Akut redningsaktion for danske langtidsledige

Regeringens svarer nu med en såkaldt ”akutplan”, der skal forsøge at skaffe de berørte et job. Men uden at garantere arbejdspladser eller en længere dagpengeperiode.
Fra årsskiftet gælder nye regler, som indebærer, at ledige efter to års arbejdsløshed mister retten til dagpenge. Nogle af de berørte vil derefter overgå til en lavere kontanthjælpsydelse. Andre er ikke berettiget til kontakthjælp, når deres dagpengeperiode ophører, fordi de eksempelvis ejer en bolig, som de derfor kan blive tvunget til at sælge.
Hidtil har dagpengeperioden været fire år, og beslutningen om at halvere den blev gennemført af den tidligere borgerlige regering, og da Socialdemokraterne, SF og De Radikale efter seneste valg overtog regeringsmagten, valgte den nye regering at fastholde den tidligere regerings beslutning, selvom det udløste store protester fra fagbevægelsen og regeringens støtteparti Enhedslisten.

Fra nej til ja

Protesterne er kun taget til i styrke sommeren over og i takt med, at årsskiftet nærmer sig, hvor de første mange tusinde ledige falder for den nye toårsregel og mister ret til at modtage dagpenge. Både fagbevægelsen og Enhedslisten har krævet lempelse af dagpengereglerne. Det har regeringen pure afvist, men i løbet af sommeren opstod der stadig flere sprækker i regeringens enighed.
Regeringspartiet SF meldte ud, at de berørte dagpengemodtagere burde have hjælp, mens socialdemokrater og radikale i første omgang sagde nej. Men efter at være blevet kritiseret voldsomt i medierne hele sommeren for at være ligeglad med langtidsledige i en svær situation, nedsatte regeringen i august et hurtigt arbejdende udvalg sammen med arbejdsmarkedets parter, og det har ført til en aftale om en såkaldt akutpakke, der skal sikre en ekstraordinær indsats for at forsøge at skaffe job til de berørte.

Ingen garanti for job

Med akutpakken følger en bevilling på 332 millioner kroner, og et hovedpunkt i akutpakken er øget brug af såkaldt jobrotation. Faste medarbejdere i en virksomhed kommer på efteruddannelse, mens deres opgaver bliver løst af ledige vikarer og virksomheden får penge til at betale vikarernes løn med. Desuden opretter a-kasserne en særlig task force, der bliver dedikeret til de ledige, der står til at miste dagpengene ved nytår, et fast track, der skal sikre hurtigere virksomhedspraktik eller løntilskudsjob samt en fokuseret hjælp til jobsøgning.

Ingen garanti for job

Akutpakken er ikke i sig selv en garanti for, at der skaffes arbejdspladser til alle de dagpengemodtagere, der til nytår mister deres dagpenge, men pakken anses af de fleste for at være et skridt på vejen. Der er dog også bred enighed om, at det ikke vil sætte en prop i diskussionen om dagpengereglerne. Enhedslisten har for længst bebudet, at partiet vil kræver ændringer af dagpengesystemet, når det som regeringens støtteparti inviteres til forhandlinger om næste års statsbudget, finansloven.
Enhedslisten vil have regeringen til at ændre på, hvor lang tid man skal arbejde for at optjent ret til dagpenge: I dag tager det et år at genoptjene ret til dagpenge ved arbejdsløshed. Den periode kræver Enhedslisten halveret, og partiet har kaldt det ”så tæt på ultimative krav som nogensinde” i de kommende forhandlinger om finansloven. LO er på samme linje. LO er tilfreds med akutpakken som et skridt i den rigtige retning men tror ikke, det vil være nok til at hindre, at nogle dagpengemodtagere falder ud af dagpengesystemet til nytår.