Dansk dagpengereform rykker tæt på - strid om karensdage

Arbejdsløses adgang til at få udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse – såkaldte dagpenge – skal justeres, så arbejdsløse får større incitament til at tage job af kortere varighed, og der indføres dagpengefri dage, såkaldte karensdage, hvor arbejdsløse ikke modtager dagpenge. 

Disse og en stribe andre forslag til reform af det danske dagpengesystem blev mandag den 19. oktober 2015 formelt overbragt af Dagpengekommissionen til den danske regering, der om få dage ventes at indlede politiske forhandlinger om en reform af dagpengereglerne, baseret på kommissionens arbejde.

Dagpengesystemet blev senest strammet i 2013, hvor den maksimale periode, en arbejdsløs kan få dagpenge under store protester blev halveret fra fire til to år. Samtidig blev perioden man skal arbejde for at generhverve ret til dagpenge sat op fra seks til 12 måneder.

Forhandlingerne bliver dog alt andet end nemme, viser reaktionerne fra politiske partier og arbejdsmarkedets parter på udspillet fra Dagpengekommissionen, der blev nedsat af den forrige regering. Kommissionen har haft deltagelse af førende eksperter og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, og de har i et helt år samarbejdet om at udvikle fælles anbefalinger til et mere fleksibelt dagpengesystem.

Otte årlige karensdage

På næsten alle punkter er Dagpengekommissionens medlemmer enige, og anbefalingerne forventes derfor at få stor vægt, når Folketingets partier lige om lidt forhandler om en politisk aftale. På et enkelt centralt punkt slog enigheden i Dagpengekommissionen dog ikke til. Kommissionen anbefaler at indføre otte årlige karensdage, men for fagbevægelsens to repræsentanter i kommissionen var det for stor en mundfuld. De har lavet en mindretalsudtalelse om at anbefale tre årlige karensdage.

Karensdagene ventes også at blive en af de helt store knaster i de kommende forhandlinger. For selv tre karensdage er tre for mange, mener dele af fagbevægelsen og oppositionspartiet SF, der også har sendt signaler om, at partiet ser det som løftebrud, hvis Socialdemokraterne og regeringspartiet Venstre indgår aftale om karensdage. De to partiers formænd gav nemlig i valgkampen for åben skærm hinanden håndslag på ikke at skære i dagpengene. 

Om karensdage er det samme som at skære i dagpengene kan tolkes forskelligt, og den fortolkningsdebat er allerede i fuld gang. Dagpengekommissionens formand, økonom Nina Smith, betegnede ved fremlæggelsen af kommissionens anbefalinger karensdage som ”en form for ydelsesnedsættelse”, mens beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen fra Venstre har afvist, at karensdage er at skære i dagpengesatsen. Samme synspunkt har gruppeformand for Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen. Han roser som udgangspunkt kommissionens rapport, men kalder tre karensdage ”mere spiseligt” end otte. 

En anden uenighed handler om finansieringen af det nye dagpengesystem. Enhedslisten, SF, Alternativet, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti lægger op til, at det gerne må koste flere penge, mens hverken Venstre-regeringen, Konservative, Liberal Alliance eller de radikale vil øge udgifterne til dagpenge.