Dansk fagbevægelse samler troppene

Danske lønmodtagere får større indflydelse på det nordisk og europæiske arbejdsmarked efter at hovedorganisationerne LO og FTF er samlet i én. Det forventer den nye hovedorganisation, og en førende arbejdsmarkedsforsker er enig men forudser, at vejen til større magt bliver lang.

Indtil for nylig var lønmodtagerne i Danmark repræsenteret ved hele tre hovedorganisationer: LO, FTF og Akademikerne, og det var for mange til at sikre optimal politisk indflydelse. Det vurderede LO og FTF, som derfor 1. januar 2019 smeltede sammen i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. En gigant bestående af 79 fagforeninger med i alt 1,4 mio. medlemmer.

Bente Sorgenfrey var formand i FTF og er nu næstformand i FH og leder FH’s internationale afdeling. Hun vurderer, at fusionen vil gøre det lettere at påvirke både danske, nordiske og europæiske arbejdsmarkedsforhold:

- I kraft af FH kan vi nu i både nationale, nordiske og europæiske fora tale med én stemme mod før to. Vi skal ikke koordinere i to baglande og to sekretariater, og vores internationale afdelinger er samlet i én. Det giver større agilitet og bedre mulighed for at sætte vigtige fingeraftryk.

Som formand i FTF brugte Bente Sorgenfrey med egne ord stor energi på nordisk koordination og samarbejde. Nu deler hun ansvaret for det nordiske med formanden for FH, tidligere LO-formand Lizette Risgaard.

Lizette Risgaard, formand i FH.

De prioriterer begge det nordiske samarbejde højt, understreger Bente Sorgenfrey:

- Vi har i det nordiske arbejde en klare dagsorden med det mål at sikre de nordiske arbejds- og velfærdsmarkedsmodeller. Det er en vigtig opgave, som vil kræve rigtig meget benarbejde.

Politisk uafhængighed

Frem til fusionen var LO medlem af organisationen SAMAK, der tæller LO-organisationer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island samt socialdemokratiske partier i Sverige, Finland, Island, Norge, Danmark samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nye FH har valgt at overtage dansk LO’s plads i SAMAK. Men det indebærer ikke, at FH er ”forlovet” med bestemte politiske partier, forklarer Bente Sorgenfrey.

- Det er en del af FH’s grundlag, at vi er partipolitisk uafhængige, og vi vil samarbejde bredt. Vi har valgt at deltage i samarbejdet i SAMAK, men samarbejder lige så gerne i andre organisationer, hvor vi kan opnå indflydelse. På det punkt adskiller vi os fra LO-forbundene i nogle af de øvrige nordiske lande.

Der har historisk været tætte bånd mellem LO og Socialdemokratierne i Norden, men i Danmark er det en efterhånden fjern fortid. LO kappede i 1990erne de økonomiske bånd til Socialdemokratiet, og i 2003 brød LO de resterende bånd til Socialdemokratiet. Uden dét brud kunne FTF ikke været gået med i FH, vurderer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet:

- Politisk afhængighed af Socialdemokratiet eller andre politiske partier var uspiseligt for TFT, som blev stiftet tilbage i 1952 som en borgerlig modreaktion på den røde fagbevægelse. Man ville skabe en hovedorganisation, der ikke var bundet til noget parti, og det tiltrak nye grupper af middelklasse-lønmodtagere, der ikke tidligere var fagligt organiserede.

Vigtigere rolle i Norden og EU

Henning Jørgensen forudser, at FH vil have gode muligheder for at være en god aktør i SAMAK, fordi det tidligere FTF og tidligere LO nu forener kræfterne og taler med én røst. Disse fordele vil også styrke FH i det europæiske samarbejde mellem fagforeninger, forudser han. Det bliver lettere for FH at blive hørt i The European Trade Union Confederation, ETUC, fordi FH nu repræsenterer flere. Og større indflydelse til dansk fagbevægelse i Europa er tiltrængt, mener han: 

- Dansk fagbevægelse har hidtil haft en meget marginal indflydelse i europæisk fagbevægelse. Hvis man dér skulle høre, hvad dansk fagbevægelse mente, skulle man lytte til tre delegationer: LO, FTF og Akademikerne. Nu er det trods alt kun to, nemlig FH og Akademikerne. Og der er masser af områder, hvor dansk fagbevægelse kan være med til at gøre en forskel i EU. Der vil blive brug for grænseoverskridende regulering af arbejdsmarkedet. Om 10-15 år tror jeg eksempelvis, at vi vil se fælleseuropæiske overenskomster.

Fagforeningerne under FTF organiserede primært offentligt ansatte, mens LO organiserede forbund for ufaglærte og faglærte, primært i private virksomheder. Med fusionen får offentligt og privat ansatte samme hovedorganisation. Dermed bliver det lettere at indfri et af de vigtigste formål med FH: at blive bedre til at sikre medlemsorganisationernes interesser i en tid, hvor fagbevægelsen ikke automatisk har indflydelse på vigtige samfundsbeslutninger. Det vurderer både Henning Jørensen og Bente Sorgenfrey. Hun siger:

- Der er i dag rigtig mange interessenter, som vil i dialog med beslutningstagerne og sætte deres aftryk, og med FH kan vi sikre en bedre interessevaretagelse for vores organisation. Blandt andet fordi FH er en hovedorganisation for fagforeninger på både det offentlige og private område. Samlede løsninger på arbejdsmarkedet skal tilgodese både offentligt og privat ansatte, og den balance kan vi være med til at skabe, siger Bente Sorgenfrey.

Lars Quistgaard, leder for Akademikerne, sagde nei til FH.

Til gengæld lykkedes det ikke at skabe én hovedorganisation for lønmodtagere på alle løn- og uddannelsesniveauer –fra ufaglærte til akademikere. Akademikerne, som er hovedorganisation for 25 fagforeninger, der organiserer akademisk uddannede, ønskede ikke at gå med i FH. Dermed har Danmarks stadig ikke fået en enhedsfagbevægelse, der kan tale med kun én stemme, påpeger Henning Jørgensen.

Bente Sorgenfrey så gerne, at Akademikerne var gået med, men sådan gik det ikke:

- Jeg sagde tilbage i år 2000, at Danmark er for lille til tre hovedorganisationer. Nu har vi så to, og det er en klar forbedring for lønmodtagerne. Det er Akademikernes valg ikke at deltage, men vi vil da arbejde sammen med Akademikerne, hvor det giver mening.

Vis samfundsansvar

Henning Jørgensen ser dannelsen af FH som et forsøg på at tilbageerobre politisk indflydelse, som er tabt, fordi politikerne ikke i nær samme omfang som tidligere spørger fagbevægelsen til råds, før de lovgiver:

- Dansk fagbevægelse er i stigende grad blevet kørt ud på et sidespor af lovgiverne. Ud over dagpengereformen laves er generelt politiske aftaler uden om partssystemet, som derfor er i krise. Fagbevægelsen er i en underskudssituation, som fusionen er et forsøg på at lappe på, siger Henning Jørgensen.

Han peger på, at indtil 1980erne var dansk fagbevægelse vant til altid at blive inddraget, når der var socialdemokratisk styre, hvilket der var hyppigt. Siden har Danmark overvejende haft borgerlige regeringer, og det har taget fagbevægelsen lang tid at indse, at der også skulle arbejdes politisk under borgerligt styre, mener Henning Jørgensen.

Selvom  LO er forsvundet , bliver der igen i år demonstrationer 1. maj.

Hvis FH skal lykkes med ambitionen om at sikre fagbevægelsen en stærkere stemme politisk og i medierne, vil det kræve, at FH tager et større samfundsmæssigt medansvar ved at fremlægge visionære politiske indspark, vurderer Henning Jørgensen.

Han råder derfor fagbevægelsen til at skabe en analyse- og forskningsinstitution i stil med norske FAFO.

- FH kan rykke op i bevidstheden hos politikere og embedsværk, men det vil kræve, at FH meget dygtigt fremlægger forslag til nye og bedre måder at indrette arbejdsmarkedet, og det skal bygge på sikre analyser. Fagbevægelsen skal gøre sig fortjent til at blive hørt.

Stor krop, lille hoved

Samtidig er ressourcerne i FH begrænsede, og det kan spænde ben for ambitionerne, mener professoren. Pengene og magten ligger nemlig i høj grad ude i de enkelte fagforeninger, forklarer Henning Jørgensen. Han betegner dansk fagbevægelse som ”en stor krop med et lille hoved”. Kroppen er de enkelte fagforeninger, der kører overenskomstforhandlingerne og råder over pengene i strejkekasserne. Hovedorganisationerne er hovedet, som ikke har mange penge, og i en tid med medlemstilbagegang skal der spares i toppen. Skabelsen af FH er derfor også en spareøvelse.

- FH har 25 procent færre medarbejdere, end LO og FTF havde før fusionen og skal spare på 30 procent på administrationen. Samtidig skal FH sikre større indflydelse. Det vil tage tid, og undersøgelser af tilsvarende fusioner de sidste 20 år viser, at de typisk ikke gør driften billigere.

Bente Sorgenfrey forventer, at fusionen vil spare penge, og det er vigtigt i en tid, hvor fagbevægelsen generelt mister medlemmer.

- Vi skal bruge medlemmernes penge bedst muligt, og med fusionen skal vi ikke drive to sekretariater og betale husleje på to forbundshovedkontorer.

Hun håber at FH kan være med til at vende medlemstilbagegang til fremgang, men om det lykkes, vil i høj grad afhænge af forbundene:

- De næste års budgetter i FH tager udgangspunkt i en forventning om fortsat medlemstilbagegang i forbundene. Vi håber, at FH sammen med forbundene vil være med til at sikre medlemsfremgang på sigt, men i sidste ende er det op til forbundene, siger Bente Sorgenfrey.

Den første store styrkeprøve for FH venter lige om hjørnet, nemlig det kommende valg til Folketinget. Vigtige arbejdsmarkedsspørgsmål vil blive del af valgkampen, forventer FH’s næstformand.

- Valgkampen vil byde på store diskussioner om, hvornår lønmodtagere skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Vigtige valgtemaer bliver også arbejdsmiljø og fastholdelse og opkvalificering, så vi undgår at udstøde mennesker fra arbejdsmarkedet.