Yderområderne i Norden må have en dynamisk beskæftigelsespolitik

Sådan lød hovedbudskabet i Lise Lyck’s oplæg til arbejdsmarkedskonferensen i Nordens Hus i Tórshavn, Færøerne, onsdag 26. august. Lise Lyck er erfaren lektor i økonomi fra Copenhagen Business School.

På konferencen, arrangeret af det danske formandskab i Nordisk Ministerråd i samarbejde med det færøske erhvervsministerium, blev beskæftigelsen i Nordens yderområder taget til behandling. ”Hvordan sikres bæredygtige arbejdsmarkeder i Nordens yderområder?” var titlen for konferencen, hvor der især blev fokuseret på arbejdsmarkederne i Færøerne, Grønland og Åland kombineret med regionalpolitiske indsatser i Danmark, Norge og Island.

Væk med bistand og tilskud

Der er enighed om, at der ligger store udfordringer i at bibeholde beskæftigelsen i de nordiske yderområder, som tit er ramt af fraflytning og befolkningstilbagegang.

Nogle områder klarer udfordringerne, men det kræver en målrettet indsats, siger Lise Lyck, og giver overførselsindkomster i form af bloktilskud en del af skylden for at udviklingen i andre områder går den forkerte vej.

- Overførselsindkomster som ulandsbistand og bloktilskud til Grønland og Færøerne giver mindre incitament til selvstændig økonomisk udvikling, og er derfor ikke med til at udvikle og styrke det lokale erhvervsliv. Målrettet erhvervs- og beskæftigelsespolitik skal i stedet pege i en retning, som gør erhvervslivet i lokalområderne mere selvstændigt og stærkere, siger Lise Lyck.

Krav til kulturen

Men fornuftig beskæftigelsespolitik i udkantsområderne er andet og mere end finans- og erhvervspolitik. Det er også kulturpolitik, uddannelsespolitik og skattepolitik.

Bibeholdelsen af en stærk kultur har stor indflydelse på om projektet skal lykkes.

- Kulturen er et vigtigt incitament. Hvis de unge, som drager ud for at tilegne sig viden, skal komme tilbage, så skal den have noget at komme tilbage til – så skal de have noget at længes efter. Her er det en fordel, at kulturen indebærer en kraftig tilskyndelse til at vende tilbage og bidrage lokalt, siger Lise Lyck.

Uddannelse på stedet

Samtlige oplægsholdere på konferencen i Tórshavn understregede vigtigheden af opretholdelse og udvikling af uddannelsen på lokalt plan, og her tænkes på målrettet uddannelse med tilknytning til de eksisterende erhverv i lokalområderne.

Men yderområder undgår næppe at stå som eksportør af kloge hoveder, idet der altid vil være en stor del af ungdommen, som rejser væk for at studere, og en hel del af dem kommer ikke tilbage, enten fordi de har etableret sig i storbymiljøet, eller at hjemstavnen ikke har jobs, som svarer til uddannelsen.

Grønland er, ifølge Lise Lyck, det mest sigende eksempel på vel uddannede mennesker, som i høj grad vælger at bosætte sig i det land, hvor de har taget uddannelsen.

På Færøerne har man i nogen grad lykkedes at få unge til at flytte hjem efter endt uddannelse, omend tilbageflytningen ikke holder måltallene, som lokalmyndighederne har stillet i planen om at sætte en stopper for fraflytningen.

Åland oplever også, at en stor del av ungdommen ikke kommer tilbage, men alligevel har Åland haft en stabil tilflytning og befolkningsvækst de seneste mange år, idet det specialiserede erhvervsliv inden for shipping, banking, forsikring og på det seneste IT og især gaming, tiltrækker udenlandsk arbejdskraft med specifik viden inden for netop disse specialområder.

Glem ikke kvinderne

Færøerne er ifølge Lise Lyck en rollemodel med hensyn til at drage fordel af arbejdskraftens mobilitet.

- Vi ser mange færinger med høje uddannelser inden for de maritime fag, som drager væk for at arbejde i fiskeri og offshore-industrien, men bibeholder deres bopæl på Færøerne. Hvis det ikke var lykkedes for Færøerne at tilskynde disse folk til at beholde bopælen, kunne det være et problem for øerne, fordi det er ikke så lidt penge, som disse mennesker tilfører øsamfundet, siger Lise Lyck, som godt kunne en mulighed i at Færøerne gennem skattepolitiken kunne tilskynde endnu flere at vælge Færøerne som base.

Og så et sidste men vigtigt budskab.

- Tænk på kvindelige arbejdspladser. Det er ikke nok at satse på de tunge erhvervsgrene, som ikke har tiltrækning hos det kvindelige køn. Der skal også være jobtilbud til de veluddannede kvinder, hvis det bæredygtige arbejdsmarked i yderområderne skal lykkes, siger Lise Lyck.