EU og Norden skal forebygge energifattigdom

Når næste energikrise rammer, skal Norden være bedre rustet til at hjælpe udsatte grupper af borgere, så ingen skal fryse i deres eget hjem eller komme i alvorlig økonomisk nød, fordi deres udgift til varme stiger voldsomt.

Det er konsekvensen af EU’s regler på energiområdet, og de nordiske lande har meget arbejde foran sig for at kunne leve op til de nye EU-krav, viser en ny nordisk rapport, ”Energy poverty in the Nordic countries”.

”Energifattigdom er et globalt problem, som Norden indtil nu ikke beskæftiget sig ret meget med”, fastslår rapporten.

Kilde: Rapporten "Energy poverty in the Nordic countries"

Men det skal der laves om på nu. Et EU-direktiv om energieffektivitet forpligter landene til at indføre energibesparelser i blandt andet boliger, og som del af direktivet er det også et krav, at medlemslandene etablerer systemer, der sikrer økonomisk støtte til de borgere, som er i energifattigdom.

Energieffektivisering kommer nemlig især de borgere til gode, som har råd til at foretage de investeringer, som gør eksempelvis boligens energiforbrug mindre og dermed husstandens energiregning lavere. Mens økonomisk sårbare grupper ikke har samme adgang til de og mere energirigtige teknologier, og derfor stiger deres udgifter og dermed også den økonomiske ulighed.

Den ulighed forpligter EU-direktivet medlemslandene til at begrænse. Blandt andet ved at forpligte landene til at indføre indikatorer som sikrer, at energifattige borgere identificeres, og en del af de penge, som landene sparer ved at energieffektivisere skal gå til borgere i energifattigdom – eksempelvis når der opstår en energikrise.

Fejludbetalinger

Indikatorerne skal sikre, at støtten gives til de grupper, som har størst behov, og sådan gik det ikke i alle tilfælde under den seneste energikrise i 2022, viser rapporten, som er finansieret af Nordisk Ministerråd og udarbejdet af Nordic Energy Research.

Den bygger på grundig analyse af, hvordan de nordiske lande forsøgte at afbøde konsekvenserne for de mest sårbare borgere i forbindelse med den energikrise og drastisk øgede priser på blandt andet opvarmning af boliger, som blev en realitet, da Russland invaderede Ukraine.

Kilde: Rapporten "Energy poverty in the Nordic countries"

I Danmark var blev det blandt andet politisk besluttet at udbetale en såkaldt “varmecheck” (heating cheque) til økonomisk sårbare borgere – et tilskud til at betale den ekstraordinært høje varmeregning som følge af krigen. Men modtagerne af varmechecken blev identificeret ud fra ikke opdaterede data, så der var også ikke-sårbare grupper, som fik udbetalt varmechecken.

Brug for definition

Der har i Danmark heller ikke været udført en evaluering af de igangsatte støtte-ordninger, så det vides ikke, om og hvordan de hjalp sårbare grupper under energikrisen, konstaterer rapporten, der anbefaler at landene er grundige med at definere energifattigdom i en nordisk kontekst:

”Det er derfor afgørende at identificere formålet med en definition på, hvornår man er i energifattigdom og hvordan den sårbarhed spiller sammen med andre sårbarheder, så der kan skabes de rette støtteordninger og kommunikationsstrategier,” skriver rapporten.

Rapporten giver også den anbefaling, at hver af de nordiske lande tager relevante nationale beslutninger, da landenes støttesystemer er forskellige, men rapporten anbefaler samtidig, at der etableres et nordisk samarbejde om at udvikle et sæt af nordiske indikatorer, der kan bruges til at identificere borgere i energifattigdom. De nordiske landes velfærdssystemer adskiller sig fra resten af EU, og EU's indikatorer er derfor ikke optimale, fastslår rapporten

Nordisk vision og EU-dagsorden

At sikre rimelige energipriser og forbygge energifattigdom er nødvendigt for, at Norden kan realisere sin vision om at blive verdens mest bæredygtige, fastslår rapporten videre:
"I Norden er det vigtigt at adressere og reducere energifattigdom for at gøre den grønne omstilling mere inkluderende og socialt bæredygtig, Det vil øge offentlig accept og støtte for de politiske forandringer, der er nødvendige for at sikre den grønne omstilling."

Energifattigdommen er også på dagsordenen i den aktuelle valgkamp op til valget til Europa Parlamentet.

Den danske europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen (billedet), som genopstiller til partlamentet, vil arbejde for at reducere at ændre på, at 11 procent af EU’s befolkning er berørt af energifattigdom. Og en af løsningerne er energieffektivisering, vurderer hun:- Det er en uholdbar situation, at så mange er ramt af energifattigdom og derfor er energirenovering af EU’s bygninger afgørende. Vi bruger millioner hver måned på energi, som går til spilde, fordi 7 ud af 10 bygninger i Europa er energi-ineffektive, siger hun.

Hun er medlem af det danske parti SF og næstformand for gruppen Greens/EFA i Europa Parlamentet, og ser energieffektivitet er en del af kernen af EU's energipolitik.
- Den billigste, grønneste og sikreste energi er den energi, vi ikke bruger. Og vores klode og klima kan ikke holde til vores fortsat stigende efterspørgsel.