Danmark opretter kommunale jobcentre

Dette er blot en af mange forandringer, der sker i Danmark, når den nye kommunal-reform træder i kraft i det nye år. Fra at have 275 kommuner bliver der kun omkring 100, fordi de fleste kommuner fusionerer for at få større enheder. Amterne nedlægges, og der oprettes en række - og færre - regioner, for nu at nævne det mest markante.

91 nye jobcentre

På arbejdsmarkedet i Danmark er ændringen af indsatsen mod ledighed nok den mest markante følge af Kommunalreformen. Konkret oprettes der 91 nye jobcentre i 98 kommuner - nogle kommuner går nemlig sammen om at oprette de nye jobcentre. 14 af de nye jobcentre vil være rent kommunale, mens de 77 resterende centre vil få en ledelse bestående af folk fra den statslige AF og de kommunale folk, som hidtil har arbejdet med at hjælpe bistandsklienter i arbejde og på fleksjob - altså de ledige, der ikke er tilknyttet en A-kasse, som har udgangspunkt i en fagforening.

De nuværende statsansatte i AF bliver efter nytår ansat i de kommunale centre, og de bliver kolleger med de kommunale folk. Det er meningen, at alle jobcentre på sigt skal være rent kommunale - med tilsyn fra Regionale Brugerråd og Lokale Kommunale Brugerråd. Ovenover vil Beskæftigelsesministeriet og det nationale Brugerråd med bl.a. arbejdsmarkedets parter og beskæftigelses-regionerne have tilsynet.

Kommunale jobcentre

Idéen med jobcentrene er, at de ledige - hvor de end kommer fra - kun skal have én dør at gå ind ad. For de ledige er det ikke afgørende, om det er en statslig eller en kommunal institution.

Jobcentrene skal foretage visitation for at afklare de enkeltes behov og muligheder og kontrollere at de ledige reelt er ledige. De skal formidle job, og have virksomheds-kontakt og aktivt give tilbud til de ledige. Samtidig skal de foretage overvågning af arbejdsmarkedet og  nedfælde og vurdere de opnåede resultater.

Jobcentrene vil få en række samarbejdspartnere - ikke mindst andre private aktører, som arbejder med at få folk i arbejde. Med dem skal de lave både lokale og landsdækkende rammeaftaler og kontrakter. Desuden får de til opgave at stå for visse sociale tilbud til børnefamilier, handicappede og psykisk syge.

Pilotforsøg

Jobcentrene skal også stå for udbetaling af ydelser f.eks. i form af kontanthjælp. Og endelig skal de alle samarbejde med virksomhederne både lokalt og på landsdækkende plan - samt med de ca. 30 A-kasser og organisationerne på arbejds-markedet. Så de får nok at se til.

Der er også en undtagelse - eller rettere 14. Det er de kommuner,  der som led i et pilotforsøg opretter jobcentre uden det statslige AF.

Formålet er at se, hvordan de vil kunne klare sig uden det statslige  islet. Og der er ligefrem lagt op til konkurrence mellem de øvrige "blandede" jobcentre og de 14, som sammen med Kommunernes  Landsforening har sat sig for at se, om ikke de kan gøre det bedre end de øvrige jobcentre, hvor AF er med.