Fælles front mod langtidsledighed

Arbejdsløsheden i  Danmark er den højeste siden 2006, og flere danskere går arbejdsløse i lange perioder. Langtidsledigheden er fortsat på et relativt lavt niveau. Der var således knap tre gange flere langtidsledige i starten af 2004, men antallet forventes at stige yderligere i den kommende tid på grund af den økonomiske krise.

I oktober 2009 var der godt 35.000 langtidsledige helårspersoner. Det vil sige, at der var 35.000 personer, der havde været ledige i 80 pct. af det seneste år. I samme måned var der knap 151.000 bruttoledige (ledige plus aktiverede). Det svarer til, at knap hver femte helårsledig er langtidsledig.

Langtidsledigheden er steget med godt 12.000 helårspersoner eller ca. 50 pct., siden den begyndte at stige i starten af 2009. Til sammenligning er bruttoledigheden steget med knap 77.000 helårspersoner eller ca. 103 pct.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande er indtil videre kun i et begrænset omfang berørt af den stigende ledighed. Blandt de langtidsledige er der dog en relativt stor andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Unge under 30 år og seniorer er også overrepræsenterede blandt de langtidsledige. Og en stor og svagt stigende andel af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere hænger fast i kontanthjælpssystemet.

Langtidsledighed opgøres som bruttoledige (ledige plus aktiverede), der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 80 pct. af tiden det seneste år. Der kan således være personer med i gruppen af langtidsledige, som har været i job inden for det seneste år.

Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen