Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2013 i Flere socialøkonomiske virksomheder på vej i Danmark
Flere socialøkonomiske virksomheder på vej i Danmark
Nyhet

Flere socialøkonomiske virksomheder på vej i Danmark

| Tekst: Marie Preisler, Foto: Specialisterne, Helle Moos, Björn Lindahl

Både Norden og EU arbejder på at fremme socialøkonomiske virksomheder. I Danmark er regeringen på vej med en ny strategi.

Flere virksomheder skal drives og bruge deres overskud på at fremme sociale formål. Det arbejdes der på i både EU og Norden. I Danmark vil regeringen nu give socialøkonomiske virksomheder en konkret håndsrækning.Annette Vilhelmsen, Social-, børne- og integrationsminister

Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen fra partiet SF lovede at styrke indsatsen for virksomheder med sociale formål som drivkraft, da hun 4. september 2013 præsenterede en række anbefalinger fra et udvalg for socialøkonomiske virksomheder, som hun selv har nedsat:

- Socialøkonomiske virksomheder bliver mere og mere anerkendt for deres nye måder at bruge erhvervsdrift til at få flere mennesker med sociale problemer knyttet til arbejdsmarkedet. Jeg vil arbejde for, at vi får udbredt kendskabet til de socialøkonomiske virksomheder, sagde ministeren.

Udvalget anbefaler blandt andet en officiel registrering af socialøkonomiske virksomheder, en oplysningskampagne, bedre vejledning og finansieringsmuligheder for virksomhederne og en styrket kompetenceindsats. Disse anbefalinger skal Annette Vilhelmsen nu drøfte med resten af regeringen, hun har på forhånd nedsat et tværministerielt koordineringsforum, og der er allerede i finansloven for i år afsat midler til nogle af de kommende initiativer.

En sektor i stærk vækst

Både danske og internationale erfaringer viser, at socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at løse nogle af de helt store samfundsmæssige udfordringer. De har ikke som mål at generere overskud til aktionærer, men fungerer ellers som almindelige virksomheder, der skal kunne løbe rundt. Det giver dem et helt unikt potentiale i forhold til at opkvalificere og inkludere udsatte personer i arbejde og derved give udsatte grupper fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv.

Derfor anbefaler ministerens udvalg, at socialøkonomiske virksomheder fremover skal løse flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer, og at der opbygges en stor og mangfoldig sektor af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Den opfordring kommer ikke fra hvem som helst: Udvalget har indtil for nylig været ledet af en af dansk erhvervslivs toneangivende topfolk, tidligere Novo Nordisk-chef Mads Øvlisen.

Udvalget har opstillet en række visioner for at lykkes med socialøkonomisk virksomhed:

  • Hensigtsmæssig lovgivning og offentlige samarbejder
  • Højt kendskab til den socialøkonomiske sektor 
  • Højt kompetenceniveau i den socialøkonomiske sektor 
  • Gode finansieringsmuligheder. Investorer skal være villige til at indskyde risikovillig og langsigtet kapital
  • Sociale hensyn skal være parameter i offentlige udbud, og der skal indgås mange partnerskaber med private virksomheder og det offentlige. 

Foreløbig er der langt fra vision til virkelighed: Der er ikke mange socialøkonomiske virksomheder, og de er generelt små, men antallet er i stærk vækst, viser en kortlægning af den danske socialøkonomiske sektor, som udvalget også har fået foretaget. Så det kræver et langt sejt træk at øge antallet og der er brug for en national strategi, fastslår udvalget.

Optager hele verden

At socialøkonomiske virksomheder kan gavne samfundsøkonomien og skaffe udsatte grupper i beskæftigelse optager beslutningstagere over hele Europa. EU-Kommissionen fremlagde i 2012 ”The social business Intiative”. Her beskriver kommissionsformand José Manuel Barroso socialøkonomiske virksomheder som ”en potentielt meget magtfuld nøgle til forandring og vækst, som Europa ikke alene skal være en del af men bør stå i spidsen for”. EU-kommissionens viceformand og kommissær for Industri og Entreprenørskab, Antonio Tajani kalder ved samme lejlighed socialøkonomiske virksomheder for ”et godt eksempel på en tilgang til at drive forretning, der på én gang er ansvarlig og bidrager til vækst og job”.

Storbritannien har en lang tradition for at stimulere socialøkonomisk virksomhed og har i dag over 70.000 socialøkoomiske, som bidrager med op mod 20 milliarder pund til den engelske økonomi og har næsten en million ansatte. En af de mest kendte er tv-kokken Jamie Oliver’s Fifteen.

Nordisk Ministerråd har netop nedsat en fællesnordisk arbejdsgruppe om socialt entreprenørskab, der skal kortlægge indsatser, der kan stimulere socialt entreprenørskab og social innovation i Norden som middel til at inkludere udsatte grupper i arbejds- og samfundslivet. Det sker som element i programmet Holdbar Nordisk Velferd, hvor et af hovedformålene er at fremme forskning og udvikling af kundskaber og modeller, som kan bidrage til velfærd for alle. 

Muhammad YunusEn international fortaler for socialøkonomisk virksomhed er Muhammad Yunus, nobelprismodtager og grundlæggeren af banken Grameen Bank. Han samarbejder med den multinationale Danone-koncern om en social virksomhed i Bangladesh og har skrevet en bog om, hvordan socialøkonomisk virksomhed både kan nytænke udviklingsbistand og skabe nye sociale løsninger i de vestlige velfærdsstater. Han var hovedtaler ved en konference i Danmark om dette emne i januar 2013, inviteret af det danske Udenrigsministerium.

Bedre og billigere beskæftigelsespolitik

Seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Frederik Thuesen har kortlagt danske socialøkonomiske virksomheder på vegne af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og for Socialministeriet. Han finder det logisk, at interessen for de socialøkonomiske virksomheder boomer netop nu:

- Der er massiv interesse blandt politikere i både EU og herhjemme. Landene håber at socialøkonomiske virksomheder kan være med til at sikre udsatte grupper en mere meningsfuld dagligdag og mere for pengene i arbejdsmarkedspolitikken. 

Han peger på, at der i dag bruges mange penge på aktivering af udsatte grupper, hvor det ene forløb ofte afløser det andet, uden at det nødvendigvis fører til job. 

- Når en socialt udsat får job i en socialøkonomisk virksomhed er det meget tænkeligt, at det fører til en stærkere arbejdsmarkedstilknytning, fordi den type virksomheder er gearet til at tage de nødvendige hensyn, siger han.

Anders Lynge Madsen, direktør i Social-, børne- og Integrationsministeriet, ser tre forklaringer på den store politiske interesse for socialøkonomiske virksomheder i både Norden og resten af verden:

- Det er et område i stor vækst, og det er der flere forklaringer på. Dels et generelt ønske om at skabe innovation og fornyelse i erhvervslivet. Dels er alle lande optaget af at finde nye veje til at få udsatte grupper integreret på arbejdsmarkedet. Og samtidig er mange store virksomheder og fonde interesserede i at udvise social ansvarlighed og kan konkret udrette noget ved at investere i socialøkonomiske virksomheder, siger han.

Fra ulæmpe til fordel

Specialisterne er måske den mest kendte danske socialøkonomiske virksomhed. Virksomhedens grundtanke er at vende autisme fra at være en ulempe til at være en fordel. LEGO Mindstorm robotten brukes for å teste, hvor logisk kandidaterne tænker (bildet oven).

Socialøkonomiske virksomheder i Danmark:

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål.

Der er aktuelt 292 socialøkonomiske virksomheder i Danmark, en del af dem er velgørende organisationer.

39 procent er almennyttige organisationer med erhvervsdrift

21 procent er støttet social virksomhed

40 procent er social virksomhed

Skaber job til i alt 3483 fuldtidsansatte (årsværk). 

Størstedelen af danske socialøkonomiske virksomheder hører til gruppen af mikrovirksomheder med under 10 årsværk. 

Geografisk fordeler de sig ligesom almindelig e danske virksomheder over hele landet, men med overvægt i hovedstadsområdet.

Fire ud af ti socialøkonomiske virksomheder er inden for ”Sundhed og socialvæsen”, herunder foreninger eller fonde med velgørende formål, cafeer og genbrugsbutikker med socialt arbejde. 

Kilde: Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, september 2013

Eksempler på succesrige danske socialøkonomiske virksomheder:

Specialisterne 

Den måske mest kendte danske socialøkonomiske virksomhed. Virksomheden blev startet for ti år siden som profit organisation med den grundtanke er at vende autisme fra at være en ulempe til at være en fordel. Stifteren droppet sit lønmodtagerjob og skabte virksomheden, da han fik en søn med autisme.

Specialisterne, og den bagvedliggende fond Specialist People Foundation, har foreløbig givet 35 personer med autisme job som it-konsulenter, og virksomheden er repræsenteret i ni lande. 

Telehandelshuset  

En anden markant dansk socialøkonomisk virksomhed. Telehandelshuset modtog i 2013 "Oslo Business for Peace Award", der uddeles af tidligere nobelprismodtagere. Prisen blev motiveret med, at virksomheden viser, at blinde og svagsynede er en værdifuld ressource på arbejdsmarkedet.

Indsatser i det øvrige Norden:

Sverige

Der er ca. 290 socialøkonomiske virksomheder i Sverige, der arbejder med arbejdsmarkedsintegration. Tilsammen med offentlige projekter beskæftiger disse ca. 10.000 mennesker, hvoraf ca. 1/3 er i almindelige ansættelse uden offentligt tilskud.

I 2010 fremsatte den svenske regering en national handlingsplan for socialøkonomiske virksomheder med et overordnet beskæftigelsesperspektiv.

Sverige har siden 2006 haft en selskabsform, der blandt andet er målrettet socialøkonomiske virksomheder, og som begrænser muligheden for at udbetale udbytte.

Finland

I 2004 blev der vedtaget en lov om socialøkonomisk virksomhed, der definerer socialøkonomiske virksomheder ud fra en række kriterier, som særligt knytter sig til beskæftigelsesindsatsen. Loven blev revideret i 2007 for blandt andet at udvide definitionen af de udsatte grupper, der falder ind under lovens bestemmelser. Fra alene at have fokuseret på grupper med handicap eller langtidsledighed blev personer i rehabiliteringsforløb, pensionister uden pension og indvandrere uden finske/svenske sprogkundskaber også inkluderet.

Norge

Den norske regering har ikke haft meget fokus på socialøkonomiske virksomheder, men har dog undersøgt feltet og etableret en mindre støtteordning øremærket socialt entreprenørskab. I 2008 blev socialt entreprenørskab nævnt i den norske regerings Stortingsmelding, siden har flere norske ministerier berørt emnet fra forskellige vinkler.

”Ferd Sosiale Entreprenører” er en privat investeringsfond, der investerer i norske socialøkonomiske virksomheder. Fonden har eksisteret siden 2009, og har indtil 2012 investeret i 12 socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med forebyggelse eller inklusion inden for børn og ungeområdet.  Antallet af støtteansøgninger til fonden er steget fra ca. 200 i 2009 til ca. 450 i 2011. 

Kilde: Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, september 2013

 
Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment