Skærpet kurs mod social dumping og hvidvask

Tv-dokumentaren ’Den sorte svane’ sendte i foråret 2024 chokbølger gennem Danmark med afsløringer af, hvordan kriminelle bander og erhvervsjurister samarbejder om at snyde statskassen for millionbeløb, hvidvasker penge og udnytter udenlandsk arbejdskraft i strid med de regler, der skal forhindre social dumping.

I månederne efter dokumentaren blev sendt har regering og Folketing skærpet lovgivningen på flere områder, og flere retssager mod sagens hovedpersoner er indledt eller på vej til domstolene.

Erhvervsjuristen Amira Smajic spiller en hovedrolle i den skandale, som tv-dokumentaren ’Den sorte svane’ udruller, og hun efterfølgende blevet anklaget for bedrageri, dokumentfalsk og tyveri. Hun er idømt tre måneders fængsel for dokumentfalsk men har nægtet sig skyldig og appellerede dommen.

En ny retssag mod Amira Smajic vedrører ti andre påståede kriminelle forhold, og den sag skulle efter planen være indledt ved retten den 12. september 2024, men hun meldte sig syg få dage før, og retssagen blev udsat, skrev flere danske medier.

Forarget justitsminister

En anden advokat er i september 2024 blevet tiltalt for hvidvask for millioner af kroner og for at lade millionbeløb strømme igennem advokatens egne klientkonti uden at sikre, at pengene ikke stammede fra kriminalitet. Det er National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har rejst tiltale mod advokaten efter godt halvandet års efterforskning.

Ifølge NSK misbrugte advokaten såkaldte samleklientkonti, hvor midler fra flere klienter er samlet, til at skjule og tilsløre, hvor pengene kom fra, og ifølge anklageren i NSK har advokaten også foretaget en lang række pengeoverførsler til såkaldte fakturafabrikker – det vil sige firmaer, der udskriver falske fakturaer.

Justisminister Peter Hummelgaard. Foto: Justisministeriet.

Den danske regering meddelte den 10. september 2024, at den vil fremsætte et lovforslag, der skal styrke kontrollen med, om advokater bruger deres klientkonti til hvidvask. Bankerne vil få bedre mulighed for at overvåge, at advokaters samleklientkonti ikke bliver misbrugt til hvidvask, og justitsminister Peter Hummelgaard udtalte i en pressemeddelelse:

”Jeg blev som rigtig mange andre dybt forarget over at se, hvordan personer fra samfundets elite og voldsparate kriminelle så ud til at hjælpe hinanden med at svindle og bedrage vores fælleskasse i dokumentaren ’Den sorte svane’. Det er dybt forkasteligt, men desværre ikke overraskende at se, hvordan blandt andet advokaters samleklientkonti blev udnyttet.”

Hårdere straffe

Den 1. juli 2024 indførte Danmark desuden en såkaldt ’bandepakke’, der indebærer hårdere straffe og flere og bedre værktøjer til politiet i kampen mod banderelateret økonomisk kriminalitet som den, der blev afdækket i tv-dokumentaren.

Bandepakken, som blev vedtaget af bredt flertal i Folketinget, betyder, at der nu er dobbeltstraf for visse former for banderelateret økonomisk kriminalitet. Samtidig er politiets efterforskning af sager om blandt andet grov hvidvask blevet gjort nemmere.

Der er også etableret en tværfaglig efterforskningsgruppe under National enhed for særlig Kriminalitet (NSK), som målrettet skal gå efter bandernes organiserede økonomiske kriminalitet, herunder fakturafabrikkerne.

Politiet har også fået øgede muligheder for at foretage hemmelig ransagning i sager om blandt andet særlig grov hvidvask, og det er også gjort nemmere at konfiskere bandemedlemmer kriminelle udbytte, som gemmes hos deres kærester eller børn. Samtidig er der indført øget mulighed for civile agenter og telefonaflytning af personer ved flere straffelovsovertrædelser om økonomisk kriminalitet, herunder grov hvidvask.

Justitsminister Peter Hummelgaard sagde ved bandepakkens vedtagelse:

– Med bandepakken sætter vi hårdt mod hårdt, når det kommer til bandernes lyssky forretninger og organiserede økonomiske kriminalitet.

90 stak af og indere sigtet

Der er også sket en kraftig opstramning af den danske kontrol med social dumping. I 2023 Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet et tæt samarbejde om at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, og resultaterne blev præsenteret i september 2024:

Næsten 8000 danske og udenlandske virksomheder fik kontrolbesøg, og det udløste 4.550 arbejdsmiljø-reaktioner, og Arbejdstilsynet har registreret, at 90 personer er stukket af fra arbejdspladsen. Skattestyrelsen foretog mere end 3.300 skatte- og afgiftskontroller målrettet virksomheder og personer i brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne er størst, og det har ført til skatteopkrævninger for i alt en halv mio. kroner. Det er en stigning på over 60 procent sammenlignet med forrige år.

Den fælles myndighedsindsats mod social dumping har også indledt samarbejde med Polen og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) om koordineret tilsyn af polsk vikarvirksomhed i Danmark. En polsk vikarvirksomhed, der udstationerer indiske arbejdere på en byggeplads i Danmark, fik tilsynsbesøg i februar 2024, og 33 indiske medarbejdere blev sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, da de ikke havde den fornødne arbejdstilladelse til at udføre arbejde i Danmark.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (Socialdemokratiet) udtalte:

”Mange af de udfordringer, vi har i Danmark med ulovlig udstationering af tredjelandes statsborgere, er også en udfordring i resten af Europa. Derfor er det positivt, at vi samarbejder på tværs af grænser og hermed nemmere kan håndhæve reglerne”.

Flere værktøjer

For nylig indgik et bredt politisk flertal en ny aftale, der strammer yderligere op på indsatsen mod social dumping ved at give flere muligheder for at slå ned på illegal arbejdskraft. Det bliver muligt at stoppe entreprenører, der igen og igen groft bryder reglerne, hvilket har været et stort ønske fra fagbevægelsen. Der er også åbnet for kontrol med boliger, som arbejdsgiverne udlejer til deres ansatte. Derudover kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) ude på kontrolbesøg på virksomheder kræve, at medarbejderne identificerer sig.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger i en pressemeddelelse, at ”regeringen vil ikke acceptere, at brodne kar bryder reglerne og udnytter andre mennesker. Derfor er det godt, at vi med den fælles myndighedsindsats fortsætter kampen mod social dumping. Jeg er optaget af, at vores myndigheder har nogle redskaber, der virker, så vi ikke ser de samme problemer igen og igen.”