Tidlig og aktiv indsats skal bremse ungdomsledighed
Side-alternativer
Side-alternativer
Rapporten ”Nordiske landes indsatser mod ungdomsarbejdsløshed” kortlægger og analyserer de arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske indsatser, som de nordiske lande på nationalt niveau har sat i gang for at begrænse ungdomsarbejdsløshed på kort og lang sigt.
Det er de nordiske arbejdsministre, der har bestilt rapporten, som er udarbejdet af konsulentfirmaet Rambøll. Konklusionerne skal drøftes i Nordisk Ministerråd.
Rapporten udpeger fælles udfordringer og fremhæver en række initiativer i de enkelte lande som lærerige – men tager samtidig det store forbehold, at det er svært at vurdere, om de fremhævede indsatser er særligt gode eksempler. Der er nemlig meget få analyser af, hvordan indsatserne virker.
Alle nordiske lande er opmærksomme på, at mangel på uddannelse øger risikoen for at blive arbejdsløs. Kortlægningen viser, at blandt andet Norge og Sverige har gennemført indsatser tidligt i uddannelsesforløbet. I Norge er tidlig indsats et hovedværktøj for at hindre unge i at droppe ud af gymnasiet, og der er brugt mange ressourcer på at følge op på, om elever i grundskolen har grundlæggende færdigheder. Norge og Sverige har en læse-skrive-regne satsning.
Danmark har længe satset på alternative uddannelsesveje, herunder indlæring via praktisk arbejde, og det har formentlig givet lavere ungdomsarbejdsløshed. Et eksempel på en individtilpasset uddannelsesvej er produktionshøjskolerne i Danmark og Island. Lærlingeuddannelse har længe været meget brugt i Danmark, Finland og Norge.
Der er få analyser af, hvordan de nordiske lande følger op på unge, der havner uden for job- og uddannelsessystem, så forskerne finder det svært at sige noget meningsfyldt om den nødvendige opfølgning. De peger dog på, at det er en almen lære, at opfølgning bliver bedre med samordning mellem fx skole, arbejdsformidling og sociale myndigheder. I flere nordiske lande har kommunerne ansvar for at følge op over for unge, der risikerer at ryge ud af gymnasiet. Det er dog ikke nok at give kommunerne ansvar for at holde sig informerede, fastslår rapporten. Opfølgningsansvaret bør kobles med aktiverende indsatser, fastslår rapporten.
Der er mange værktøjer til at hjælpe unge– især de som har gennemført gymnasiet – i arbejde.
Arbejdsmarkedsprogrammer bør indeholde et økonomisk incitament, og indsatsen skal ske hurtigt efter, at den unge bliver arbejdsløs. Tidlig og behovstilpasset indsats sker bl.a. i Danmark, hvor indsatsens karakter afhænger af den enkeltes uddannelse og alder.
I Finland er en række indsatser rettet mod forskellige grupper unge, fx: samhällsgarantin for unge under 25 år, som har været arbejdsløse i tre måneder i træk, läroavtalsutbildningar for personer over 15 år, og sanssi-kortet, der giver adgang til ansættelse med offentlig lønsubvention for personer under 30 år.
Aktivitet der skal hjælpe den unge til at søge job skal kombineres med andre aktiviteter, hvis det ikke i sig selv giver den unge job. Den svenske jobgaranti for unge og den norske ungdomsgaranti er gode eksempler på integrerede aktiviteter, som tager udgangspunkt i jobsøgning.
I en lavkonjunktur som den aktuelle er det relevant at satse på flere studiepladser. Det gør Sverige og Finland.
At få unge i arbejde eller uddannelse kræver samarbejde på tværs af sektorer. Det sker i Island med indsatsen Ungt folk og i Finland samarbejder regionale og lokale parter om værkstedsvirksomheder. I Norge er det et ønske på centralt niveau at give NAV stort lokalt handlerum. I Sverige er Navigatorcentrum et godt eksempel på lokalt samarbejde.
Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.