Pludselig er færøsk selvstændighed et tema igen

“Det gør mig vred, når jeg hører den svenske minister udtale sig på den måde. Det er arrogant”. Så kontant var Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, da han skulle kommentere på Jessika Roswall udsagn om, at et færøsk medlemskab i Nordisk Råd ikke kommer på tale.

Roswall er minister for nordisk samarbejde i Nordisk Råd og var meget kategorisk i sin afvisning af det færøske ønske, da hun blev interviewet af færøsk fjernsyn, Kringvarp Føroya, i forbindelse med Nordisk Råds temasession i den færøske hovedstad den 8. og 9. april.

Jessika Roswall, minister for nordisk samarbejde i Nordisk Råd, afviser færøsk medlemskab i Nordisk Råd. 

Det skete efter, at en arbejdsgruppe foreslog ændringer i Helsingforsaftalen, som blandt andet vil medføre, at Færøerne, Grønland og Åland bliver medlemmer på lige fod med de andre lande i Nordisk Råd. Det er de ikke i dag, og det betyder blandt andet, at de tre lande ikke har stemmeret.

Det kommer de heller ikke til at få. Ikke ifølge Sverige og ikke ifølge Finland og dermed burde den diskussion være lukket, fordi en ændring af denne karakter - en ændring i Helsingforsaftalen, som er grundlaget for rammerne i Nordisk råd - forudsætter, at alle landene er enige. Og det er de ikke.

Usædvanlig løsrivelsesretorik

Men hvis Sverige og Finland således troede, at punktum var sat i denne sag, så har de taget grueligt fejl.
“Jessica Roswall har ubevidst sparket nyt liv i den færøske selvstændighedsdebat, som har brændt på lavt blus i 20 år”, skrev Rógvi Olavson, Ph.d.-studerende ved Fróðskaparsetur Føroya, Færøernes Universitet, i en kronik i det danske medie Altinget efter temasessionen i Thorshavn.

Det kunne han skrive, fordi der efter Roswalls udsagn skete noget, som sjældent er set før i færøsk politik: Sambandsflokkurin og Tjóðveldi begyndte pludselig at tale samme statsretlige sprog. 

Erling Eidesgaard fra løsrivelsespartiet Tjóðveld under Nordisk Råd. 

Det var Erling Eidesgaard, færøsk medlem af Nordisk Råd fra løsrivelsespartiet Tjóðveldi, den første til at italesætte, da han på sociale medier skrev, at han øjnede et momentum:

“Jeg har endnu ikke mødt en som vælger Sambandsflokkurin, der ikke støtter op omkring, at vi organiserer os som et selvstændigt land, hvis bare det er i tæt samarbejde med Danmark. Og hvis det er det, der skal til for at få de skeptiske med ombord, så lad os prøve det”.

Denne form for blød løsrivelsesretorik er yderst usædvanlig. Samtidig er timingen yderst interessant, fordi denne udstrakte hånd fra Tjóðveldi mod Sambandsflokkurin kommer ganske kort tid efter, at oppositionspartiet Sambandsflokkurin underskrev en ganske opsigtsvækkende aftale med koalitionspartierne Javnaðarflokkurin, Framsókn og Tjóðveldi om blandt andet beskatning af aktører opdrætsindustrien. Aftalens indhold er i denne sammenhæng uinteressant, men aftalens realitet er et brud på den blokpolitik, som har været gældende i Færøerne i mange år - og den mulighed vil Eidesgaard tilsyneladende ikke miste.

Her er det vigtigt at have in mente, at Tjóðveldi og Sambandsflokkurin er hinandens diametrale modsætninger. Tjóðveldi er et venstreorienteret løsrivelsesparti, som arbejder for færøsk selvstændighed, mens Sambandsflokkurin er et borgerligt parti, der ønsker at bevare og styrke fællesskabet med Danmark.

Danmark skal ikke bestemme

Ved første øjekast virker det, som Eidesgaard gør, ret enestående. Men i virkeligheden griber han blot den bold, som den danske statsminister Mette Frederiksen smed op i luften i oktober 2023, da hun til Folketingets åbning talte om rigsfællesskabets udvikling:
“Der var engang, hvor der var Danmark, og så var der to andre lande i rigsfællesskabet. Det er slut nu. Det er ikke Danmark, der skal bestemme fremtiden for hverken Grønland eller Færøerne. Det er en beslutning, der tilhører Nuuk og Tórshavn. Og så længe vi har et rigsfællesskab – og det håber jeg personligt, vi har i mange år endnu – så skal det være et ligeværdigt samarbejde mellem tre lande, tre folk, tre nationer, sagde statsministeren i sin tale den 3. oktober 2023.

- Den danske regering er absolut til at tale med, udtalte Aksel V. Johannesen, Færøernes lagmand. 

Ønsket om det samme ligeværdige samarbejde i Nordisk Råd fejede Roswall af bordet på sessionens første dag i Færøerne den 8. april. Derfor var det måske ikke så underligt, at den normalt så saglige lagmand tordnede i færøske radio selv samme dag - og her er vi tilbage ved artiklens begyndelse - og dagen efter tilsluttede sig Eidesgaards bløde løsrivelsesretorik.

“Den danske regering er absolut til at tale med. De har et ønske om, at vi får de midler, vi har brug for, for at vi kan bevare det fællesskab som vi har i dag mellem Færøerne, Danmark og Grønland”, udtalte Aksel V. Johannesen blandt andet til færøsk fjernsyn, Kringvarp Føroya - et udsagn der flugter fint med statsminister Frederiksens budskab i oktober, og som hun gentog under en debat om rigsfællesskabet i Folketinget den 19. april, da Anna Falkenberg, færøsk folketingsmedlem for Sambandsflokkurin, spurgte, hvorvidt statsministeren og den danske regering er klar til at se på konstruktionen af rigsfællesskabet, hvis der kom et ønske om det fra Færøerne eller Grønland:
“Ja. Hvis der kommer en henvendelse fra et af de to andre lande i rigsfællesskabet, om at vi sætter os ned og ser på en anden ramme, så vil vi gå ind i det positivt og ordentligt”, lød Frederiksens svar - altså ønsket skal komme fra Færøerne eller Grønland.

Udmelding af Nordisk Råd

Således diskuteres der udvikling - ikke afvikling - af rigsfællesskabet. Det synes parterne i rigsfællesskabet at være enige om. Anderledes uenige er parterne i Nordisk Råd. Her anbefaler Island, Danmark og Norge, at Færøerne, Grønland og Åland får fuldgyldigt medlemskab, mens Sverige og Finland er imod.

 Johan Dahl, færøsk medlem af Nordisk Råd fra Sambandsflokkurin, under Nordisk Råd.

Den endelig beslutning om det skal træffes den 28. oktober - og står det til Johan Dahl, færøsk medlem af Nordisk Råd fra Sambandsflokkurin, så er der to muligheder. Enten bliver Færøerne fuldgyldigt medlem eller også bør Færøerne trække sig helt ud af det nordiske samarbejde. Det samme har Grønlands formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, truet med.

Nordisk Råd havde temasession i den færøske hovedstad den 8. og 9. april.