Flere med handicap kan komme i arbejde

En hel del personer med handicap vil gerne i arbejde, og de mener, at de godt kan leve op til kravene på arbejdsmarkedet. Det viser en rapport fra Socialforskningsinstituttet, SFI, i Danmark fra maj 2008, som bygger på data indsamlet i efteråret 2006.

Rapporten viser også, at handicappede i arbejde er lige tilfredse med deres arbejde som ikke-handicappede.

Handicappede oplever det lige så hårdt som de andre, og de har samme muligheder for at udvikle og øve indflydelse på arbejdet som ikke-handicappede, fortæller seniorforsker ved SFI Jan Høgelund til AIN.

Med og uden handicap

- Vi har spurgt et tilfældigt udsnit af den voksne befolkning med og uden handicap, og dem med handicap blev stillet yderligere en række spørgsmål, bl.a. har de hver fået omkring 100 spørgsmål om deres funktionsevne.

På den måde har vi både afdækket, om der skulle være en forskel mellem personer med og uden handicap, og om der er forskel på personer med små og store funktionsnedsættelser, forklarer Jan Høgelund.

SFI har stillet en masse spørgsmål til folk med og uden handicap og har fået afdækket, at de faktisk ligner hinanden på en lang række punkter. De er f.eks. lige tilfredse med deres job, og de oplever det lige hårdt eller ikke-hårdt. Handicappede har samme muligheder for udvikling og indflydelse på jobbet som de andre, og de har samme mulighed for efteruddannelse.

Flere sygedage

Men handicappede har lidt dårligere muligheder for at flekse i deres job. Handicappede har også flere syge dage - i gennemsnit har de 16 sygedage om året, mens de andre har 5,2 sygedage årligt. Handicappede med stor funktionsnedsættelse har dog 27 sygedage om året i snit.

Undersøgelsen viser også, at 15 procent af dem med handicap, er bange for at blive ledige, blandt dem uden handicap er 10 procent bange for at blive ledige. For dem med stor funktionsnedsættelse er tallet 24 procent.

- 18 procent af dem uden handicap er bekymrede for ikke at få arbejde, hvis de skulle blive ledige, mens for dem med handicap er tallet 28 procent. For dem med stor funktionsnedsættelse er tallet 41 procent, siger Jan Høgelund.

Stigning i fleksjob

Der er sket en markant stigning i antallet af folk i fleksjob, hvor man får et varigt løntilskud og får tilpasset arbejdsforholdene, f.eks. nedsat arbejdstid. I 1999 var der ca. 6.000 i fleksjob - i dag er tallet 47.000.

- Dilemmaet er, om dem i fleksjob vil kunne klare et job på ordinære vilkår. Spørgsmålet er, om man er for gavmild med fleksjob. Vi har sammenlignet dem i fleksjob med handikappede. Det viser, at dem i fleksjob i høj grad ligner handicappede, som ikke er i arbejde, mens de handicappede i ordinært arbejde har en meget bedre funktionsevne end dem i fleksjob. Det tyder på, at fleksjobordningen sikrer, at nogle som ellers ikke ville have arbejde, kommer i arbejde, siger Jan Høgelund.

Arbejdsevne

SFI har også spurgt til deres arbejdsevne - både handicappede i arbejde og handicappede uden arbejde. Det viser, at langt de fleste af dem i arbejde har en middel til høj arbejdsevne. Undersøgelsen viser, at op mod 150.000 handicappede uden arbejde vurderer, at de har en middel eller høj arbejdsevne. Heraf er der 36.000, som både ønsker at arbejde, og som mener, at de let eller med besvær kan leve op til jobkrav på arbejdsmarkedet, bl.a. når det gælder fysisk styrke. Der er helt klart et potentiale her, og det gælder om at få det realiseret:

- Mere end 4 ud af 10 handicappede siger, at deres helbredsproblem eller handicap er opstået på arbejde.

Der ligger altså en meget stor opgave i at forebygge, at folk får et handicap eller andre helbredsproblemer. Det vil give færre, som i fremtiden skal have hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Jan Høgelund.

Artikkelen er publisert i AIN nr. 2, 2008 og kan lastes ned som pdf.