Sunde og kompetente borgere skal ruste Norden globalt

Det er nødvendigt med bedre folkesundhed og en større og endnu mere velkvalificeret arbejdsstyrke, hvis de velfærdssamfund skal opretholde deres styrkeposition globalt. Derom er de nordiske regeringer enige, og et unikt og omfattende fællesnordisk program for sundhed og velfærd er derfor netop skudt i gang.

Programmet, der finansieres og ledes af Nordisk Ministerråd, består af syv selvstændige delprojekter, der i løbet af de næste to år vil kortlægge og analysere landenes udfordringer og indsatser på en række centrale sundheds- og velfærdsområder. Programmet vil også udpege eksisterende eller nye løsninger, der kan bidrage til at forbedre sundhedstilstanden og ruste den nordiske arbejdsstyrke til at klare den skærpede globale konkurrence.

Initiativet til programmet er taget af de nordiske statsministre i det fællesnordiske globaliseringsinitiativ, som de aftalte for et par år siden. Statsministrene udpegede klima, miljø og energi som de første fælles indsatsområder. Og i anden fase er det aftalt at samarbejde om at styrke folkesundheden og arbejdsstyrken.

Fra udfordring til styrke

Rationalet er, at sunde befolkninger er nødvendige for at opretholde høj produktivitet og konkurrenceevne, og at det er helt nødvendigt at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken, hvis de nordiske lande skal opretholde deres meget høje velfærdsniveau. Til gengæld kan en målrettet og effektiv indsats vende de nordiske velfærdsudfordringer til styrkepositioner.

Tre af de syv projekter har derfor fokus på at stimulere den nordiske landes indsats for at udvide og kompetenceudvikle arbejdsstyrken ved at:
• Inkludere svage grupper på arbejdsmarkedet
• Få flere udlændinge til at komme til Norden for at arbejde
• Sikre større udbytte af nye vækstområder. Casestudy om nanoteknologi.

De øvrige fire projekter i programmet skal sikre gode vaner hos borgerne i forhold til kost, motion, alkohol og rygning og et sundhedssystem i topklasse. Dels til gavn for borgerne men også for at have en konkurrencefordel i forhold til andre lande.

Konkret har de fire sundhedsprojekter fokus på:
• Sundhedsfremme og forebyggelse
• Effekt af indsatser for forebyggelse af livsstilssygdomme
• Ernæring, læring og helse
• Innovation og entreprenørskab i sundhedsvæsenet

På tværs af sektorer

Det indledende arbejde med at skræddersy de syv projekter og indgå aftale med de eksperter, som skal lede dem, er nu gennemført. Ved et såkaldt ”kick-off” seminar i København den 24. og 25. august lød det officielle startskud til selve projektfasen. Samtidig havde projektdeltagerne lejlighed til at drøfte samarbejdsrelationer på tværs af projekterne. Alle projekterne skal arbejde på tværs af sektorer og tage højde for ligestillingsproblematikker.

Maria-Pia de Palo er seniorrådgiver i Nordisk Ministerråd og programleder for globaliseringsprogrammet om sundhed og velfærd. Hun kalder programmet for et ”flagskib” og både håber og forventer, at det vil give mange praktisk anvendelige resultater og en vigtig fælles videnplatform:

- De nordiske lande har fælles mål i forhold til sundhed og velfærd men forskellige værktøjer, og med dette programs meget forskellige projekter får Norden et helhedssyn og en fælles værktøjskasse på tværs af lande og sektorer, og det vil være en fordel i den internationale konkurrence, siger hun.

Forpligtelsen til at arbejde på tværs af sektorer er med til at gøre programmet banebrydende – og udfordrende, mener Lone Henriksen, leder af det internationale kontor i det danske beskæftigelsesministerium.

- Det er en uvant rolle, men det er en klar fordel at arbejde på tværs af sektorer. Lige nu taler alle om krise, men når vi igen får vækst er alle aktører nødt til at deltage og at samle kræfterne.

Lære af hinanden

At en fælles sundheds- og jobsatsning er vigtig og øger sandsynligheden for at opnå resultater, mener også Karin Ringsberg, professor i folkesundhed ved den nordiske højskole for folkesundhedsvidenskab, NHV. Hun leder af det af de syv projekter, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse.
Som led i projektet vil Karin Ringsberg og de øvrige deltagere udvikle og teste metoder til at give familier med førskolebørn bedre kompetencer i forhold til at vælge en sund livsstil. Forældre skal tilbydes kurser i sundhed.

Bjørn Halvorsen fra Nordens Välfärdscenter er projektansvarlig for det af de syv projekter, der skal analysere, hvordan de nordiske lande lykkes med at få udsatte grupper ud af passiv forsørgelse og ind i arbejdslivet. Analysen vil have fokus på unge, funktionshæmmede og seniorer. Og han er sikker på, at landene kan lære af hinanden:

- De nordiske lande slås med samme problemer, har samme mål og cirka samme institutioner, men håndterer det lidt forskelligt. Og de forskelligheder kan vi lære af, siger han.
Nordisk Ministerråd har afsat i alt 38,5 mio. kr. til de syv projekter, der skal være