og innovation til at føre an i den grønne omstilling.

Morten Bødskov, Danmarks erhvervsminister. Foto: regeringen.dk

Ordene faldt, da Morten Bødskov 21. august 2023 præsenterede den danske regerings nye CO2-udspil sammen med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, transportminister Thomas Danielsen og repræsentanter fra branchen.

CO2-lagring i stor skala

Udspillet, som nu vil blive forhandlet med Folketingets partier, lægger op til, at Danmark fra år 2029 indfanger CO2 i en mængde svarende til hele den danske udledning af CO2 - såkaldt fuld fangst. Det ligger også i udspillet, at Danmark globalt vil være en af de store spillere i forhold til at lagre CO2 i undergrunden.

Den danske stat har foreløbig afsat 38 mia. kroner til CCS, og Danmark har netop givet tilladelse til de første tre storskalatilladelser til CO2-lagring i den danske undergrund. Den første internationale aftale om lagring af CO2 i dansk undergrund er også indgået. Foreløbig er Danmark dog kommet noget senere fra start end et land som Norge. I marts 2023 blev den første CO2 lagret i den danske del af Nordsøen, og der skal være etableret rammer for fangst og lagring af CO2 fra 2028.

Norge har siden 1996 har haft storskalaanlæg koblet til naturgasproduktion, som filtrerer og genlagrer CO2 fra naturgas, der pumpes op. Det norske anlæg Sleipner var det første storskalaanlæg i verden bygget på havet. Tilsammen har de norske anlæg hidtil lagret ca. 22 mio. ton CO2, vurderer GEUS, en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. 

Genbrug af CO2 giver også grønne job

Danmark har gode muligheder for at blive en stor aktør på området, fordi den danske undergrund egner sig godt til CO2-lagring, vurderer GEUS. Ifølge GEUS’ beregninger kan dansk undergrund rumme, hvad der svarer til 500-1000 års udledninger fra Danmark - altså et kæmpestort CO2-depot langt under jorden med plads til både dansk og udenlandsk fanget CO2.

”Det kan blive en god forretning for Danmark. En hurtig udvikling af CCS-markedet vil betyde både store investeringer og mange grønne jobs i Danmark”, skriver den danske regering i sit udspil.

Verdens hidtil største anlæg ligger også til havs ud for Australiens kyst og har været i drift siden 2019. Ved fuld kapacitet kan de pumpe op til 4 mio. tons CO2 ned om året. Anlægget er ligesom i Norge koblet til naturgasproduktion, hvorfra CO2'en filtreres og lagres.

I dansk erhvervsliv hilses regeringens CSS-udspil velkommen, og brancheorganisationen Dansk Erhverv tror også på, at det vil resultere i nye typer job i Danmark.

- Vi er helt med på regeringens plan om at bruge penge på fangst og lagring af CO2 i undergrunden for at mindske den globale temperaturstigning, og Danmark kan tilbyde nye løsninger inden for CCS som både bidrager til en grønnere verden og indebærer eksportmuligheder  for Danmark, siger Ulrich Bang, underdirektør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv.

Ulrich Bang, underdirektør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv. Foto: Dansk Ehrverv

Men regeringen må ikke nøjes med at gøre Danmark til et affaldsdepot for CO2. En del af den indfangede CO2 bør genbruges i nye og innovative klimavenlige teknologier frem for blot at blive lagret. Og det kan samtidig gavne danske virksomheder og beskæftigelsen i en helt anden målestok end CO2-deponi , vurderer Dansk Erhverv:

- Der er arbejdspladser i at deponere CO2 i undergrunden men det kan give langt større energitilvækst og flere og bedre job, hvis vi formår at bruge den indfangede CO2 til såkaldte biosolutions, eksempelvis bioplast og protein til fødevareindustrien, hvilket innovative danske virksomheder allerede er langt med, siger Ulrich Bang.

Et eksempel er biotekvirksomheden Algiecel, som i et samarbejde med Novozymes afprøver om brug af CO2 via fotosyntese i alger kan producere bioplast, kosttilskud og protein til fødevareproduktion.

CO2 som kan spises

At bruge indfanget CO2 til at producere proteiner, der kan anvendes i fødevarer til mennesker er også målet for et konsortium, som den amerikanske Bill & Melinda Gates Foundation og Novo Nordisk Fonden i sommeren 2023 gik sammen om.

Konsortiet forener viden og ekspertise fra Novozymes A/S og Topsoe A/S, to førende virksomheder inden for henholdsvis bioteknologi og kemiteknik, Washington University i St. Louis, USA, og Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center (CORC) ved Aarhus Universitet. I alt udgør den samlede finansiering fra de to fonde op til 200 mio. kr.

Den administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, Mads Krogsgaard Thomsen, udtalte, da konsortiet blev nedsat:

”Ved at udnytte CO2 til fødevareproduktion uden at anvende landbrugsjord til formålet imødegår dette ambitiøse konsortium to af vores største globale udfordringer: at levere næringsrige fødevarer til en voksende verdensbefolkning og samtidig afbøde klimaforandringerne. Initiativet har potentiale til at være det første skridt mod en ny bioøkonomi, der kan skabe en mere bæredygtig, sikker og stabil fødevareproduktion, som samtidig mindsker belastningen af naturens ressourcer”.

Ulrich Bang vurderer, at produktion af fødevarer og andre biosolutions med brug af indfanget CO2 vil kræve en ny type medarbejdere, der får højere løn og har bedre arbejdsmiljø end medarbejdere har i dag i landbruget.

Dansk Erhverv opfordrer regeringen til at supplere de mange milliarder kroner til CCS med en ’enkelt’ milliard til at modne genbrug af den indfangede CO2, herunder øremærkede forskningsmidler og en køreplan for genbrug af indfanget CO2.