Norden og nordisk samarbejde er i høj kurs både ude og hjemme, så bevar et højt ambitionsniveau. Sådan lyder det sidste råd til de nordiske parlamenter og regeringer fra Nordisk Ministerråds generalsekretær, Dagfinn Høybråten, som takker af i dag efter seks år på posten.
Når norske Dagfinn Høybråten i eftermiddag for sidste gang forlader generalsekretær-kontoret i Nordisk Ministerråds hovedkontor i København, sker det med et smil på løben. For han forlader samtidig et fornyet og vitaliseret nordisk samarbejde, og dermed ser han sin egen vigtigste mission som fuldført.
- De nordiske regeringer har de senere år sat barren højt for det nordiske samarbejde. Det skal være verdens mest integrerede region, og ambitionerne er fulgt op med handling: Nordisk Ministerråd er blevet mere effektiv som organisation, og der er iværksat en lang række vigtige initiativer til et endnu tættere nordisk samarbejde, siger Dagfinn Høybråten.
Norden samarbetar om mycket, bland annat ett frølager på Svalbard.
På hans initiativ som generalsekretær er centrale nordiske samarbejdsområder blevet gennemanalyseret for at finde potentiale til et endnu mere skærpet nordisk samarbejde, og det har blandt andet resulteret i flere fælles politiske dagsordner og mere forpligtende samarbejde på både gamle og nye samarbejdsområder.
At det er lykkedes vil han på ingen måde tage æren for alene, men han ser det som et af sine vigtige fingeraftryk, at han fra dag et som generalsekretær lagde stor vægt på at få udarbejdet solide analyser af, hvor og hvordan landene i Norden med fordel kan samarbejde mere og bedre:
- Med inspiration fra metodikken i det nordiske forsvarssamarbejde fik vi gennemlyst områderne sundhed, arbejdsliv, miljø, social- og miljøområdet og identificerede en række uudnyttede potentialer for nordisk samarbejde, og det har været med til at bane vej for politiske aftaler og samarbejde.
Samarbejdet om blandt andet sundhed og arbejdsmarked er gennemlyst og siden intensiveret. Blandt de nye samarbejdsområder er digitalisering, som Dagfinn Høybråten ser store perspektiver i:
- Vi har oprettet et helt nyt ministerråd for digitalisering med det mål at fjerne de digitale grænser og udnytte den nordiske førerposition til at gå forrest i realiseringen af et digitalt indre marked og en sammenhængende digital infrastruktur. Her er et kæmpe potentiale.
Potentialerne i dette og øvrige nordiske samarbejder realiseres dog kun, hvis de nordiske landene er villige til at investere i samarbejdet, og det kræver politisk prioritering af det nordiske samarbejde, fastslår Dagfinn Høybråten. Hans afskedsråd til de nordiske landes regeringer og parlamenter er at ”holde dampen oppe”.
- Bevar de senere års høje ambitionsniveau for det nordiske samarbejde. Det ønsker de nordiske befolkninger, og i resten af verden ser man også til Norden efter gode løsninger. Så der er et åbenlyst behov for at satse på nordisk samarbejde.
Hvordan det nordiske samarbejde konkret skal videreføres, ønsker han ikke at byde på, da han nu selv er på vej ud. Men en af opgaverne må nødvendigvis blive fortsat at synliggøre værdierne i det nordiske samarbejde både i Norden og udenfor, tror han:
- Vi har i min tid som generalsekretær opprioriteret branding af Norden og nordisk samarbejde, for der er ude i verden stor efterspørgsel efter viden om alt nordisk lige fra mad og tv-serier til fædreorlov og hele den nordiske velfærdsmodel. I nordiske medier er der desværre ikke samme nysgerrighed.
Det affødte eksempelvis kun sporadiske noter i nordiske medier, da Nordisk Ministerråd udgav en rapport om, at nok er Norden verdens lykkeligste, men at lykken er skævt fordelt. I internationale medier blev det en stor historie, og først derefter fik historien ”liv” i nordiske medier, fortæller han.
At synliggøre det gode ved nordisk samarbejde i den nordiske offentlighed er en svær opgave som Nordisk Ministerråd ikke har fundet nogen patentløsning på i Dagfinn Høybråtens tid som generalsekretær, indrømmer han. Men Nordisk Ministerråd kan heller ikke løse den opgave alene:
- At det nordiske samarbejde ikke giver store overskrifter i Norden, kan kun ændre sig via politisk lederskab. Politikerne i de nordiske lande skal vise, at de tager det nordiske samarbejde alvorligt ved at forpligte sig til reel fælles politikudvikling, siger Dagfinn Høybråten.
Det nordiske samarbejde må indimellem stå for skud for et tungt og dyrt bureaukrati, men under Dagfinn Høybråten er Nordisk Ministerråd som organisation forenklet og effektiviseret. Beslutnings- og arbejdsgange er forenklet, der er skabt bedre mål – og resultatstyring, og de administrative udgifter er nedbragt. Han ser rum for yderligere effektivisering, men anser processen for at være godt i gang, og vurderer, at de nordiske borgere for stor værdi for pengene:
- Det nordiske samarbejde koster i dag i snit hver borger 40 kr. om året – svarende til hvad en enkelt tur til bageren koster. Jeg vil mene, at de nordiske borgere får rigtig meget for de penge.
Hans største personlige udbytte fra tiden i spidsen for Nordisk Ministerråd har været samarbejdet om at udvikle og forny organisationen. Det har været en kilde til glæde og har modnet ham som leder, vurderer han.
- Den største glæde for mig har været at arbejde sammen med så kompetente og engagerede mennesker. Det har udviklet mig som leder at lede og udvikle en organisation og menneskerne i den.
Evnerne til at lede en organisation i udvikling får han også god brug for, når han 1. april 2019 en ny generalsekretær-stilling. Denne gang i hjemlandet Norge i den norske humanitære organisation Kirkens Nødhjelp, som forventer, at Dagfinn Høybråten vil bidrage til at styrke organisationens position og omdømme i en tid med store krav til omstilling og fleksibilitet.
Inden tiden som generalsekretær i Nordisk Ministerråd var Dagfinn Høybråten aktiv i norsk politik gennem over 30 år, heraf som sundhedsminister, arbejdsminister og socialminister for Kristelig Folkeparti.
Han afløses på posten som generalsekretær i Nordisk Ministerråd af finske Paula Lehtomäki.
Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.