Udsatte borgere skal tættere på arbejdsmarkedet

Fleksjobreform, kontanthjælpsreform og sygedagpengereform. En stribe store politiske aftaler er indgået i Danmark de senere år med det mål at flytte udsatte borgere fra offentlig forsørgelse til arbejde og selvforsørgelse. Fælles for indsatserne er, at udsatte borgere hurtigst muligt skal knyttes til en virksomhed – også selvom vejen til ordinær beskæftigelse er lang. 

De foreløbige erfaringer tyder på, at mange danske virksomheder er åbne for at finde plads til udsatte medarbejdere, der kun kan bidrage med ganske lidt på arbejdspladsen. En nylig undersøgelse af fleksjobordningen efter reformen fastslår, at det er lykkedes at sikre, at personer med en meget lille arbejdsevne kommer i fleksjob, og at der især i små private virksomheder er stor villighed til at skabe fleksjob til udsatte borgere, der kun kan arbejde ganske få timer om ugen.

Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 og har blandt andet haft det mål at gøre det nemmere for udsatte borgere at blive ansat i et fleksjob på meget få timer om ugen. Det er reformen lykkedes med, fastslår SFI, det nationale forskningscenteret for velfærd, i undersøgelsen "Borgere i fleksjob efter reformen", som er udarbejdet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet.  

Fordele for virksomhederne

Helle Holt er seniorforsker i SFI’s forskningsenhed for beskæftigelse og inklusion og medforfatter til den nye fleksjobundersøgelse. Hun ser klare tegn på, at virksomhederne gerne medvirker til at give udsatte borgere selv den mindste kontakt til arbejdsmarkedet:

- Undersøgelsen viser, at det ikke er så svært, som man ellers kunne forvente, at få virksomheder til at skabe små fleksjob. Af vores årlige måling af virksomhedernes sociale ansvar kan vi også se, at virksomhederne er grundlæggende positive over for at medvirke til den slags, hvis det ikke er for besværligt, og hvis de får den nødvendige støtte fra jobcentrene.

Hun vurderer, at virksomhederne ser flere gevinster ved at inkludere udsatte borgere.

- Det kan løfte kulturen på arbejdspladsen at være rummelig og hjælpe udsatte medborgere på vej. Samtidig kan fleksjobberen løse småopgaver, som aflaster de øvrige medarbejdere.

Helle Holt har forsket i beskæftigelsespolitikken i en årrække og ser et entydigt mønster i de seneste års meget store reformer af ordningerne for fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge. De har alle fokus på at øge udsatte borgeres arbejdsevne.

- Mange danskere er på passiv forsørgelse, og alle reformerne har den overordnede tilgang, at færre borgere skal tilkendes førtidspension ved at flere skubbes i retning mod beskæftigelse. Derfor lægger alle reformerne op til en målrettet indsats for at styrke udsatte borgeres arbejdsevne. Selv den mindste arbejdsevne kan udnyttes, og alle borgere, der er i stand til det, skal ud på en arbejdsplads.  

Nye buzzwords

I arbejdet med arbejdsevne er begreber som ”empowerment” og ”progression” nogle af tidens ”buzzwords”, forklarer Helle Holt. 

- Empowerment handler om at motivere den enkelte til at føle magt over eget liv. Det har der tidligere været talt meget om på det sociale område og nu også på arbejdsmarkedet.  At ordet progression også er blevet et modeord skyldes, at udsatte borgere har mange andre udfordringer end at mangle job, og at deres vej til job kræver mange bittesmå skridt. Den progression er vigtig at måle.

Fleksjob er som tommefingerregel et tilbud til de bedst fungerende i gruppen af udsatte borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet. Borgere der er for dårlige til et fleksjob vil typisk blive tilbudt et såkaldt ressourceforløb med en rehabiliterende tilgang. I dag er det kun hver tiende ressourceforløb virksomhedsrettet, men det vil regeringen forsøge at ændre på, blandt andet med et nyt projekt, JobFirst, som er et tilbud til 2400 udsatte borgere i 16 kommuner, der får mulighed for at afprøve forskellige arbejdsopgaver og virksomheder. Projektet skal give mere viden om, hvordan udsatte borgere får en plads på arbejdsmarkedet.   

At virksomhedsrettede tilbud er et af de mest effektive redskaber i beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere er fremhævet af det det såkaldte Carsten Koch-udvalg, nedsat af regeringen. Udvalget har kulegravet beskæftigelsesindsatsen og anbefalet nye veje, herunder at en udsat borgers sociale og helbredsmæssige ikke søges løst først men samtidig med, at borgeren kommer ud på en arbejdsplads så hurtigt som muligt. 

Kun hvis en udsat borger er for svag til både fleksjob og ressourceforløb, kan den pågældende bevilges førtidspension.